Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


Bedre vilkår for rygpatienter i Syddanmark

Syddanske rygpatienter kan se frem til bedre vilkår, når behandlingen bliver samlet på det nye rygcenter i Middelfart.

Når rygcentret i Middelfart om et lille års tid står klar til at tage i mod de første rygpatienter, vil det faglige miljø få en tyngde, der kommer såvel patienterne som personalet til gavn. Og alle rygpatienter kan føle sig trygge ved at være omfattet af behandlingsgarantien.

I dag er behandlingen af rygpatienter spredt ud på regionens sygehuse, men i det nye rygcenter vil både den medicinske og den kirurgiske rygbehandling blive samlet. Dermed er der skabt en ramme, hvor det bliver muligt at samle de bedste specialister og skabe et
stærkt fagligt miljø.

Fokus på forskning
Med samlingen af de bedste specialister på rygcentret i Middelfart får Region Syddanmark en unik mulighed for på højeste niveau at gøre sig gældende indenfor forskning og uddannelse.

Rygcentret vil på den måde ikke blot gøre sig gældende nationalt, men også vække interesse på den internationale scene.

Sikker overgang med behandlingsgaranti
Det kan ikke undgås, at forandringer vil skabe en form for usikkerhed blandt patienter og personale, indtil det nye er på plads. Derfor har Region Syddanmark vedtaget en væsentlig udvidelse af kapaciteten på Friklinikken i Give og oveni indgået en aftale med Privathospitalet Kollund om rygkirurgi.

På den måde sikrer Region Syddanmark, at alle rygpatienter bliver behandlet inden for behandlingsgarantien.

FAKTA

Rygcentret i Middelfart forventes at få:

  • 12.000 nye patienter årligt
  • 50.000 ambulante besøg
  • 1.200 indlæggelsesforløb til kirurgi
  • 8.000 MR-scanninger
  • Betydelig forsknings- og uddannelsesaktivitet

I Region Syddanmark vil der udover rygcentret i Middelfart også blive foretaget rygoperationer på Odense Universitetshospital, og i nødvendigt omfang på Friklinikken Give samt hos private, der løbende bliver indgået aftaler med. Det er Odense Universitetshospital, der fortsat varetager de akutte rygoperationer.



Yderligere oplysninger fås hos:
  • Sundhedsdirektør, Jens Elkjær mobil 29 46 71 25

Siden er sidst opdateret 27-02-2009.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap