Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Presseinvitation: Fra værdigrundlag til hverdag

Det er fredag eftermiddag. Psykiatrisk afdeling er nødt til at udskrive en patient, fordi pladsen skal reserveres akutte patienter i weekenden.

Patienten er ikke tryg ved situationen. Omvendt ønsker han ikke, at der bliver taget kontakt til familien eller den faste bostøtte i kommunen. Han synes nemlig, det var deres skyld, han blev indlagt sidste gange, og det er derfor også deres skyld, han har fået det dårligere, mens han har været indlagt.

Hvad skal der gøres?

Mange dilemmaer

Psykiatrien er fuld af dilemmaer, og det er ikke altid, brugere, pårørende og de professionelle ser ens på en given situation og dens løsning.

Derfor gennemførte Videnscentret for Socialpsykiatri og Psykiatrifonden for fem år siden en landsdækkende debat om de bærende værdier i psykiatrien, som udmøntede sig i tre grundlæggende værdier – nemlig respekt, faglighed og ansvarlighed.

En synlig forskel

Hvordan værdierne kan forvandles fra ord til at gøre en synlig forskel i hverdagen, er til debat, når Psykiatrien i Region Syddanmark, Videnscenter for Socialpsykiatri og Psykiatrifonden er vært for et værdimøde i Kolding torsdag 23. oktober 2008 kl. 13-17. Blandt de indbudte er brugerne, de pårørende og de professionelle i psykiatrien.

På dagen vil der bl.a. være oplæg ved psykiatridirektør i Region Syddanmark, Agnete Philipsen, der gør status over værdiarbejdet i Region Syddanmark, samt belyser de muligheder og mål, som er for dette arbejde.

Program for temamødet på Hotel Scandic Kolding, torsdag 23. oktober kl. 13-17:

12.30-13.00: Sandwich og vand

13.00-13.05: Velkomst v/overlæge og centerchef Anne Lindhardt, Psykiatrisk Center Bispebjerg.

13.05-13.25: Hvorfor værdier? v/centerleder Johanne Bratbo, Videnscenter for Socialpsykiatri.

13.25-13.50: De fælles nationale værdier i indsatsen for mennesker med psykisk sygdom v/overlæge og centerchef Anne Lindhardt, Psykiatrisk Center Bispebjerg.

13.50-14.05: Pause

14.05-14.25: Brugere, pårørende og værdierne v/centerleder Anne Marie Valbak, PsykInfo Vejle.

14.25-14.45: Værdier, rekruttering og fastholdelse af personale v/institutionschef Margrethe Langer, Åhaven.

14.45-15.05: Status, muligheder og mål for værdiarbejdet i Region Syddanmark v/psykiatridirektør Agnete Philipsen, Region Syddanmark.

15.05-15.25: Pause: Kaffe, te, vand, kage og frugt.

15.25-16.30: Workshop:

      • Sammenhæng i indsatsen for mennesker med psykisk sygdom.
      • Kommunikation og psykiatriens personale.
      • Samarbejde mellem brugere og personale i psykiatrien.
      • Samarbejde mellem pårørende og personale i psykiatrien.

16.30-17.00: Panel: Opsamling og afslutning. Ordstyrer: Overlæge Anne Lindhardt og centerleder Johanne Bratbo.

Tilmelding

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Dette kan ske på www.psykiatrifonden.dk, e-mail pf@psykiatrifonden.dk eller tlf. 3929 3909. Pressen er meget velkommen.

Fakta

Videnscenter for Socialpsykiatri og PsykiatriFonden gennemførte i 2003 en landsdækkende debat om, hvilke bærende værdier der skal kendetegne psykiatrien. Resultatet blev "Fælles værdier i indsatsen for mennesker med sindslidelse" (www.im.dk) med respekt, faglighed og ansvarlighed som de grundlæggende værdier. Disse værdier skal bygge bro mellem sektorerne og bør indgå i dagligdagens sprog, kommunikationsmåder, tænkemåder og handlinger.

Arbejdet med de fælles værdier i indsatsen for mennesker med en sindslidelse er støttet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Velfærdsministeriet.

Læse mere på www.psykiatrifonden.dk og www.socialpsykiatri.dk.



Yderligere oplysninger fås hos:
  • Heidi Krumhardt Mortensen, områdechef i Psykiatrifonden, tlf. 3025 3053, e-mail hkj@psykiatrifonden.dk

Siden er sidst opdateret 17-10-2008
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring