Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilArtikelarkivpilOktober 2008pilStøtte til dansk-tysk samarbejde om kræftbehandling

Støtte til dansk-tysk samarbejde om kræftbehandling

Fælles dansk-tyske initiativer omkring forebyggelse, undersøgelse og behandling af brystkræft i Syddanmark og Schleswig-Holstein var et af 3 projekter, som INTERREG-Udvalget bevilgede økonomisk støtte til på sit møde 29. september 2008.

I alt uddelte udvalget 13,7 millioner kr. til de 3 grænseoverskridende projekter.

”De danske og tyske udvalgsmedlemmer var enige om, hvilke projekter der kunne modtage støtte, og hvilke projekter der ikke med den foreliggende ansøgning kunne modtage støtte”, siger regionsrådsmedlem Jens Andresen (V). Han er den danske formand for INTERREG-Udvalget og regionsrådsmedlem i Region Syddanmark.

”Et meget vigtigt kriterium for at opnå tilskud fra Interreg-midlerne er projektets regionale grænseoverskridende betydning," fotæller han.

Rådgivning af iværksættere

Projekt ”IGBP – Internationale grænseoverskridende ”Best Practice” i iværksætterirådgivning”, er et samarbejde mellem Vejle Erhvervsudvikling og Wirtschaftsagentur Neumünster samt forskellige netværkspartnere (Syddansk Universitet i Kolding, Væksthus Odense, IHK zu Kiel, Investitionsbank SH mfl.).

Projektet drejer sig om at identificere og udbrede Best-Practice metoder inden for iværksætterirådgivning.

Videnregion Syddanmark / Schleswig-Holstein

Projekt ”Videnregion Syddanmark / Schleswig-Holstein”, der har til formål at oprette et velfungerende sekretariat til etablering af Videnregion Syddanmark / Schleswig-Holstein.

Projektet skal formalisere samarbejdet mellem videninstitutioner i Syddanmark og Schleswig-K.E.R.N., så den samlede region styrkes i det globale vidensamfund.

Parterne i ”Videnregion Syddanmark / Schleswig-Holstein”, er Syddansk Universitet i Odense, Odense Universitetshospital, Christian-Albrechts-Universität zu Kiel, Universität Flensburg, Fachhochschule Flensburg, Universitätsklinikum Schleswig-Holstein Campus Kiel og Fachhochschule Kiel.

Forebyggelse, undersøgelse og behandling af brystkræft

Projekt ”Grænseoverskridende samarbejde: Forebyggelse, undersøgelse og behandling af brystkræft i Syddanmark og Schleswig-Holstein” er et samarbejde mellem mange af brystcentrene i Region Syddanmark og i det nordlige Schleswig-Holstein.

Parterne i projektet vil etablere et fælles grundlag for et grænseoverskridende brystkræftcenter, som kan fremme de grænseoverskridende services inden for forebyggelse og behandling af brystkræft i de to regioner.

FAKTA
INTERREG 4 A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. er et samarbejde mellem Region Syddanmark og de tyske naboregioner i det nordlige Schleswig-Holstein.

Programmet råder frem til 2013 over 330 millioner kroner til at støtte grænseoverskridende projekter, bl.a. inden for erhverv, uddannelse, sundhed, miljø og turisme.

INTERREG-Udvalget er udpeget af programparterne Region Syddanmark og regionerne Schleswig og K.E.R.N. til at behandle ansøgninger og bevilge støtte til projekter.

www.interreg4a.dk


Siden er sidst opdateret 02-10-2008.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |