Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Enighed om ét vækstforum i Region Syddanmark

31. januar 2006 

Pressemeddelelse fra Kontaktudvalget for Region Syddanmark

Fotos følger om kort tid

Kommunerne i Region Syddanmark er på linje med regionsrådet i vurderingen af, hvordan opgaven med at varetage den regionale erhvervsudvikling bedst tackles.

På kontaktudvalgets møde i regionshovedsædet tirsdag, oplyste formanden for KommuneKontaktrådet i Region Syddanmark, borgmester Uffe Steiner Jensen (S), at det er hans indtryk, at kommunerne vil anbefale ét vækstforum for hele regionen.

- Kommunerne synes lige som regionsrådet, at det er bedst at samle trådene ét sted. Det er vigtigt, at vi ser regionen som ét sammenhængende område og prioriterer indsatsen ud fra dét, siger Uffe Steiner Jensen.

Sådan opfattede han udmeldingerne på KommuneKontaktrådets konstituterende møde.

Regionsrådet har sendt spørgsmålet om ét eller flere vækstfora i høring hos bl.a.kommunerne. Den endelige beslutning om antal vækstfora træffes på regionsrådets møde 9. februar.

Regionsrådsformand Carl Holst (V) er glad for den kommunale udmelding.

- Det er positivt, hvis regionsråd og kommunalbestyrelser er enige om, at regionen vil stå stærkest med ét vækstforum. Det vil være med til at give det kommende permanente vækstforum en stærk platform at arbejde ud fra, siger Carl Holst.

På tirsdagens møde i kontaktudvalget orienterede Uffe Steiner Jensen også regionsrådsformanden om, hvem kommunerne indstiller til de seks kommunale pladser i det permanente vækstforum. Det er:

Borgmester Jan Boye (K), Odense Kommune.
Borgmester Finn Brunse (S), Ny Assens Kommune
Borgmester Per Bødker Andersen (S), Ny Kolding Kommune.
Borgmester Tove Larsen (S), Ny Aabenraa Kommune.
Borgmester Vagn Therkel Pedersen (V), Ny Tønder Kommune.
Borgmester Johnny Søtrup (V), Ny Esbjerg Kommune.

Yderligere oplysninger om mødet i Kontaktudvalget:

  • Formand Carl Holst. Tlf. 4032 5210.
  • Borgmester Uffe Steiner Jensen. Tlf. 4028 0970.
  • Regionsdirektør Niels Højberg. Tlf. 2920 11.00.

Se mere om kontaktudvalget på hjemmesiden: Kontaktudvalget

Henvendelse om pressemeddelelse/foto kan rettes til:
Kommunikationsmedarbejder Ove Kristiansen. Tlf. 7433 5374. E-post: ok@sja.dk

Fakta om Kontaktudvalget for Region Syddanmark

Kontaktudvalget for Region Syddanmark er et nyt forum for samarbejde imellem kommuner og region. Det skal sikre, at regionale opgaver bliver løst i et tæt samspil imellem de nye storkommuner og regionen.

I udvalget sidder formanden for regionsrådet/forberedelsesudvalget Carl Holst (V) og de kommende borgmestre fra alle regionens kommuner pr. 1. januar 2007. Det vil i praksis sige borgmestrene fra de fire kommuner, som ikke sammenlægges med andre, Fredericia, Odense, Ærø og Fanø, samt formændene for sammenlægningsudvalgene i de øvrige 18 kommuner.

Links/bilag

Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring