Gå til indhold
Forsiden | Ledige job | Kontakt | Nyhedsbreve | Presse | For ansatte | Web-TV | English |

Region SyddanmarkTil forsiden

Rådgivning om forebyggelse

Region Syddanmark hjælper kommunerne med at skabe ny viden om forebyggelse

Region Syddanmark tilbyder gratis rådgivning om forebyggelse og sundhedsfremme til kommunerne i regionen. På Dialog-Net har vi samlet mere information om rådgivningen, ligesom du også finder forskellige publikationer, projektbeskrivelser med mere.

Rådgivningens omdrejningspunkt er at understøtte, at regionens kommuner har solid viden til rådighed for deres arbejde med forebyggelse. Med vores rådgivning bidrager vi derfor til både at skabe og sprede viden.

Vi arbejder tæt sammen med forskningsinstitutioner om projekter, der udvikler nye forebyggelsesindsatser og skaber viden om deres effekter, organisering og implementering. Samtidig formidler vi viden fra disse projekter og erfaringer fra kommunerne. Det gør vi bl.a. i vores tidsskrift Dialog om Forebyggelse.

Individuel rådgivning

Har din kommune brug for procesbistand i arbejdet med forebyggelse, er I meget velkomne til at kontakte regionen for at høre nærmere om mulighederne for rådgivning. Vi kan f.eks.:

  • facilitere borgermøder frem mod en ny sundhedspolitik
  • facilitere temadrøftelser om sundhed på tværs af fagområder i kommunen
  • give sparring på store projektbeskrivelser
     

Region Syddanmarks sundhedsprofil

Som et led i at skabe viden til kommunernes arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme udarbejder Region Syddanmark hvert fjerde år en stor sundhedsprofil, der beskriver borgernes sundhed, helbred, livsstil og trivsel. Vi indsamler data ind til den kommende sundhedsprofil i 2017 og offentliggør profilen i første kvartal 2018.

Læs mere om sundhedsprofilen

Baggrund for rådgivningen

Regionens rådgivning er en udmøntning af Sundhedslovens § 119, stk. 3 og Sundhedsstyrelsens vejledning hertil. I Region Syddanmark varetages rådgivningen primært i Tværsektorielt samarbejde.


Siden er sidst opdateret 25-05-2016.
Kontakt Sundhed

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap