Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Regionsråd peger på temaer til udviklingsplan

25. juni 2007 

Der skal fokus på at få flere unge til at uddanne sig og fokus på at udvikle Syddanmark til at blive et endnu mere attraktivt sted at bo og arbejde.

Det mener regionsrådet i Region Syddanmark, der på sit møde mandag 25. juni kom med forslag til hvilke temaer, som skal med i den regionale udviklingsplan, og som udfylder visionen om ”Det gode liv” i Syddanmark.

Temaerne er blandt andre:
- Bo, herunder forholdet mellem tæt- og tyndtbefolkede områder.
- Uddannelse - f.eks. at flere unge skal have en uddannelse, kvalitet og geografisk placering.
- Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik
- Oplevelsesøkonomi, herunder kultur, natur og fritid
- Infrastruktur

Temaerne er valgt på baggrund af blandt andet input fra de 180 borgere, der i april og maj deltog i en række dialogmøder om, hvordan Region Syddanmark fremover skal udvikle sig.

Også kommunerne i regionen har leveret et værdifuldt bidrag på møder med regionen. Derudover har både erhvervsudvalget og trafik- og miljøudvalget i regionen bidraget med anbefalinger til emner i den regionale udviklingsplan.

- Der ligger nu spændende anbefalinger fra både borgere, kommuner og regionsrådet. Det er et fælles projekt at skabe fortsat udvikling og trivsel i Syddanmark, og derfor skal alle anbefalinger bruges i arbejdet med at formulere en regional udviklingsplan, siger Karsten Uno Petersen (S), formand for udvalget vedrørende regional erhvervsudvikling og med i den politiske styregruppe for den regionale udviklingsplan.

Nu begynder en skriveproces hen over sommeren mod et udkast til en regional udviklingsplan.
Planen er, at udkastet skal sendes i høring i september, inden regionsrådet den 3. december vedtager et egentligt forslag til en udviklingsplan.

I begyndelsen af 2008 sendes forslaget i otte ugers høring.

Læs her bidrag til Regional Udviklingsplan fra ni dialoggrupper sammensat af
borgere i Region Syddanmark: www.regionsyddanmark.dk/dwn41914

Yderligere oplysninger:
Karsten Uno Petersen, formand for udvalget vedrørende
regional erhvervsudvikling, mobil 21 63 11 93.
Kjeld Zacho Jørgensen, direktør for regional udvikling, mobil 51 51 91 11.


Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring