Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Regionsrådet besøger Fredericia

6. oktober 2006 

Mandag den 9. oktober 2006 tager regionsrådet/forberedelsesudvalget på tur til Fredericia for at besøge Fredericia Sygehus og Fredericia Kommune.

”Turen til Fredericia er den foreløbigt sidste af en række ture rundt i Region Syddanmark. Vi har været af sted på seks ture – besøget i Fredericia er den syvende. Vi har været på sygehuse og på sociale institutioner og besøgt nogle af de virksomheder og uddannelsessteder, regionen skal være med til at skabe vækst for”, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).

”Det har været fantastisk lærerigt at få et førstehånds indtryk af den kommende regions institutioner og snakke med medarbejdere, der har deres dagligdag der”.

Besøget begynder på Fredericia Sygehus, som organisatorisk hører sammen med Kolding Sygehus. Udover en generel præsentation af sygehuset får politikerne mulighed for at se karkirurgisk, medicinsk og urologisk afdeling.

Efter frokost går turen til Fredericia Rådhus, hvor borgmester Uffe Steiner fortæller om planerne for udviklingen af byen og kommunen. Herefter er der fælles bustur til DanmarkC, der for tiden er den mest sælgende erhvervsudstykning i Danmark.

Yderligere oplysninger:

Regionsrådsformand Carl Holst, telefon 40 32 52 10.

Pressen er velkommen til at dække regionsrådets besøg i Fredericia.

Praktiske spørgsmål i den forbindelse kan rettes til presseansvarlig Carsten Bruun, telefon 20 26 33 92.

 

Links/bilag

Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring