Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Regionsrådsmøde 9. marts 2006

6. marts 2006 

Regionsrådet/forberedelsesudvalget i Region Syddanmark holder sit næste møde torsdag 9. marts 2006 kl. 16.00.

Det foregår i regionshovedsædet, Damhaven 12, Vejle (den nuværende amtsgård).

Amternes økonomi
Fire punkter på dagsordenen vedrører forberedelsesudvalgets opsyn med de fire syddanske amters økonomiske dispositioner i 2006.

Forberedelsesudvalget skal beslutte, hvordan det vil administrere reglerne i praksis. Dernæst skal udvalget godkende amternes budgetter for 2006.

Amternes tillægsbevillinger på over 0,5 mio. kr. skal godkendes af forberedelsesudvalget, ligesom amterne hver måned skal indsende en række oplysninger til regionen om indgåede kontrakter, det økonomiske forbrug og udviklingen i likvide beholdninger.

Beslutninger på sundhedsområdet
Fem punkter på dagsordenen vedrører sundhedsområdet, hvor der er behov for at få truffet en række beslutninger.

IT-investeringer
I forbindelse med dannelsen af Region Syddanmark opbygges et fælles it-netværk. Det skal gøre det muligt, at der fra alle regionens it-arbejdspladser er adgang til alle it-systemer, som bruges af regionens medarbejdere. Dermed sikres den højst mulige fleksibilitet, hvor enhver del af organisationen kan placeres hvor som helst i regionen, og at medarbejdernes mobilitet understøttes bedst muligt.

Det skønnes, at der skal bruges 25 mio. kr. til regionsnettet i 2006.

Af dagsordenen fremgår, at der skal etableres to it-centre. De foreslås placeret på Odense Universitetshospital samt på Ribe Amts edb-central ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Se dagsordenen
Du kan se dagsordenen på denne adresse: http://www.regionsyddanmark.dk/wm188177

Eller du kan benytte vedhæftede link.

Der er adgang til bilag via dagsordenen.

Pressekontakt

Informationskonsulent Carsten Bruun, Vejle Amt
Tlf. 7943 4445
Mobil: 2026 3392
E-post:
cab@vejleamt.dk

Kommunikationsmedarbejder Ove Kristiansen, Sønderjyllands Amt
Tlf. 7433 5374
E-post:
ok@sja.dk

 

Links/bilag

Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring