Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Markedsdag blev en succes

1. marts 2006 


- Succeskriteriet var 300 deltagere, men vi er oppe på 530. Det er utrolig flot, at så mange vil bruge en eftermiddag på arrangementet, siger Max Kruse, direktør for Human Ressources i Region Syddanmark.

Markedsdagen, der fandt sted i Idrættens Hus i Vejle onsdag 1. marts, tiltrak medarbejdere fra amtsgårdene i de fire amter, der i 2007 smelter sammen i Region Syddanmark. Formålet med arrangementet var at give medarbejderne et overblik over hvilke arbejdsopgaver, de enkelte områder i den kommende region skal løse – og hvilke kompetencer, der efterspørges. De enkelte stande var bemandet med de afdelingschefer, der allerede nu er udpeget.

- Dagens vigtigste funktion er at give medarbejderne et ordentligt beslutningsgrundlag, før de selv skal pege på, hvor de ønsker at arbejde i regionen. Jeg tror, at regionen får en kickstart, siger Max Kruse.

- Samtlige afdelinger og personer er nødt til at forholde sig til, hvad vi kan nu, og hvad vi skal kunne. Vi skal se på kompetencer, interesser og motivation på alle niveauer, så vi får den bedste holdsammensætning.

Store krav og forventninger
Tre repræsentanter for Region Syddanmarks kommende samarbejdspartnere var inviteret til at afrunde dagen.

Anne Thomassen, Kræftens Bekæmpelse, repræsenterede patientforeningerne.

”Alt! Sådan lyder den korte version af, hvad patienterne forventer sig af Region Syddanmark. Jeg tror, at patienterne forventer, at I aldrig taber stafetten, før målet er nået. At der er sammenhæng før, under og efter indlæggelsen, og at I tager ansvar for faglighed og kvalitet.”

Kommunaldirektør i Fredericia Kommune, Søren Adsersen, repræsenterede de nye kommuner.

”Vores krav til jer er, at I skal være lydhøre og samarbejdsvillige. I skal bringe jeres store viden og faglige kompetence i spil overfor kommunerne. Og så skal vi alle begynde at tænke i regional udvikling.”

Medierne var repræsenteret af chefredaktør Mette Boch, Syddanske Medier.

”Vi vil interessere os for jeres visioner, strategi og mål, og vi vil stille kritiske spørgsmål på borgernes vegne. Til jer, der skal arbejde i Region Syddanmark, vil jeg anbefale, at I stiller krav til lederne og politikerne om at skabe en klar og gennemsigtig organisation med en åben kultur.

Regionsrådsformand Carl Holst (V) satte punktum for dagen ved blandt andet at sige, at Region Syddanmark vil påtage sig ansvaret for vækst.

”Vi skal samarbejde og dele viden og være bevidste om, at vi skal skabe vækst til gavn for borgerne og medarbejderne.”

Klik her for at se i fuld skærm
Afdelingschef Jens Ole Melsen fortæller om opgaver og krav til kommende medarbejdere i regionssekretariatet - en af mange job-boder på Region Syddanmarks markedsdag i Idrættens Hus i Vejle

Afdelingschef Jens Ole Melsen fortæller interesserede ansatte i de fire syddanske amter om opgaver og krav til kommende medarbejdere i regionssekretariatet.

Foto: Søren Hauge

Gitte Møhring, kursussekretær, Fyns Amt:

 

”Jeg er ude og se på nye arbejdsmuligheder. I øjeblikket arbejder jeg i EPJ-sekretariatet, men mit nye job må gerne være i regionssekretariatet eller måske vil jeg gå efter et job, der har med regionplanlægning at gøre. Dagen i dag er et godt initiativ, hvor jeg kan få mere viden, før jeg skal vælge mit kommende arbejdsområde.”

 

Foto: Søren Hauge

Klik her for at se i fuld skærm
Medarbejder fra Fyns Amt sonderer jobmulighederne i regionshovedsædet i Vejle.
Klik her for at se i fuld skærm
Medarbejder fra Ribe Amt deltog i Region Syddanmarks markedsdag i Vejle for at få et indblik i jobmulighederne i regionens hovedsæde.

Jenny Beck, afdelingschef, Ribe Amt:

 

”Det er utroligt vigtigt, at medarbejderne er så afklarede som overhovedet muligt, før de skal vælge arbejdsområde. Jo mere afklaring og viden de har, jo mere indflydelse kan medarbejderne få på deres fremtidige job. Det er rigtig godt, at man kan shoppe rundt mellem standene i dag og blive klogere. Mit arbejdsområde er sygesikring, og det bliver det også i regionen."

 

Foto: Søren Hauge

Maria Frank, planlægger, Sønderjyllands Amt:

 

”Jeg synes, det er et fint arrangement, især for de medarbejdere, der har brug for mere afklaring om deres fremtidige arbejde. Selv arbejder jeg i Sundhedsforvaltningen og jeg er ikke så meget i tvivl: Jeg vil gerne fortsætte som planlægger. Jeg er mest kommet for at høre om de forventninger, patientforeningerne, kommunerne og medierne har til den nye region.”

 

Foto: Søren Hauge

Klik her for at se i fuld skærm
Medarbejder fra Sønderjyllands Amt havde taget turen til Idrættens Hus i Vejle for at få et overblik over de mange job, der skal besættes i regionshovedsædet.
Klik her for at se i fuld skærm
Medarbejder fra Vejle Amt deltog i regionens markedsdag i Idrættens Hus.

Keivan Baghchei, IT konsulent, Vejle Amt:

 

”Markedsdagen giver et fint overblik over hvordan organisationen inden for mit fag ser ud. Jeg regner med at fortsætte som IT konsulent på et driftcenter i enten Esbjerg eller Odense. Arrangementet er godt, fordi der kommer ord på meget af det, man er i tvivl om. Men også fordi der kommer ansigter på de kommende kolleger.”

 

Foto: Søren Hauge

Links/bilag

Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring