Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Høring om den akutte indsats i Region Syddanmark

29. januar 2007 

15 faglige eksperter skal ved en høring 1. februar i Vejle være med til at "klæde" regionsrådspolitikerne i Syddanmark på til at svare på Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, hvordan hjælpen til akut syge syddanskere skal organiseres.

14 af de faglige eksperter kommer fra sygehusene i regionen. Fra Sundhedsstyrelsen møder overlæge Lone de Neergaard. Seks af eksperterne giver ved høringen et oplæg om, hvordan de vurderer de faglige forudsætninger for Sundhedsstyrelsens anbefalinger netop på deres område.

Udover de 41 regionsrådsmedlemmer er borgmestrene fra de 22 syddanske kommuner og repræsentanter fra 12 patientforeninger inviteret til at deltage i høringen.

Regionens koncernledelse og sygehusledelserne for de seks sygehusenheder er inviteret til at overvære høringen.

Efter høringen vil sagen blive behandlet i regionsrådets særlige udvalg for akutbetjening før regionsrådet på sit møde den 5. marts drøfter sig frem til et endeligt svar til Sundhedsstyrelsen.

Når den endelige rapport fra Sundhedstyrelsen er klar i løbet af foråret vil regionsrådet tage fat på den egentlige opgave med at tilrettelægge akutområdet i regionen. Både borgere og kommuner vil blive hørt i den del af processen.

Interesserede kan følge høringen direkte via web-tv på regionsyddanmark.dk. Efterfølgende vil der også være mulighed for at se høringen på hjemmesiden.

Pressen er velkommen til at dække høringen. Pressen kan ikke stille spørgsmål under selve høringen. Umiddelbart efter høringen vil der være et summe-møde, hvor pressen har mulighed for at snakke med eksperter og politikere.

Pressen kan tilmelde sig høringen ved pressechef Carsten Bruun, mobil 20 26 33 92, carsten.bruun@regionsyddanmark.dk senest onsdag den 31. januar 2007, kl. 12.00. Tilmelding er nødvendig.

Høring om den akutte indsats i Region Syddanmark holdes torsdag den 1. februar 2007, kl. 13.15-17.30 i Torvehallerne, Kirketorvet 10-16, 7100 Vejle.

Yderligere oplysninger om høringen kan fås hos:

Regionsrådsformand Carl Holst, mobil 40 32 52 10.

Sundhedsdirektør Jens Elkjær, mobil 29 46 71 25.

Se vedlagte program og liste med faglige eksperter.

Links/bilag

Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring