Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Regionspolitikere besøger Sønderjylland

11. maj 2006 

Regionsrådet/forberedelsesudvalget i Region Syddanmark tager mandag 15. maj 2006 på den tredie besigtigelsestur i regionen. Målet er denne gang Sønderjylland.

Politikerne besøger Aabenraa Sygehus og Alsion i Sønderborg.

På sygehuset vil direktør Jane Kraglund give en orientering om de sundhedsaftaler regionen skal til at indgå med kommunerne, og sygehusdirektør Carsten Byrjalsen vil præsentere de sønderjyske sygehuse.

Desuden vil politikerne få mulighed for at se og høre om centerskadestuen, den præhospitale indsats og brystkræftcentret.

Derefter går turen til Sønderborg, hvor regionrådspolitikerne skal se Alsion – et nyt videns- og kulturcenter, som blandt andet skal indeholde Syddansk Universitet, Forskerpark Syd og koncertsalen Alsion. Centret skal indvies den 12. oktober i år.

Formålet med besøgsturene er at give regionsrådsmedlemmerne mulighed for at lære den nye store region at kende. Politikerne har allerede besøgt Esbjerg og Vejle-området og der følger endnu en tur til Odense-området i juni.

Muligheder for pressedækning
Pressen er velkommen til at dække regionsrådsmedlemmernes besøg.

Praktiske spørgsmål rettes til informationskonsulent Carsten Bruun, telefon 79 43 44 45 – mobil 20 26 33 92.

Adresser

Aabenraa Sygehus, Egelund 10, Aabenraa

Alsion, 6400 Sønderborg (v/Chr. X´s Bro)

Kørselsvejledning: Kør til Sønderborg, drej fra i første afkørsel i rundkørslen før broen – kør frem mod Chr. X’s bro. I sidste lyskryds før broen drejes til venstre i retning mod banegården og dermed Alsion.

Links/bilag

Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring