Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Medarbejdere får nyt job i regionen

4. april 2006 

Cirka 650 medarbejdere fra de fire nuværende amter i Region Syddanmark bliver i disse dage bedt om at give deres jobønsker til kende i forhold til deres kommende job i de administrative funktioner i regionen.

Medarbejderne kommer fra de fire amtsgårde og tilhører den gruppe af medarbejdere, der i forbindelse med strukturreformen er fordelt individuelt til regionen.

Hovedreglen for fordelingen af medarbejderne er, at alle følger deres opgave, og for hovedparten vil det være retningsgivende for, hvor de bliver placeret.

- Med vores ønsker om at levere ydelser af meget høj kvalitet og sikre et rigtigt godt samarbejde med kommunerne og andre samarbejdspartnere, har vi brug for meget motiverede og dygtige medarbejdere. Vi har derfor bedt medarbejderne om at give til kende, i hvilken afdeling de kunne tænke sig at arbejde fra 1. januar 2007, for at give dem en reel chance for at prøve noget nyt i forhold til deres nuværende job i amterne, siger administrerende direktør Niels Højberg.

- Som ny arbejdsplads vil vi også gerne høre medarbejdernes egne ønsker om placering i den nye organisation, men vi vil som ledelse gøre, hvad vi kan for at finde det bedste match imellem regionens behov og den enkeltes kompetencer og ønsker.

Processen
Frem til den 19. april skal medarbejderne udfylde et skema, hvori de prioriterer, hvilke afdelinger de fremover kunne tænke sig at arbejde i.

Forud for interessetilkendegivelsen har medarbejderne deltaget på en markedsdag den 1. marts i Idrættens Hus i Vejle. Her havde de mulighed for at høre mere om de opgaver, der skal løses og de kompetencer, der bliver brug for i de enkelte afdelinger.

3. - 19. april
Medarbejderne tilkendegiver jobønsker

19. april – 16. maj
Ledelsen udarbejder bemandingsplan

16. maj
Medarbejdere orienteres om jobtilbud fra Region Syddanmark

16. maj – 9. juni
Høringsperiode for medarbejderne

Primo juni
Medarbejderne modtager formelt brev om placering

Yderligere oplysninger

  • Administrerende direktør Niels Højberg, telefon: 7943 2100/2920 1100
  • Direktør for HR Max Kruse, telefon: 7988 6011

Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring