Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Uddannelsesniveauet skal have et løft

19. marts 2007 

I både Varde Kommune og i Region Syddanmark er der stor fokus på at få skabt et højt uddannelsesniveau hos borgerne.

Det var ét af de emner, der blev diskuteret, da formand for Region Syddanmark Carl Holst (V) og Varde Kommunes borgmester Gylling Haahr (V) mandag formiddag mødtes i Varde.

For øjeblikket arbejder kommunen med planer om en campus, hvor både handelsskole, gymnasium, 10. klasser og efteruddannelser er samlet. 
Det skal ifølge Gylling Haahr være med til at give det uddannelsesmæssige område i Varde et løft.

Regionsrådsformand og borgmester drøftede på deres møde også turisme og regional udviklingsplan.
- Det glæder mig, at man i Varde har fokus på uddannelse og turisme. Det er to områder, som vi også i Vækstforum i Region Syddanmark mener, at der skal satses på i fremtiden. Varde Kommune og regionen vil uden tvivl kunne samarbejde på flere områder og sammen være med til at udvikle regionen, siger Carl Holst i en kommentar til besøget i Varde.

- For mig viser besøget værdien af at mødes og være i dialog. Vi lærer hinanden at kende og får skabt grundlag for et godt samarbejde.

Borgmester Gylling Haahr (V) siger:
- Det er givtigt, at vi får drøftet lokale forhold. Det er vigtigt, at regionen er informeret om, hvad vi satser på i Varde. At vi eksempelvis har speciel fokus på uddannelsesniveauet.

Carl Holst var på sit besøg i Varde også på rundvisning på virksomheden FiberVisions.
Her producerer 160 ansatte polyprolene fibre til blandt andet bleer, regøringskoste og te- og kaffefiltre. FiberVisions omsætter for godt 600 millioner kroner årligt og eksporterer til store del af verden.
Virksomheden klarer sig fra sin adresse i Varde godt på det internationale marked. Men:  
- Vi har svært ved at trække videnstung arbejdskraft til, fortæller direktør Helle Vingolf.

- Det var et spændende besøg på virksomheden, og det er godt at se, at en virksomhed i Varde klarer sig så flot globalt. At der så er en udfordring i at finde højtuddannet arbejdskraft, bekræfter mig bare i, at vi her i regionen skal sætte yderligere fokus på uddannelse og på at skabe gode vilkår for at bo og arbejde, siger Carl Holst.

Med besøget i Varde er regionsrådsformanden nu færdig med sin tur rundt til samtlige 22 kommuner i Region Syddanmark. Formålet med besøgene har været at lære de nye kommuner at kende og få et indblik i de udviklingsmæssige udfordringer og visioner, der er for hver af de nye kommuner.

På Region Syddanmarks hjemmeside er det muligt at følge med i Carl Holsts tur rundt i kommunerne i regionen: http://www.regionsyddanmark.dk/wm198035


Yderligere oplysninger kan fås hos:
Carl Holst, regionsrådsformand, telefon 40 32 52 10.


Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring