Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Kræftafdelinger øger kapaciteten

27. marts 2006 

Regionsrådet/forberedelsesudvalget i Region Syddanmark satser på at øge kapaciteten på sygehusenes kræftafdelinger. Det skønnes, at behovet for strålebehandling vil stige til 67.000-74.000 behandlinger i 2007 og 81.500-89.500 i 2010.

Rådet blev mandag præsenteret for en strategiplan, der lægger op til at øge antallet af strålekanoner.

Sygehusvæsenet i Region Syddanmark råder i øjeblikket over 9 strålekanoner og har desuden mulighed for at lade patienter behandle på et privathospital i Flensborg. I 2010 skal regionen ifølge planen have 13 strålekanoner.

Desuden forudsætter planen en videreførelse af aftalen med det tyske privathospital Malteser Krankenhaus St. Franziskus-Hospital i Flensborg om visse former for strålebehandling.

Det er en del af planen, at åbningstiden samtidig udvides. Samlet set betyder det, at kapaciteten næsten fordobles i løbet af fire år.

Sideløbende med at kapaciteten udvides, skal der ske en løbende udskiftning og modernisering af udstyret.

Strategiplanen lægger op til, at strålebehandling i Region Syddanmark fastholdes på to sygehuse - Odense Universitetshospital og Vejle Sygehus.

Planen koster 159 mio. kr. til udstyr og indretning af bygninger.

Yderligere oplysninger
1. næstformand for regionsrådet Poul-Erik Svendsen (S). Tlf. 6443 2331. Mobil: 2920 1200.
Sundhedsdirektør Jens Elkjær. Tlf. 7943 2127. Mobil: 2946 7125.

Links/bilag

Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring