Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Rettelse - forkert version

25. april 2006 

Vi beklager, at vi har sendt en forkert version af pressemeddelelsen fra Kontaktudvalget.

Forberedelsesudvalgets medlemmer af det omtalte udvalg, som blev nedsat i formiddag, er endnu ikke udpeget. Det sker på forberedelsesudvalgets/regionsrådets møde 11. maj.

Som nævnt i pressemeddelelsen er det besluttet at holde en konference om sundhedsaftaler. Datoen er imidlertid ikke fastsat.

Den korrekte tekst følger her:

Kontaktudvalget i Region Syddanmark nedsætter midlertidigt sundhedskoordinationsudvalg

Kontaktudvalget i Region Syddanmark har på sit møde i dag nedsat et midlertidig sundhedskoordinationsudvalg, der skal udarbejde skabeloner for de sundhedsaftaler, der med virkning fra 1. januar 2007 skal indgås mellem Region Syddanmark og hver enkelt af de 22 kommuner i regionen. Sundhedsaftalerne, som er én af stukturreformens nyskabelser, skal sikre et godt samarbejde mellem regionen og kommunerne på sundhedsområdet.

”Med det midlertidige sundhedskoordinationsudvalg tager vi lidt forskud på lovgivningen”, siger Carl Holst (V), regionsrådsformand og formand for kontaktudvalget.

- Egentlig skulle et sådant udvalg først nedsættes i 2007, men da vi skal have de første sundhedsaftaler på plads, så de kan virke fra 1. januar 2007, giver det god mening med en politisk forankring af det arbejde, som skal føre frem til aftalerne.

Medlemmer af det midlertidige sundhedskoordinationsudvalg

  • Byrådsmedlem Ivan Toftgaard, Fredericia Kommune
  • Medlem af sammenlægningsudvalget Peter Christensen, Ny Tønder Kommune
  • Medlem af sammenlægningsudvalget  Erik Christensen, Ny Nyborg Kommune
  • Medlem af sammenlægningsudvalget  Karl K. Knudtzen, Ny Esbjerg Kommune
  • Formand for sammenlægningsudvalget  Lars Erik Hornemann, Ny Svendborg Kommune

Konference om sundhedsaftaler
Kontaktudvalget vedtog desuden at holde en konference om sundhedsaftalerne.

Formålet med konferencen er at give kommunale og regionale politikere og embedsmænd et fælles afsæt for arbejdet frem mod de nye sundhedsaftaler.

Yderligere oplysninger
Regionsrådsformand Carl Holst, telefon 40 32 52 10.
Ulrich Jensen, regionssekretariatet, telefon 79 43 21 05.

Fakta om kontaktudvalget
Kontaktudvalget i Region Syddanmark er centrum for det politiske samarbejde, der skal foregå imellem Region Syddanmark og kommunerne i regionen.

Medlemmer:

  • Formanden for regionsrådet/forberedelsesudvalget
  • Borgmestre og formænd for sammenlægningsudvalg i blivende og kommende kommuner

Pressekontakt
Informationskonsulent Carsten Bruun, Vejle Amt
Tlf. 7943 4445
Mobil: 2026 3392
E-post: cab@vejleamt.dk

Links/bilag


Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring