Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Regionsrådsformand besøger nye kommuner

10. august 2006 

Regionsrådsformand Carl Holst vil besøge de 22 nye kommuner i Region Syddanmark

I løbet af efteråret 2006 vil Carl Holst (V), regionsrådsformand - og formand for Vækstforum - i Region Syddanmark, besøge samtlige 22 borgmestre i kommunerne i Region Syddanmark.

Formålet med besøgene er at lære de nye kommuner at kende og få et indblik i de udviklingsmæssige udfordringer og visioner, der er i hver enkelt kommune.

Det er op til kommunerne at lægge program for besøgene og vælge temaer, der skal diskuteres. Kommunerne bestemmer således også, hvilke lokale virksomheder, institutioner eller seværdigheder, der eventuelt skal præsenteres for regionsrådsformanden.

Vigtigt at kende hinanden
”Jeg håber, at besøgene vil give Region Syddanmark et præcist og opdateret kendskab til, hvad der er særligt fokus på i de enkelte kommuner. Det er vigtigt, at vi i regionen og kommunerne kender hinanden godt, når vi fremover sammen skal forsøge at udvikle hele Syddanmark,” siger regionsrådsformand Carl Holst.

Besøgsrunden i kommunerne begynder mandag den 14. august 2006 klokken 15.00 på Billund Rådhus. Her vil Carl Holst sammen med Niels Højberg, administrerende direktør i Region Syddanmark og Kjeld Zacho Jørgensen, direktør for regional udvikling, mødes med Ny Billund Kommunes borgmester Ib Kristensen.

Her vil der blandt andet blive sat fokus på Ny Billunds erhvervs- og turismepolitiske udfordringer samt fremtiden for Grindsted Sygehus.

Yderligere oplysninger kan fås hos:
Carl Holst, regionsrådsformand, telefon 40 32 52 10.


Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring