Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Referat 10-12-2007 - Regional trafik og miljø

Fællesmøde mellem særligt udvalg vedr. regional erhvervspolitik og særligt udvalg vedr. regional trafik og miljø

Mødedato
10-12-2007 Kl. 15:00

Mødested
Mødeværelse 4

Medlemmer
Poul Weber, Karsten Uno Petersen, Ole Jacobsen, John Lohff, Carsten Abild, Jytte Gramstrup Lauridsen, Jørgen Bundsgaard, Jens Andersen, Carl Erik Jensen, William Jensen, Preben Jensen, Poul Sækmose, Per A. Laursen, Kristian Grønbæk Andersen, Thyge Nielsen, Willy Sahl

Afbud: Poul Sækmose, Per A. Laursen


Dagsorden

  1. Fællesmøde om trafik og infrastruktur
  2. Eventuelt

 

1.      Fællesmøde om trafik og infrastruktur

Sagsnr:

07/21608

Resumé

På udvalgsmøder i september i henholdsvis det særlige udvalg vedr. regional erhvervspolitik og det særlige udvalg vedr. trafik og miljø blev det anbefalet at drøfte et oplæg til en masterplan for trafik og infrastruktur på et fællesmøde mellem de to udvalg.

Til det aftalte fællesmøde den 10. december har administrationen udarbejdet et oplæg, hvor en foreløbig skitse har været forelagt det særlige udvalg vedr. trafik og miljø på udvalgets møde den 22. november 2007.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet et forslag til en samlet struktur for en masterplan for trafik og infrastruktur i Syddanmark. På baggrund af dette forslag igangsættes arbejdet med at udarbejde en egentlig samlet masterplan for det syddanske område.

Det er et omfattende og komplekst arbejde, der herved igangsættes. Det foreslås derfor, at der i februar eller marts sker en politisk orientering, så der er mulighed for at korrigere arbejdet, hvis det anses for nødvendigt. Forslaget til struktur for masterplanen, der nu forelægges, skal derfor opfattes som en begyndelse på arbejdet med masterplanen.

Forslaget til masterplan bliver detaljeret gennemgået på fællesmødet.

Indstilling

Det indstilles:

  • At forslaget til struktur for masterplanen godkendes som grundlag for igangsætning af arbejdet med en samlet masterplan for Syddanmark.
  • At det særlige udvalg vedr. infrastruktur orienteres om arbejdet senest i udvalgets martsmøde, evt. i et fællesmøde med andre udvalg.
  • At der sigtes mod, at en samlet masterplan kan vedtages i regionsrådet senest i juni 2008.

Fællesmøde mellem Særligt udvalg vedr. regional erhvervspolitik og Særligt udvalg vedr. regional trafik og miljø

Erik Ørskov fra afdelingen for Regional Udvikling præsenterede indledningsvis nogle af hovedpointerne fra konferencen den 30.november 2007 om fremtidens infrastruktur i Syddanmark "Mere asfalt gør det ikke alene".

Plancherne er vedlagt referaterne.

Udvalgene drøftede pointerne fra konferencen og pegede bl.a. på følgende temaer og udfordringer:

  • Prognoser peger på en stigning i biltrafikken på 50 % over de næste 15-20 år
  • Den nye Lillebæltsbro og Vejlefjordbroen (med 6 spor) vil nå deres kapacitetsgrænse inden 15 år
  • En ny sydlig Lillebæltsforbindelse, der føres videre syd om Kolding og forbi Billund, vil medføre en betydelig aflastning af vejnettet i Trekantområdet
  • Der er behov for udbygning af den kollektive trafik i regionen
  • Der skal satses på de store havne i regionen.

Erik Ørskov gennemgik herefter forslaget til disponering af indhold til masterplan for trafik og infrastruktur i Syddanmark.

Udvalgene drøftede forslaget til masterplan og havde bl.a. følgende bemærkninger og forslag, der bør tænkes ind i arbejdet:

  • Etablering af flere pendlerpladser i regionen – evt. med kobling til den kollektive trafik
  • Regionen har en vigtig opgave ved at binde landsdele sammen og give adgang til Europa
  • Motorvejsforbindelsen Odense – Maribo
  • Padborg som transitknudepunkt
  • Forbindelsen Bøjden – Fynshav 

Udvalgene anbefaler, at forslaget til struktur for masterplan godkendes som grundlag for igangsætning af arbejdet med en samlet masterplan, samt at det særlige udvalg vedr. infrastruktur orienteres om arbejdet senest i udvalgets martsmøde.

Endelig anbefaler udvalgene, at det skal tilstræbes, at en samlet masterplan kan vedtages i regionsrådet senest i juni 2008.

Bilag:

1a - Forslag til struktur for en masterplan.

2.      Eventuelt

Sagsnr:

07/22925


Siden er sidst opdateret 20-12-2007.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |