Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Regionspolitikere besøger Odense

20. juni 2006 
Regionsrådet/forberedelsesudvalget i Region Syddanmark tager torsdag den 22. juni 2006 på den fjerde besigtigelsestur i regionen. Målet er denne gang Odense.

Politikerne besøger Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

Udover en generel præsentation af universitetshospitalet får regionsrådspolitikerne mulighed for at besøge OUH´s multitraumecenter og PET-centret. PET-centret scanner især kræftpatienter med en avanceret metode, der gør det muligt at stille præcise diagnoser på et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet. Besøget omfatter også besøg på den psykiatriske afdeling.

På Syddansk Universitet skal politikerne blandt andet se og høre om Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi ligesom der er en generel intro til hele universitetet.

Formålet med besøgsturene er at give regionsrådsmedlemmerne mulighed for at lære den nye store region at kende. Politikerne har allerede besøgt Esbjerg-, Vejle-området og Sønderjylland.

Muligheder for pressedækning
Pressen er velkommen til at dække regionsrådsmedlemmernes besøg.

Praktiske spørgsmål rettes til informationskonsulent Carsten Bruun, telefon 79 43 44 45 – mobil 20 26 33 92.

Adresser
Odense Universitetshospital, Kløvervænget 6, Odense C – Auditorium 1 og 2

Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense M – lokale U77

 

Links/bilag

Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring