Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Dansk/tysk trafiksamarbejde

Region Syddanmark sætter fokus på trafikken i grænseområdet med dansk/tysk trafiksamarbejde.

Når der planlægges nye veje og jernbaner i nordtyskland, skal der tages hensyn til vejene og jernbanerne i syddanmark - og omvendt.

Tirsdag underskrev regionsrådsformand Carl Holst (V) og ministerpræsident Peter Harry Carstensen (CDU) fra Slesvig-Holsten en hensigtserklæring om at koordinere udviklingen af infrastrukturen i grænseområdet.

- Det at vi effektivt og hurtigt kan få gods over grænsen, både med tog og med lastbiler, bør være et fælles anliggende, og det er vigtigt, at vi også står sammen om at påvirke hver vores regering nationalt, når der laves store trafikplaner, sagde Carl Holst på mødet i Padborg.

- Med den fælles erklæring her har vi sat rammerne. Nu gælder det om at få samlet alle samarbejdspartnerne på begge sider af grænsen, sagde Carl Holst.

Dagens erklæring er en udmøntning af den partnerskabsaftale Peter Harry Carstensen og Carl Holst underskrev den 16. april 2008 på Koldinghus.

Voldsom vækst i grænsetrafikken
De seneste års markante stigning i trafikken har i mellemtiden øget behovet for en smidig og effektiv infrastruktur.

F.eks. var der for et år siden ca. 3.000 grænsependlere. Antallet er steget til ca. 12.000 i dag.

28,9 mio. tons gods krydser hvert år grænsen mellem Danmark og Tyskland. Mængden af gods over grænsen forventes at blive fordoblet i årene frem til 2025.

- Med den fælles erklæring har vi givet håndslag på at afstemme vores trafikplaner, siger ministerpræsident Peter Harry Carstensen.

- Det gør os stærke, når vi tager ordet for at fremme vores synspunkter i ministerierne i Berlin og København.



Yderligere oplysninger fås hos:
  • Carl Holst, regionsrådsformand, Region Syddanmark, mobil 40 32 52 10

Siden er sidst opdateret 20-05-2008
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring