Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Region Syddanmark indleder afskedigelsessag mod ansatte på Strandvænget

21. februar 2007 

Administrationen i Region Syddanmark har indledt en sag om afskedigelse af fire medarbejdere på institutionen Strandvænget i Nyborg.
Der er tale om de fire medarbejdere, der optræder uacceptabelt på de skjulte optagelser, som TV2 viste i programmet ”Er du åndssvag?”.

Det oplyser formand for Region Syddanmark, Carl Holst (V), der netop er hjemvendt fra ferie. Han har haft lejlighed til at læse en redegørelse fra Strandvænget.

- Jeg er blevet orienteret om, at der er indledt en sag om afskedigelse. Jeg har svært ved at se nogen anden udvej. I denne sag handler det om beboere, der hører til vores svageste medborgere. Det er for de pårørende et stort ansvar at overlade disse mennesker til en institution, og dét ansvar har det pågældende personale ikke magtet at tage.
Beboere og pårørende har brug for at føle tillid og tryghed til den omsorg, der ydes. Det er vores opgave at genskabe trygheden, siger Carl Holst.

Redegørelsen fra Strandvænget er vedhæftet denne mail.


Yderligere oplysninger:
Carl Holst, regionsrådsformand, mobil 40 32 52 10.

Links/bilag

Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring