Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Regionsdirektør hentet fra Fyn

Der blev i mere end én forstand skrevet historie, da regionsrådet i Region Syddanmark torsdag 5. januar holdt årets første møde.

Udover at være regionsrådets/forberedelsesudvalgets første ordinære møde var én af beslutningerne at foretage regionens første ansættelse. Forberedelsesudvalget har ansat amtsdirektør i Fyns Amt, Niels Højberg som regionsdirektør med virkning fra 5. januar 2006.

Niels Højberg får dermed det øverste administrative ansvar for opbygningen af Region Syddanmarks organisation. På amtsgården i Vejle, der bliver regionens hovedsæde, er der gjort plads til, at Niels Højberg kan rykke ind med et sekretariat.

Lokalerne ventes færdige inden udgangen af januar.

Blå bog

Amtsdirektør Niels Højberg, Fyns Amt, er 51 år. Bosiddende i Svendborg.

Uddannet cand.scient.pol. fra Århus Universitet. Bifagseksamen i filosofi og en mastergrad i samfundsvidenskab fra Glasgow Universitet.

Har i knap tre og et halvt år været administrativ topchef i Fyns Amt.

Inden da var han i fire år amtsdirektør i Viborg Amt. I perioden 1993-1998 var han direktør for skole- og socialområdet i Ringkjøbing Amt. Tidligere har han været kommunaldirektør i Ringkøbing Kommune, og i 1986-87 var han fuldmægtig i Finansministeriets budgetdepartement.

Har fungeret som øverste administrative tovholderdirektør i Region Syddanmark under dannelse frem til sin ansættelse som regionsdirektør.


Siden er sidst opdateret 05-01-2006
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring