Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

John Lohff afløser Carina Christensen i regionsrådet

8. januar 2007 

Det bliver den konservative stedfortræder John Lohff fra Sønderborg, der træder ind i regionsrådet i Region Syddanmark i stedet for Carina Christensen. Hun blev kort før jul udnævnt til Familie- og forbrugerminister og er derfor forhindret i at varetage sit hverv i regionsrådet. Carina Christensen har derfor søgt om orlov fra regionsarbejdet.

Hendes ansøgning blev godkendt af regionsrådet på mødet den 8. januar. Regionsrådet godkendte også, at John Lohff træder ind som stedfortræder.

John Lohff er formand for De Konservative i Sønderborg og samtidig også folketingskandidat i Sønderborg-kredsen. Som erhvervsmand og ejer af et konsulentfirma, der rekrutterer ledere til det private og offentlige, ligger det naturligt for ham at skabe et stærkt erhvervsliv og et visionært vækstforum.
Men han vil også arbejde for et øget samspil mellem forskningen og erhvervslivet i regionen.
- Vi skal se tingene i en sammenhæng. Derfor er det vigtigt, at både sygehusene, Syddansk Universitet og erhvervslivet arbejder sammen. Hvis vi ikke tænker på den måde, så skaber vi heller ikke bedre beskæftigelsesmuligheder i regionen.

Fakta:
John Lohff
Sundvænget 7, 6400 Sønderborg
Mobil: 20 81 01 30
Alder: 56 år
Beskæftigelse: administrerende direktør, Lohff Management Consultants A/S


Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring