Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Mange tilmeldte til borgertopmødet - men der er plads til flere

7. august 2007 

Allerede en uge før tilmeldingsfristen udløber til borgertopmødet om Fremtidens Sygehuse, har 306 borgere meldt sig til.

Borgertopmødet er en ny måde at sætte borgere og politikere sammen, når der skal træffes store beslutninger. Borgerne er i centrum, mens politikerne lytter.

"Borgerne har taget godt imod borgertopmødet, og det er dejligt, at så mange har meldt sig til allerede", siger Poul-Erik Svendsen (S), der er formand for Region Syddanmarks akut-udvalg.

"Der er lagt op til en spændende dag, hvor regionsrådspolitikerne kan høre, hvad borgerne føler er vigtigt, når vi snakker om Fremtidens Sygehuse."

Der er tilmeldte fra alle regionens kommuner, og langt de fleste har reageret på den personlige invitation, der blev sendt ud til tilfældigt udvalgte borgere.

Man kan stadig nå at melde sig til – også selv om man ikke har modtaget invitationen direkte. Det kan ske på www.regionsyddanmark.dk/topmoede.

Region Syddanmark havde håbet på 300 deltagere, men der er plads til flere, hvis tilmeldingerne bliver ved med at strømme ind.

www.regionsyddanmark.dk/fremtidenssygehuse offentliggøres de høringssvar, der bliver sendt til regionen. Foreløbig har 18 – både privatpersoner, fagfolk og foreninger - valgt at give planlægningsgrundlaget en kommentar med på vejen.

Fakta:

Borgertopmødet holdes 1. september i Vejle Centret – Idrættens Hus. Deltagerne får tilsendt baggrundsmateriale, som også bliver tilgængeligt på regionens hjemmeside.

Dagen deles ind i to debatrunder, der hver kickstartes af to korte oplæg fra scenen. Dagen bindes sammen af journalist Trine Sick.

Borgertopmødet er en del af høringsperioden om Fremtidens Sygehuse, der slutter 3. september. 20. december træffer regionsrådet den endelige beslutning.

Yderligere oplysninger:

Poul-Erik Svendsen (S), formand for akutudvalget, 29 20 12 00

Merete Magnussen, kommunikationskonsulent i Region Syddanmark, 29 20 18 77


Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring