Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Regionsrådet i Region Syddanmark holder første møde 1. december

28. november 2005 

Der er fem punkter på dagsordenen, når de 41 nyvalgte regionsråds-medlemmer i Syddanmark holder første møde torsdag 1. december 2005, kl. 16.00, i det kommende regionshovedsæde i Vejle.

Som ældste medlem vil 71-årige Jørgen Pless,  Lokallisten Region Syddanmark, indlede mødet og orientere om regionsvalgbestyrelsens godkendelse af valget.

Jørgen Pless vil også lede mødet under det andet punkt, nemlig valg af formand.

Når formandsvalget er overstået, overtager formanden mødeledelsen under de tre sidste punkter. Det drejer sig om valg af første og anden næstformand, næstformændenes aflønning og til sidst godkendelse af datoer for regionsrådets møder i 2006.

Der er lagt op til et månedlig møde – bortset fra juli, og det foreslås, at møderne holdes torsdage, kl. 15.00.

Region Syddanmark bliver virkelighed 1. januar 2007. Regionsrådets medlemmer blev valgt ved regionsrådsvalget den 15. november og er valgt for en fire-årig periode.

Fra 1. januar 2006 og et år frem fungerer regionsrådet som forberedelsesudvalg med ansvar for at forberede regionen. Den egentlige konstituering af regionsrådet med sammensætning af forretningsudvalg og temaudvalg kommer først til at ske i december måned 2006.

Yderligere oplysninger om mødet på torsdag kan fås hos tovholder for kommunikationsområdet Kjeld Zacho Jørgensen, mobil 51 51 91 11.

Eventuelle pressetekniske spørgsmål i forbindelse med mødet kan rettes til informationskonsulent Carsten Bruun, telefon 79 43 44 45.

Links/bilag

Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring