Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Trafikdirektør i Vejle Amts Trafikselskab søger nye udfordringer

14. september 2006 

Fra årsskiftet sammenlægges de tre sydjyske trafikselskaber - Ribe Amts Trafikselskab, Sydbus og Vejle Amts Trafikselskab - til selskabet Sydtrafik. Region Syddanmark er i 2006 ansvarlig for etableringen af trafikselskabet.

Som et led i disse forberedelser har den nuværende direktør for Vejle Amts Trafikselskab (VAT), Lone Iversen, ønsket at indgå aftale om, at hun ophører i stillingen. Efter fælles overenskomst med Region Syddanmark ophører Lone Iversen i stillingen pr. 1. januar 2007 og vil herefter søge nye arbejdsmæssige udfordringer.

Lone Iversen har i en lang årrække været trafikchef i Vejle Amts Trafikselskab. Hun har siden 2003 varetaget opgaven som direktør for VAT.

”Lone Iversen har gennem alle årene været med til at sikre en god service og udvikling til gavn for trafikselskabets kunder, og Region Syddanmark ønsker Lone Iversen held og lykke fremover,” siger Kjeld Zacho Jørgensen, direktør for regional udvikling i Region Syddanmark.

Yderligere oplysninger kan fås hos:
Kjeld Zacho Jørgensen, direktør for regional udvikling i Region Syddanmark,
mobil 51 51 91 11.


Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring