Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Usikkerhed skal vendes til sammenhæng for brugerne

2. februar 2007 

Fælles pressemeddelelse fra KKR Syddanmark og Region Syddanmark:

Kan jeg regne med et tilbud til min udviklingshæmmede bror? Hvor henvender man sig angående tilbud til psykisk syge? Hvem har ansvaret for mit hørehæmmede barns undervisning?

Kommunalreformen kan være forvirrende, men det skal ikke ramme brugeren.
Det er intentionen bag en temadag, hvor Region Syddanmark, de 22 kommuner i Syddanmark og brugerorganisationerne mødes for at diskutere Rammeaftale 2008 for det sociale område.
Det er første gang, at politikere, embedsmænd og brugere samles på denne måde, når 150 deltagere møder op i Vingsted Centret kl. 9 tirsdag den 6. februar.

Rammeaftalen går kort fortalt ud på at sikre, at kommunernes og regionens tilbud på det sociale område matcher brugernes behov. I den forbindelse er det naturligt at gå i dialog med brugerorganisationerne for at høre om deres erfaringer og se på muligheder for udvikling.

"Der er ingen tvivl om, at kommunerne har fået en meget spændende og vigtig opgave på det sociale område. Jeg hæfter mig især ved, at ansvaret nu er placeret ved kommunerne, og det kan give mulighed for at skabe sammenhæng i tilbudene til borgerne.
Og i kommunerne er vi jo netop vant til at tænke i helheder for borgerne. Her spiller dialogen en vigtig rolle. Med kommunernes ansvar som bestiller af ydelserne, er det helt naturligt, at vi er i dialog med borgerne og brugerne. Handicaprådene er en måde at skabe dialogen på, og temamødet her er et andet værktøj,” siger borgmester og formand for Kommunekontaktrådet Uffe Steiner Jensen.

Målet med temadagen og Rammeaftale 2008 er at skabe en sammenhæng, effektivitet og kvalitet i forløbene for den enkelte bruger, så det handicappede barn eller den psykisk syge med stort støttebehov hverken ender mellem to stole eller oplever forringelser i kvaliteten ovenpå kommunalreformen. Det handler kort sagt om at tage udgangspunkt i brugernes behov, og lade andre være forvirrede over det kommunale landkort.

”Det er helt naturligt – og meget relevant – at inddrage de borgere, som tilbudene er rettet mod. På den måde kan vi finde ud af, hvor behovene ligger, og hvordan tilbudene bedst kvalificeres. Udspillet for reformen er jo, at borgerne skal have en god og effektiv service. Der skal være bedre sammenhæng i servicen – også når flere aktører er involveret,” siger regionrådsformand Carl Holst, som samler op på temadagen som den sidste taler.

Pressen inviteres hermed til at deltage på temadagen


Yderligere oplysninger om temadagen fås ved henvendelse til:
Uffe Steiner Jensen, formand KKR-Syddanmark 40 28 09 70

Carl Holst, regionrådsformand, 40 32 52 10,

For yderligere information om temadagen kontakt venligst:

Direktør Anders Møller Jensen, Region Syddanmark, 76 63 10 33, 40 33 15 74, anders.moeller.jensen@regionsyddanmark.dk


Vedhæftet er program for temadagen
 

Links/bilag

Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring