Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Fintælling flyttede ikke mandater

20. november 2005 

Lørdagens fintælling af stemmer fra regionsvalget i Region Syddanmark flyttede ingen mandater imellem partierne. Det betyder, at Det Konservative Folkeparti får seks medlemmer af Regionsrådet og Venstre 13.

Resultatet af fintællingen og dermed af valget i tirsdags blev søndag aften godkendt af regionsvalgbestyrelsen. Den endelige mandatfordeling i regionsrådet bliver:

  • Socialdemokraterne 14
  • Det Radikale Venstre 1
  • Det Konservative Folkeparti 6
  • Socialistisk Folkeparti 2
  • Lokallisten Region Syddanmark 1
  • Dansk Folkeparti 3
  • Venstre 13
  • Enhedslisten 1

Lørdagens fintælling blev udløst, da kommunernes optælling torsdag flyttede et mandat fra Venstre til de konservative i forhold til resultatet på valgnatten med en forskel på kun fem stemmer mellem de to partier.

En enig valgbestyrelse besluttede, at den snævre margin gjorde det nødvendigt med en ny optælling.

Små udsving
Den fornyede optælling og granskning af stemmesedlerne gav et plus på 23 stemmer til de konservative i forhold til kommunernes optælling. Venstres stemmetal blev reduceret med 52 i forhold til kommunernes indberetning.

- Det er små udsving i forhold til kommunernes fintælling. Forskellen er summen af meget små udsving spredt ud over alle kommuner. Der er ingen kommuner, som skiller sig ud med alvorlige fejl, siger formanden for regionsvalgbestyrelsen, amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen (V), Vejle Amt.

- Resultatet viser endnu en gang, at vi kan have tillid til kommunernes stemmeoptælling, siger han.

Regionsrådets sammensætning

  1. Carl Holst, Venstre
  2. Poul-Erik Svendsen, Socialdemokratiet
  3. Poul Weber, Venstre
  4. Kent Kirk, Det Konservative Folkeparti
  5. Karsten Uno Petersen, Socialdemokratiet
  6. Bo Libergren, Venstre
  7. Julie Skovsby, Socialdemokratiet
  8. Bjarne Juel Møller, Dansk Folkeparti
  9. Preben Jensen, Venstre
  10. Lykke Debois, Socialistisk Folkeparti
  11. Bente Gertz Hansen, Socialdemokratiet
  12. Carina Christensen, Det Konservative Folkeparti
  13. Lisbeth Poulsen, Socialdemokratiet
  14. Bent Poulsen, Venstre
  15. Thyge Nielsen, Venstre
  16. Bent Krogh Petersen, Socialdemokratiet
  17. Søren Salling, Det Konservative Folkeparti
  18. Bente Bendix Jensen, Venstre
  19. Jørgen Bundsgaard, Socialdemokratiet
  20. Kristian Grønbæk Andersen, Det Radikale Venstre
  21. Anita Kjøng-Rasmussen, Dansk Folkeparti
  22. Per A. Laursen, Socialistisk Folkeparti
  23. William Jensen, Socialdemokratiet
  24. Carsten Abild, Venstre
  25. Jørgen Pless, Lokallisten Region Syddanmark
  26. Jens Andersen, Venstre
  27. Carl Erik Jensen, Socialdemokratiet
  28. Poul Sækmose, Det Konservative Folkeparti
  29. Ole Jacobsen, Socialdemokratiet
  30. Karen Baungaard, Venstre
  31. Stephanie Kristensen, Venstre
  32. Andrea Terp Christensen, Socialdemokratiet
  33. Bent Bechmann, Det Konservative Folkeparti
  34. Sarah Nørris Christensen, Enhedslisten
  35. Pierre Topaz, Socialdemokratiet
  36. Jytte Lauridsen, Dansk Folkeparti
  37. Jens Andresen, Venstre
  38. Christina Gammelgaard Jensen, Socialdemokratiet
  39. Ingeborg Moritz Hansen, Venstre
  40. Otto D. Lück, Det Konservative Folkeparti
  41. Willy Sahl, Socialdemokratiet

Yderligere oplysninger
Kommentarer til regionsvalgbestyrelsens godkendelse af valget hos formand for regionsvalgbestyrelsen, amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen, telefon 79 43 43 79.

Teknik-oplysninger hos den ansvarlige tilforordnede, Kjeld Zacho Jørgensen, mobil 51 51 91 11 eller informationskonsulent Carsten Bruun, mobil 20 26 33 92.

Links/bilag

Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring