Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

637 millioner kroner til byggeri og nyt udstyr på sygehuse

9. november 2006 

Der skal gøres noget ved de fysiske rammer på sygehusene i Region Syddanmark, og samtidig skal der købes nyt udstyr til behandling.
I 2007 vil regionen bruge i alt 637 millioner kroner på ombygninger på flere af de sydjyske og fynske sygehuse samt på køb af nyt udstyr.

På mødet i forberedelsesudvalget/regionsrådet i Region Syddanmark torsdag den 9. november 2006 vedtog politikerne at bruge omkring 200 millioner kroner fra en udisponeret pulje til påtrængende anlægsopgaver. Det gælder en række af ombygninger, som er krævet af blandt andet Arbejdstilsynet, samt til færdiggørelse af igangværende anlægsarbejder i amterne.

- Vi prioriterer at videreføre og færdiggøre projekter, der er i gang, og så prioriterer vi naturligvis på de områder, hvor der er krav fra myndighederne. Med de afsatte midler bliver der nu bedre rammer for patienter og ansatte på en række af sygehusene i regionen, siger Poul-Erik Svendsen (S), formand for arbejdsgruppen vedr. organisering af sundhedsvæsenet.

Ud af de 200 millioner kroner fra den udisponerede pulje bruges omkring 180 millioner på at opfylde myndighedskrav i de seks sygehusenheder i regionen.
Blandt andet er der sat penge af til sengebygninger/fremtidige ambulatorier i Esbjerg, ombygning af skadestue i Aabenraa og køkkenventilation i Sønderborg, nyt børneambulatorium i Kolding og ibrugtagning af vestfløjen på Odense Universitetshospital.

Endelig bruger regionen 11 millioner kroner på at renovere Grindsted Sygehus og 10 millioner kroner på at ombygge Svendborg Sygehus.
På begge sygehuse er der i dag pladsproblemer.

- Fra flere sygehuse er der samtidig anlægsønsker, som vi også gerne vil støtte, men som vi ikke har penge til i 2007. De projekter vil vi kigge nærmere på i budgettet for 2008, siger Poul-Erik Svendsen.

Yderligere oplysninger kan fås hos:
Poul-Erik Svendsen, formand for arbejdsgruppen vedr. organisering af sundhedsvæsenet, telefon 29 20 12 00.

Bilag
(Anlægsbudget 2007 – sundhedsområdet):

http://www.regionsyddanmark.dk/dwn32738


Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring