Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Region Syddanmark opfylder kvalitetsstandarder

12. januar 2007 

Region Syddanmark opfylder kvalitetsstandarder

Region Syddanmark opfylder de fleste kvalitetsstandarder, når det gælder behandlingen af patienter med blødende mavesår og hul på mavesæk og tolvfingertarm.

Det viser nye kvalitetstal, som nu er offentliggjort på sundhed.dk.

Ifølge tallene er dødeligheden for patienter med hul på mavesækken højere i Region Syddanmark i forhold til den gennemsnitlige dødelighed på landsplan. Region Syddanmark-tallene fortæller, at 33 procent ikke overlever 30 dage efter at de er opererede. Og standarden siger, at højst 20 procent må dø inden for den periode.

"Resultatet har selvfølgelig fået os til at stille os selv spørgsmålet – er vi dygtige nok", siger chef for afdelingen for kvalitet og forskning i Region Syddanmark, Lisbeth L. Rasmussen.

"Vi har gennemgået journalerne på samtlige afdøde patienter på en række afdelinger. Gennemgangen har vist, at vores patienter har været ældre og mere syge end de gennemsnitlige patienter. Alt i alt er vi altså lige så dygtige til at behandle disse patienter, som man er andre steder i landet".

For patienterne med blødende mavesår opfylder Region Syddanmark den fastsatte standard. Standarden er sat til en dødelighed på maksimalt 10 procent. I Region Syddanmark er den 9 procent.

For at kunne tilbyde patienter med blødende mavesår og hul på mavesækken en bedre behandling arbejder Region Syddanmark på at føre en række anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen ud i livet.

De nationale standarder er sat af en række eksperter på området.

Find omtalte kvalitetstal på http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/1861 og hernæst under Det Nationale Indikatorprojekt (NIP)/Kvalitet i behandlingen af mavesår/resultater for regioner og afdelinger (sept. 2005 – aug. 2006).

Yderligere oplysninger:

Chef for Afdelingen for Kvalitet og Forskning i Region Syddanmark Lisbeth L. Rasmussen, tlf. 76 63 13 51, mobil 20 45 32 10.


Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring