Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Udsigt til bredt budgetforlig

8. september 2006 

Yderligere 73 mio. kr. på byggekontoen, så regionsrådspolitikerne i alt har et beløb på 200 mio. til at gøre godt med, når de til november skal beslutte, hvad der skal sættes i gang af byggerier på de syddanske sygehuse i 2007.

Det er et af de væsentligste elementer i et fælles ændringsforslag, som en enig arbejdsgruppe vedrørende styrelsesvedtægt og budget bad regionsrådsformand Carl Holst (V) udarbejde på sit møde den 6. september.

Der er derfor udsigt til et bredt forlig om Region Syddanmarks 2007-budget, når det kommer til 2. behandling på regionsrådsmødet den 14. september.

 

”Jeg er meget tilfreds med den brede opbakning, der tegner sig til vores første budget. Det giver os ro og fast grund under fødderne, når vi skal i gang med at etablere en solid region, der leverer kvalitetsydelser til syddanske borgere”, siger Carl Holst.

”Mit bud vil være at vi sætter penge af til psykiatrien. Jeg har i grunden aldrig kunnet forstå, hvorfor man skal behandles anderledes, når man har brækket en arm i forhold til en psykisk sygdom. Der er behov for en behandlingsgaranti for skizofrene og anoreksi, så disse sygdomme kommer på linie med de somatiske. Vi skal arbejde med opsøgende teams i Regionen og vi skal gøre en indsats for at nedbringe ventetiden for børn og unge.”

Region Syddanmarks budget for 2007 er på omkring 19 mia. kr. - heraf 700 mio. kroner til anlæg.

 

Regionerne kan ikke udskrive skat. Regionens indtægter kommer i stedet fra staten og kommunerne - bloktilskud fra staten og bidrag og takstbetaling fra kommunerne.

 

Yderligere oplysninger

Regionsrådsformand Carl Holst, mobil 40 32 52 10

 

Økonomidirektør Mogens Sehested Kristensen, mobil 29 20 11 50


Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring