Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Region Syddanmark køber økonomisystem

27. marts 2006 

Milliardøkonomien i Region Syddanmark skal fra regionens fødsel 1. januar 2007 håndteres af økonomistyringssystemet Prisme fra Fujitsu.

Mandag skrev Region Syddanmarks administrerende direktør Niels Højberg og Fujitsus administrerende direktør Jarmo Lönnfors under på en aftale i Region Syddanmarks hovedsæde i Vejle.

Prisme er et standard økonomisystem, der skal varetage alle regionens økonomiopgaver – systemet understøtter både centrale og decentrale behov.

- Med dette økonomisystem har vi nu et fælles værktøj til at styre økonomien i Region Syddanmark, siger administrerende direktør, Niels Højberg.

- Systemet skal blandt andet bruges til at etablere fælles forretningsgange for, hvordan vi håndterer økonomien på alle driftsområder i regionen.

Fujitsu kommer til at stå for driftsafviklingen af systemet, der skal være driftsklar 1. november 2006, så det kan tages i brug ved årsskiftet, når den egentlige drift begynder.

35.000 konti
Det meget omfattende arbejde med at udarbejde regionens første kontoplan kommer til at ske i Prisme. Det arbejde går i gang omkring 1. juni. Det forventes, at regionens kontoplan skal indeholde omring 35.000 konti, for at holde styr på omsætningen på cirka 18 mia. kr.

Medarbejdere fra både driftsområder og institutioner får indflydelse på, hvordan systemet sættes op. Det betyder, at 60-70 økonomimedarbejdere i forskellige arbejdsgrupper allerede i næste måned kommer til at arbejde med det nye økonomisystem.

Systemet bliver et centralt værktøj til styringen af regionens økonomi og til håndteringen af elektroniske fakturaer fra regionens leverandører af varer og tjenesteydelser. Det forventes derfor, at systemet få et sted omkring 4-5000 brugere - på sygehuse, sociale institutioner og i hovedsædet.

Prisme fra Fujitsu er valgt blandt fire tilbud efter et EU-udbud.

”Det var fire gode tilbud, og vi har valgt Prisme, fordi vi synes systemet er det mest funktionelle i forhold til prisen”, fortæller Niels Højberg.

Aftalen, som blev underskrevet i dag, løber i fire år.

Yderligere oplysninger
Administrerende direktør Niels Højberg, Region Syddanmark, telefon 29 20 11 00.
Afdelingschef Johan Meyer, Region Syddanmark, telefon 757231 44 – 1052 og salgschef Jan Pedersen, Fujitsu, telefon 44 89 40 44.

Links/bilag

Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring