Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Sundheds-tovholder i Syddanmark udpeget

16. august 2005 

Amtsborgmestrene i de fire amter, der fra 1. januar 2007 skal indgå i Region Syddanmark, har i dag udpeget Jens Elkjær til at være koordinerende tovholder på sundhedsområdet i Region Syddanmark. Udpegning sker efter indstilling fra den administrative styregruppe.

Jens Elkjær, der arbejder som amtssundhedsdirektør i Vejle Amt, kommer dermed til at stå i spidsen for dannelsen af regionen på det største opgaveområde – nemlig sundhed. Region Syddanmark vil få sygehuse på 19 adresser og omkring 18.000 sundhedsmedarbejdere.

Udover Jens Elkjær er der udpeget to andre tovholdere på sundhedsområdet: Direktør Finn Jensen, Ribe Amt, og direktør Jane Kraglund, Sønderjyllands Amt. De tre går straks i gang med at udarbejde de første skitser til, hvordan sundhedsområdet i Syddanmark skal organiseres.

Jens Elkjær er 50 år og bosiddende i Horsens. Han er uddannet cand. scient. pol. fra 1982. I årene 1981-88 havde han forskellige stillinger i Vejle Amts Sygehus- og Sundhedsforvaltning; fra 1985 på chefniveau. 1988-92 var han souschef i Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands Amt. Herefter fulgte otte år i Århus Amt - et år som kontorchef i Sygehusforvaltningen og syv år som sygehusdirektør på Randers Centralsygehus. Siden august 2000 har Jens Elkjær været amtssundhedsdirektør i Vejle Amt.

Se foto af Jens Elkjær på: http://www.regionsyddanmark.dk/wm172457

Se præsentationer af alle de tovholdere, der er udpeget i forbindelse med dannelse af Region Syddanmark, på: http://www.regionsyddanmark.dk/wm172457

Yderligere oplysninger kan fås hos den administrative tovholder for organiseringen af Region Syddanmark, Niels Højberg, telefon 2920 1100.


Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring