Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Region Syddanmark er bagud med at betale regninger

10. marts 2007 

Region Syddanmark har for øjeblikket problemer med at betale sine regninger til tiden. Det drejer sig om regninger til 18 sygehuse, godt 50 sociale institutioner og regionshuset i Vejle.

 

Fredag den 9. marts kl. 14 lå der cirka 5500 regninger, som skal behandles. Det tal skal holdes op mod, at regionen modtager op mod 2500 fakturaer om dagen.

 

"Vi ved, at vi har et problem med at få vores regninger betalt til tiden, og det er vi meget kede af. Der er ikke rod i vores regnskabsfunktioner, men vi er forsinkede. Og vi kan betale", siger økonomidirektør i Region Syddanmark, Mogens Sehested Kristensen.

 

Den forsinkede betaling af regninger skyldes især et ekstraordinært stort manuelt arbejde med at håndtere fakturaer fra de fire nedlagte amter. Som offentlig myndighed har regionen et ansvar for et fornuftigt kontrolniveau i forhold til skatteydernes penge, så betalingerne fra de nedlagte myndigheder håndteres korrekt.

 

Det har også været et forsinkende led, at fakturaerne ofte må sendes til godkendelse hos tidligere ansatte fra amterne. Medarbejdere, som nu er ansat i 30-35 nye myndigheder.

 

Endelig har regionen været ramt af tekniske problemer, der også har forsinket betalingerne.

 

Regionen har derfor ansat ekstra medarbejdere til at håndtere den store mængde af betalinger, og der bliver nu behandlet over dobbelt så mange fakturaer om dagen, som der modtages.

 

Mogens Sehested Kristensen forventer, at de tekniske problemer er løst i løbet af næste uge, og at regionen er igennem puklen af gamle regninger hurtigt herefter.

 

Region Syddanmark har etableret betalingssystemer, der kan håndtere betalinger automatisk, hvis der er medsendt fulde oplysninger på den elektroniske faktura. Det drejer sig om EAN-lokationsnummer, korrekt personreference og eventuelt ordrereference. Regionen vil have opdaterede oplysninger på sin hjemmeside til brug for leverandørerne.

 

Yderligere oplysninger

Mogens Sehested Kristensen, økonomidirektør i Region Syddanmark, mobil 29 20 11 50.


Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring