Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


Regionsrådet - referat 28-09-2009

Mødedato
28-09-2009 kl. 15:00 - 19:30

Mødested
Regionsrådssalen

Medlemmer
Carl Holst, V, Poul-Erik Svendsen, A, Poul Weber, V, Bo Libergren, V, Preben Jensen, V, Bent Poulsen, V, Thyge Nielsen, V, Bente Bendix Jensen, V, Carsten Abild, V, Jens Andersen, V, Karen Baungaard, V, Jens Andresen, V, Ingeborg Moritz Hansen, V, Karsten Uno Petersen, A, Bente Gertz Hansen, A, Lisbeth Poulsen, A, Bent Krogh Petersen, A, Jørgen Bundsgaard, A, William Jensen, A, Carl Erik Jensen, A, Ole Jacobsen, C, Pierre Topaz, A, Christina Gammelgaard Jensen, A, Willy Sahl, A, Kristian Grønbæk Andersen, B, Kent Kirk, C, John Lohff, C, Søren Salling, C, Poul Sækmose, C, Bent Bechmann, C, Otto D. Lück, C, Lykke Debois, F, Per A. Moos Laursen, F, Jørgen Pless, L, Bjarne Juel Møller, O, Anita Kjøng-Rasmussen, L, Jytte Gramstrup Lauridsen, O, Sarah Nørris Christensen, Ø, Ib Madsen, A, Andrea Terp Christensen, A, Jørgen Bastholm
(midlertidigt medlem for Stephanie Lose, V),

Afbud
Lisbeth Poulsen, A,
Jytte Gramstrup Lauridsen, O - Lars Wissing Aarup deltog som stedfortræder
Bent Bechmann deltog ikke i behandlingen af pkt. 6-37
Kent Kirk deltog ikke i behandlingen af pkt. 7-37
Jørgen Bundsgaard deltog ikke i behandlingen af pkt. 8-37
Bjarne Juel Møller deltog ikke i behandlingen af pkt. 8-37
Carl Erik Jensen deltog ikke i behandlingen af pkt. 8-37

 

 

Dagsorden - dagsorden som PDF-fil

 

 

Tillægsdagsorden

 

 

 

 

1.      2. behandling af forslag til budget 2010-2013

Sagsnr:

09/10423

 

Resumé

I henhold til overordnet proces for budget 2010 m.v. fremlægges forslag til budget 2010-2013 til 2. behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet oversendte den 24. august 2009 forslag til budget 2010-2013 til 2. behandling.

Fastsættelse af kommunale grund- og udviklingsbidrag for 2010 er drøftet på møde i kontaktudvalget med kommunerne i regionen den 31. august 2009. Der budgetteres med uændret niveau herfor, fremskrevet til 2010-niveau, jf. aftalerne om regionerne og kommunernes økonomi for 2010.

Til brug for 2. behandlingen er udarbejdet sidepapirer vedr. områderne Sundhed, Social og Specialundervisning, Regional Udvikling samt Fælles formål og administration/Renter m.v. Heri redegøres kort for bl.a. status for budgetforslaget.

I forhold til 1. behandlingen er i budgetforslaget bl.a. indarbejdet udgiftsmæssige konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT), jf. anden sag på dagsordenen. For Sundhed er endvidere indarbejdet forslag til udmøntning af økonomiaftalen for 2010 op til det aftalte udgiftsloft. Endelig er indarbejdet forslag til investeringsbudget for 2010-2013.

Forretningsudvalget har på sit møde 16. september 2009 besluttet at indstille vedlagte ændringsforslag til vedtagelse.

Ajourførte oversigter, herunder hovedoversigt, pengestrømsopgørelse samt balance, eftersendes på baggrund af forretningsudvalgets indstilling.

Indstilling

Det indstilles:

  • At vedlagte ændringsforslag til budget 2010 og overslagsårene 2011-2013 godkendes.

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet. Inden regionsrådsmødet indarbejder administrationen de tekniske præmisser i teksten.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt med 39 stemmer for og 1 imod (Sarah Nørris Christensen).


 

Bilag:

 

 

 

 

 

2.      2. økonomi- og aktivitetsrapportering 2009

Sagsnr:

09/7368

 

Resumé

I løbet af året fremlægges tre afrapporteringer vedr. den løbende udvikling i aktivitet, økonomi samt service- og kvalitetsmål m.v. Dette er 2. rapportering i 2009.

Sagsfremstilling

Nedenfor er sammenfattet overordnede forventninger til udviklingen i aktivitet og økonomi i 2009. En mere uddybende gennemgang findes dels i sammenfatningsnotat, dels notater vedr. Sundhed samt Social og Specialundervisning.

Område

Aktivitet

Økonomi

Sundhed

Samlet forventer de somatiske sygehuse en aktivitet på ca. 130 mio. kr. over baseline 2009.

Forventes balance

Dog forventes fortsat ubalancer i driften på sygehusene. Dette samt forventet merforbrug på fællesområdet og vedr. fremmede sygehuse modsvares imidlertid af mindreforbrug på meraktivitetskontoen.

Evt. mer- /mindreforbrug genbevilges i 2010

Opfølgning på kvalitetsmål mv. kan findes i områdets notat

Social og Specialundervisning

Den faktiske belægning i 1. halvår har været højere end budgetteret.

For hele året forventes en belægning, svarende til den budgetterede.

Forventes underskud

Samlet forventes pt. et mindre underskud på ca. 24 mio. kr., inkl. indregnede overskud fra tidligere år på 27 mio.

Der forventes markante underskud vedr. fire tilbud. Handleplaner for genopretning er under udarbejdelse.

Årets resultat påvirker dels tilbuddenes dispostionsret i 2010, dels taksterne for 2011 med henblik på balance over år.

Opfølgning på kvalitetsmål mv. kan findes i områdets notat

Regional Udvikling

Der vil være forskydninger i den planlagte aktivitet.

Forventes balance

På kollektiv trafik forventes væsentlig højere udgifter vedr. trafikselskaberne.

Uforbrugte midler overføres til 2010 til samme formål

Fælles formål og administration

Aktiviteten nedjusteres på grund af besparelserne.

Forventes merforbrug

Evt. mer-/mindreforbrug finansieres af hovedkonto 1-3

Renter mv.

Der forventes lavere netto-udgifter end budgetteret.

Forventes mindreforbrug

Mindreforbruget fordeles på hovedkonto 1 og 3

Indstilling

Det indstilles:

  • At 2. økonomi- og aktivitetsrapportering tages til efterretning.

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt. 


 

Bilag:

 

 

 

 

 

3.      Budgettilpasning på sundhedsområdet

Sagsnr:

09/10493

 

Resumé

Budgettilpasningen omfatter regulering af drifts- og investeringsrammer for it-området samt konvertering af driftsmidler til anlæg vedrørende projekt omkring måling af hjerterytme, etablering af AMD-klinik på Sygehus Lillebælt samt køb af kræftrelateret apparatur. Derudover bringes en række budgetneutrale omflytninger på plads mellem bevillingsområderne på sundhedsområdet.

Sagsfremstilling

I forlængelse af den 2. økonomi- og aktivitetsrapportering for 2009, som forelægges for regionsrådet i et andet dagsordenspunkt på samme møde, foreslås flere bevillingsændringer bragt på plads indenfor den samlede økonomi på sundhedsområdet.

Konsekvenserne af sagerne er indregnet i prognosen i 2. økonomi- og aktivitetsrapportering og omfatter den endelige bevillingsmæssige afklaring af flere sager, hvor udgifterne tidligere har været forudsat afholdt af driftsrammerne.

De skærpede retningslinjer for bogføring af drift henholdsvis anlæg gør det nødvendigt at konvertere driftsmidlerne til anlægsmidler.

Budgettilpasningen omfatter følgende reguleringer, som er nærmere beskrevet i sagens bilag:

  • Forhøjelse at tilskud til parykker
  • Højere tappevederlag til bloddonorer
  • Flytning af vagtberedskabet på øjenområdet fra Sydvestjysk Sygehus til Odense Universitetshospital
  • Regulering af drifts- og investeringsrammer for IT-området
  • Konvertering af driftsmidler til anlægsprojekt omkring måling af hjerterytme
  • Konvertering af driftsmidler til etablering af AMD-klinik på Sygehus Lillebælt
  • Konvertering af kræftmidler til køb af apparatur
  • Øgede indtægter fra kommunerne grundet udvidet ret til udredning og behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrien 
  • Budgetneutrale bevillingsændringer som skyldes ændrede arbejdsgange f. eks at Sygehus Lillebælt selv betaler for vedligeholdelsesudgifter til CT-og MR-scannere

Indstilling

Det indstilles:

  • At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 66,999 mio. kr. (indeks 121,4) i 2009, 17,700 mio. kr. i 2010, 16,000 mio. kr. i 2011, 2,500 mio. kr. i 2012 og 2,500 mio. kr. (indeks 123,4) i 2013 til 7 IT-projekter jævnfør sagens bilag punkt 2.7. Rådighedsbeløbene finansieres som anført i tabellen i sagens bilag.
  • At der meddeles en anlægsbevilling på 105,699 mio. kr. (indeks 121,4) fordelt på 7 IT-projekter jævnfør sagens bilag punkt 2.7.
  • At IT-direktøren bemyndiges til at udmønte rammen til mindre IT-anskaffelser.
  • At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 0,700 mio. kr. (indeks 121,4) i 2009 til projekt omkring måling af hjerterytme. Rådighedsbeløbet finansieres af driftspulje afsat til samme formål.
  • At der meddeles anlægsbevilling på 0,700 mio. kr. (indeks 121,4) til projekt omkring måling af hjerterytme.
  • At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 1,331 mio. kr. (indeks 121,4) i 2009 til AMD-klinik på Sygehus Lillebælt. Rådighedsbeløbet finansieres af prioriteringspuljen.
  • At der meddeles en anlægsbevilling på 1,331 mio. kr. (indeks 121,4) til etablering af AMD-klinikken.
  • At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 48,000 mio. kr. (indeks 121,4) i 2009 til indkøb af kræftrelateret apparatur. Rådighedsbeløbet finansieres af afsatte driftsmidler til formålet.
  • At de meddeles en anlægsbevilling på 48,000 mio. kr. (indeks 121,4) til indkøb af kræftrelateret apparatur.
  • At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på kr. 0,400 mio. kr. (indeks 121,4) til justering af afsat rådighedsbeløb til ECT-behandling i Esbjerg. Rådighedsbeløbet finansieres af anlægsprojektet Bedre patientfaciliteter.
  • At øvrige budgetneutrale bevillingsændringer, som er beskrevet i sagens bilag, godkendes.

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

 

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

 

 

 

 

4.      Udmøntning af bloktilskudsreguleringer for 2009

Sagsnr:

09/11926

 

Resumé

Regionens bloktilskud for 2009 opreguleres med henvisning til merudgifter som følge af nye eller ændrede love og bekendtgørelser (DUT) samt andre, særlige reguleringer.

Sagen forelægges med henblik på bevillingsmæssig udmøntning heraf.

Sagsfremstilling

Folketingets finansudvalg tiltrådte den 25. juni 2009 aktstykke, omhandlende bl.a. midtvejsregulering af regionernes bloktilskud for 2009 og fastsættelse af bloktilskuddet for 2010.

Midtvejsreguleringen for 2009 følger af dels en række særlige reguleringer, dels Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Dette indebærer, at regionerne over bloktilskuddet kompenseres for udgiftsmæssige konsekvenser af nye opgaver og/eller merudgifter som følge af nye eller ændrede love og bekendtgørelser. Omvendt reduceres bloktilskuddet ved bortfald af opgaver og lignende.

Vedr. Sundhed opreguleres regionens bloktilskud i 2009 med 8,3 mio. kr. Da visse reguleringer alene vedrører finansieringssiden og ikke har udgiftsmæssige konsekvenser, reduceres driftsbudgettet i 2009 med 38,0 mio. kr.

Vedr. Regional Udvikling opreguleres bloktilskuddet i 2009 med 4,7 mio. kr. Driftsbudgettet i 2009 forøges modsvarende med 4,7 mio. kr.

Bloktilskuddene for 2010-2013 er indarbejdet i forslag til budget 2010. Udgiftsmæssige konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) m.v. er indarbejdet som ændringsforslag i forbindelse med 2. behandlingen af forslag til budget 2010.

Indstilling

Det indstilles:

  • At bloktilskuddet i 2009 vedr. Sundhed opreguleres med 8,283 mio. kr.
  • At der vedr. Sundhed meddeles tillægsbevilling i 2009 vedr. driften på -38,006 mio. kr., idet fordelingen heraf fremgår af "Bloktilskudsreguleringer 2009 og 2010".
  • At differencen tilføres kassen.
  • At bloktilskuddet i 2009 vedr. Regional Udvikling opreguleres med 4,679 mio. kr.
  • At der vedr. Regional Udvikling meddeles tillægsbevilling i 2009 vedr. Kollektiv trafik på 4,679 mio. kr.

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

 

 

 

 

 

5.      Pris- og lønregulering af budget 2009

Sagsnr:

09/12001

 

Resumé

For at fastholde en uændret købekraft i budgetterne foretages en regulering for 2009 på baggrund af nyt skøn for den faktiske og forventede udvikling i priser og lønninger i 2008 og 2009.

Sagsfremstilling

Fremskrivningen af priser og lønninger i oprindeligt budget 2009 bygger på skøn fra juni 2008 vedr. den forventede udvikling i dels 2008, dels 2009. Der foreligger nu tal for den faktiske pris- og lønudvikling i 2008 samt nye skøn vedr. udviklingen i 2009.

For at fastholde en uændret købekraft i budgetterne foretages på den baggrund en pris- og lønregulering af budgetterne i indeværende år. Tilsvarende foretages indeksering af rådighedsbeløb i 2009 vedr. anlæg.

I fremskrivningen af budget 2010 er taget højde for de reviderede pris- og lønskøn vedr. 2008 og 2009.

Indstilling

Det indstilles:

  • At udgiftsbudgettet i 2009 vedr. Sundhed opreguleres med 10,835 mio. kr., som finansieres af de likvide midler. Fordelingen heraf på bevillingsområder fremgår af notatet.
  • At rådighedsbeløb i 2009 vedr. Sundhed reduceres med 36,740 mio. kr. vedr. Social og Specialundervisning med 3,505 mio. kr. og vedr. Fælles formål og administration med 1,303 mio. kr., som tilgår de likvide midler.

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

 

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.  

Bilag:

 

 

 

 

 

 

 

6.      Forslag til Landsplanredegørelse 2009

Sagsnr:

08/10525

 

Resumé

Miljøministeren har den 8. juli offentliggjort forslag til Landsplanredegørelse 2009. Landsplanredegørelsen udtrykker regeringens synspunkter på udviklingen i Danmark på en række områder inden for plan- og miljøområdet. Landsplanredegørelsen danner baggrund for kommunernes og regionernes planstrategiarbejde. Forslaget er i høring frem til den 28. september 2009.

Sagsfremstilling

Landsplanredegørelsen opstiller en hovedstruktur, hvor Danmark er delt op i fire områdetyper: Byregion København (Sjælland), byregion Østjylland (Det østjyske bybånd), yderområder samt mellemstore byregioner. Landsplanredegørelsen giver ikke noget bud på samspillet mellem disse fire områdetyper.

Forslaget til Landsplanredegørelse 2009 afspejler dermed kun i meget begrænset omfang den regionale udviklingsplan for Region Syddanmark - Det gode liv.

Det er bemærkelsesværdigt i betragtning af, at Det gode liv er en strategisk plan for udviklingen i Region Syddanmark, som er udarbejdet i samarbejde med de syddanske kommuner og som rummer et fælles billede af de helt overordnede ønskede udviklingstræk for regionen.

Det gode liv peger i den forbindelse blandt andet på:

  • Trekantområdet, Odense, Esbjerg, Sønderborg/Aabenraa(/Flensborg) og Svendborg som særlige drivkræfter i udviklingen.
  • Udbygning af Nord-Syd hhv. Øst-Vest gående udviklingsbånd.
  • Behov for en særlig indsats for at sikre den funktionelle sammenhæng i det østjyske bybånd, herunder modgå trængselsproblemer.
  • Billund Lufthavn som Vestdanmarks internationale lufthavn.
  • Det grænseoverskridende perspektiv.

Indtænkning af dette udviklingsbillede vil kunne give et kvalitativt løft i dels beskrivelsen af den ønskede udvikling i Danmark og dels et løft i landsplanredegørelsens værdi som strategisk udviklingsinstrument.

Ud fra en Syddansk vinkel virker forslagets omtale af det grænseregionale samarbejde med Schleswig-Holstein ude af proportioner.

Samarbejdet synes i Regeringens optik kun at udgøre en meget lille parentes inden for problemstillingen om landdistrikter. Det svarer ikke til den høje prioritet samarbejdet har i Region Syddanmark.

Landsplanredegørelsen behandler i øvrigt en lang række øvrige temaer. I forlængelse af hvert enkelt tema er det direkte indikeret, hvilke forventninger regeringen har til kommunerne, og hvad regeringens indsats på området er.

Derimod savnes der helt fokus på den regionale rolle, regionernes indsats og forventninger til regionerne i forhold til at indfri regeringens målsætninger.

Det bemærkes, at Danske Regioner fremsender et generelt høringssvar på vegne af regionerne.

Indstilling

Det anbefales:

  • At det bilagte forslag til høringssvar tiltrædes.

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

 

 

 

 

 

7.      Justering af principper for regional bustrafik

Sagsnr:

09/714

 

Resumé

Som følge af det konkrete arbejde med trafikplanerne i de to trafikselskaber har det vist sig hensigtsmæssigt at lave nogle justeringer af de udmeldte principper med konsekvenser for de konkrete ruteplaner.

Justeringerne drejer sig om principperne om den mest direkte forbindelse og om frekvens, og selskaberne opfordres til at indarbejde disse justeringer i de konkrete planer ligesom justeringerne sammen med regionens budget for 2010 vil ligge til grund for den konkrete bestilling af regional bustrafik.

 

Sagsfremstilling

Det særlige udvalg for kollektiv trafik besluttede på sit møde den 19. august 2009 at anbefale forslaget til justeringer overfor regionsrådet.

Carsten Abild tog forbehold for udvalgets anbefaling på baggrund af usikkerhed omkring, hvorvidt kommunerne vil finansiere de kommunale ruter.

Vedlagte notat af 31. august 2009 er en opdatering af regionens principper for bustrafik af regionale betydning med de justeringer, der følger af regionens høringssvar af juni 2009 til de to selskabers trafikplaner samt anbefalingen fra udvalget for kollektiv trafik af august 2009.

 

Indstilling

Det indstilles:

  • At regionsrådet tiltræder de justeringer af principperne for regionalbustrafik, som fremgår af vedlagte notat af 4. september 2009 og som anbefales af udvalget for kollektiv trafik.
  • At justeringerne meddeles trafikselskaberne med henblik på overvejelse i forbindelse med trafikplanerne og indarbejdelse i forslag til de konkrete regionale køreplaner for 2010.

     

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

I notatet om justeringen af principper for regional bustrafik tilføjes i 3. afsnit, sidste sætning på side 2, at vurderingen foretages af trafikselskabet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Bilag:

 

 

 

 

 

8.      Temadrøftelse om uddannelse

Sagsnr:

09/12128

 

Resumé

Region Syddanmark står over for en række uddannelsesmæssige udfordringer på både kort og langt sigt, idet Region Syddanmark ikke er kommet tættere på de nationale mål om antal uddannede unge.

Sagsfremstilling

På regionsrådsmødet den 24. august 2009 blev det besluttet, at regionsrådet skal have en temadrøftelse om uddannelse. Region Syddanmarks udfordringer på uddannelsesområdet gælder både med hensyn til gennemførelsesprocenter på ungdomsuddannelserne og med hensyn til søgningen til de videregående uddannelser. 

Region Syddanmark er ikke kommet tættere på de nationale og regionale målsætninger, om at 95% skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 50% skal tage en videregående uddannelse. 

Endvidere viser statistikker, at uddannelsesniveauet i Region Syddanmark er lavere end i resten af landet samt at andelen af unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse er faldende.

Samtidig viser nye fremskrivninger, at der frem mod 2017 bliver 16.000 flere ufaglærte uden job i Region Syddanmark. Der er ikke brug for ufaglærte. Der er brug for faglært og uddannet arbejdskraft. Job i produktionen og job der ikke kræver uddannelse forsvinder – en tendens som er blevet særlig tydelig i forbindelse med den økonomiske krise.

Til gengæld skabes der i Region Syddanmark nye videnstunge jobs, der kræver nye kompetencer og et højt uddannelsesniveau.

En gennemført ungdomsuddannelse er en forudsætning for at få de unge til at læse videre på en videregående uddannelse, og dermed at kunne hæve uddannelsesniveauet og sikre de unge job i fremtiden.

  • Hvordan får vi flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse?
  • Hvordan får vi flere unge til at tage en videregående uddannelse?

Regionsrådet har vedtaget en uddannelsesstrategi med de regionale målsætninger og flere initiativer er igangsat for at udmønte strategien, herunder bl.a. flere projekter der finansieres af uddannelsespuljen, praktikpladskampagnen og den kommende Syddansk Uddannelsesaftale.

Indstilling

Til drøftelse.

Beslutning

Regionsrådet drøftede de uddannelsesmæssige udfordringer. De faldne bemærkninger indgår i det videre arbejde.

 

 

 

 

 

9.      Udmøntning af 60 mio. kr. pulje til arbejdskraftbesparende teknologi

Sagsnr:

09/11665

 

Resumé

På Regionsrådsmødet den 22. juni 2009 blev det besluttet at etablere en pulje på 60 mio. kr. til at finansiere indførsel af arbejdskraftbesparende og produktivitetsforbedrende teknologier på sygehusene i Region Syddanmark. Regionens sygehuse har fremsendt ansøgninger til puljen. Ansøgningerne forelægges Regionsrådet med henblik på stillingtagen til udmøntning

Sagsfremstilling

I forbindelse med regnskabsafslutningen 2008 blev det på Regionsrådsmødet den 25. maj besluttet at overføre 135 mio. kr. til midlertidige eller enkeltstående projekter, der kan nedbringe enhedsomkostningerne, styrke forskningen og afvikle ventelister mv.

Som en del af denne pulje, blev det på Regionsrådsmødet den 22. juni besluttet at afsætte 60 mio. kr. til udrulning af en række arbejdskraftbesparende teknologier, der gennem de seneste år har været afprøvet i Region Syddanmark.

Udmøntning af puljen er gennemført som en ansøgningsrunde på sygehusene i Region Syddanmark. Der er i alt indkommet 88 ansøgninger med et ansøgt beløb på i alt 190 mio. kr.

De indkomne ansøgninger er vurderet af en Peer Review-gruppe bestående af repræsentanter fra sygehusledelserne samt fagfolk. Det foreslås, at hele puljen udmøntes i overensstemmelse med prioriteringen i vedlagte bilag.

Indstilling

Der indstilles:

  • At puljen for arbejdskraftbesparende teknologier udmøntes jævnfør vedhæftede bilag for i alt 60 mio. kr.

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

 

 

 

 

 

 

10.    Godkendelse af Rammeaftale 2010

Sagsnr:

09/7600

 

Sagsfremstilling

Rammeaftalen er en årlig lovpligtig aftale, der indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen. Hovedformålet med aftalen er at sikre det rette udbud af pladser og udvikling af tilbud til borgerne i Syddanmark.

Det særlige udvalg vedr. social- og psykiatri samt specialundervisning har drøftet sagen på sit møde den 20. august 2009, og anbefaler, at regionsrådet godkender forslag til Rammeaftale 2010 på det sociale område.

Forslaget til rammeaftale 2010 er desuden behandlet af Kontaktudvalget den 31. august 2009, som anbefaler de 22 kommuner i Syddanmark at godkende Rammeaftale 2010 på det sociale område og specialundervisningsområdet i Syddanmark.

Som bilagsmateriale er vedlagt forslag til rammeaftale 2010. Det samlede bilagsmateriale kan ses på følgende link: http://www.socialrammeaftalesyddanmark.dk

Indstilling

Det indstilles:

  • At Rammeaftale 2010 på det sociale område godkendes.

 

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

 

 

 

 

 

 

11.    Vision om fælles sundhed

Sagsnr:

08/19079

 

Resumé

Sundhedskoordinationsudvalget har udarbejdet "Debatoplæg - Vision om fælles sundhed", som er sendt til kommunale og regionale politikere til en debatrunde om visioner for et samlet sundhedsvæsen.

Sagsfremstilling

Sundhedskoordinationsudvalget har udarbejdet "Debatoplæg - Vision om fælles sundhed".

Baggrunden for debatoplægget er et seminar om visioner for det sammenhængende kommunale/regionale sundhedsvæsen, afholdt den 14. april 2009 af Sundhedskoordinationsudvalget.

Ca. 70 personer deltog, heraf halvdelen politikere. Grundlaget for seminaret var en debatpjece med en række sundhedspolitiske udfordringer.

Efter Sundhedskoordinationsudvalgets ønske sendes debatoplægget nu ud til kommunale og regionale politikere til en debatrunde med vedlagte følgebrev. Debatoplægget kan f.eks. indgå i drøftelser på møder, der afholdes mellem regionen og kommuner som opfølgning på sundhedsaftalerne i løbet af 2009.

Debatoplægget kan endvidere fungere som et oplæg til en politisk overbygning på næste generation af sundhedsaftaler, der endeligt indgås i efteråret 2010.

Det særlige udvalg vedr. praksis og samarbejde med kommunerne har drøftet debatoplægget på møder den 4. juni og 19. august 2009.

Det særlige udvalg vedr. praksis og samarbejde med kommunerne anbefaler over for regionsrådet, at de kommende sundhedsaftaler med kommunerne tager udgangspunkt i fælles politiske visioner og værdier for samarbejdet.

Det særlige udvalg finder at Sundhedskoordinations-udvalgets debatoplæg "Vision om fælles sundhed" danner et godt udgangspunkt herfor. Det særlige udvalg opfordrer regionsrådets medlemmer til at bidrage til den tværsektorielle debat, som formandskabet i sundhedskoordinationsudvalget opfordrer til i sit følgebrev.

Det særlige udvalg vedr. praksis og samarbejde med kommunerne ønsker særligt at understrege, at en fælles strategi og koordineret indsats på kronikerområdet er særdeles væsentlige i forhold til håndteringen af de nuværende og fremtidige udfordringer på kronikerområdet.

Implementering af kronikerforløb kræver at der i de kommende år fokuseres på primærsektoren samt på sammenhæng i sundhedstilbuddene på tværs af sektorer. Dette bør komme til udtryk i de kommende sundhedsaftaler, og kræver at alle parter deltager aktivt i opfølgningen på planer og aftaler.

Implementering af kronikerforløbene kræver desuden en indsats i alle sektorer. Det er i den forbindelse vigtigt, at der samtidig satses på en effektiv forebyggelse i alle sektorer.

Med udgangspunkt i den lovgivningsbestemte arbejdsdeling mellem region og kommuner, anbefaler det særlige udvalg, at regionen sammen med interesserede kommuner indgår i udviklingsprojekter i relation til specielt den patientrettede forebyggelse og tidlig opsporing. Udviklingsprojekterne kan bl.a. have til formål at udvikle metoder, samarbejdsformer og evidens.

Det særlige udvalg vedr. praksis og samarbejde med kommunerne ønsker endvidere, at der i den videre udvikling af indsatsen tages udgangspunkt i, at ansvaret for egen sundhed hviler på borgerne selv; men at der i tilrettelæggelsen af sundhedstilbuddene - både forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering - skal tages højde for udvikling af tilstrækkeligt differentierede rammer og indsatser, der i størst muligt omfang tager hensyn til borgernes særlige behov.

 

Indstilling

Det indstilles:

  • At regionsrådet fremsender bemærkningerne fra det særlige udvalg vedr. praksis og samarbejde med kommunerne til Sundhedskoordinationsudvalget.

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

 

 

 

 

 

12.    Generalplan for Kolding Sygehus

Sagsnr:

09/10715

 

Sagsfremstilling

Det fremgår af Region Syddanmarks "Gennemførelsesplan - Fremtidens sygehuse - fra plan til virkelighed", som blev vedtaget på regionsrådsmødet den 29. september 2008, at Kolding Sygehus skal udbygges til akutsygehus i perioden 2010 til 2017.

Den fysiske og bygningsmæssige indretning af sygehuset skal derfor ændres og udvides betydeligt for at kunne leve op til opgaven som akutsygehus.

Som opfølgning herpå besluttede regionsrådet den 15. december 2008 bl.a., at der skulle udarbejdes en generalplan for Kolding Sygehus, og at der skulle antages en rådgiver hertil.

På den baggrund fremlægges hermed et forslag til generalplan for Kolding Sygehus, udarbejdet af en rådgiver i samarbejde med Sygehus Lillebælt og sundhedsstaben.

Udvidelsen af Kolding Sygehus var en del af det screeningsmateriale, der i august 2008 blev fremsendt til det ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer, der blev nedsat på baggrund af regeringsaftalen om regionernes økonomi for 2008. Regeringen meddelte ud fra en indstilling fra ekspertpanelet en tilsagnsramme på 900 mio.kr. i januar 2009.

Generalplanen indeholder en rammeplan for den fysiske udvikling af Kolding Sygehus, der bliver akutsygehus for patienter i trekantsområdet og Middelfart kommune. Sygehuset får et optageområde på ca. 300.000 indbyggere.

Beregningerne tager udgangspunkt i standarder, metoder m.m., som i november 2008 blev udmeldt af ekspertpanelet vedrørende sygehusinvesteringer.

Generalplanen skal følges op af en ansøgning til ekspertpanelet med henblik på dets endelige indstilling til regeringen. Ansøgningen forudsættes udarbejdet på et detaljeringsniveau svarende til det, der nås i byggeprogramfasen.

Det bemærkes, at som et særskilt dagsordenspunkt behandles et forslag til byggeprogram for et mor-barn-center på Kolding Sygehus, der skal løse Arbejdstilsynets påbud om plads på sengestuer. Dette byggeprogram ligger indenfor generalplanens rammer.

Det særlige udvalg vedr. sundhedsområdet har drøftet sagen på møde den 2. september 2009. Det særlige udvalg anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstilling

Det indstilles:

  • At generalplanen for Kolding Sygehus godkendes.

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Bilag:

 

 

 

 

 

13.    Sygehus Lillebælt - etablering af mor-barn-center på Kolding Sygehus

Sagsnr:

08/14270

 

Sagsfremstilling

Den 27. oktober 2008 godkendte regionsrådet anlægsbevilling på 63,821 mio. kr. (indeks 125,3) til etablering af mor-barn-center på Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus.

I forbindelse med regeringens udmelding og tilsagnsramme vedrørende Kolding Sygehus indgik mor-barn-center dermed som en del af denne ramme. Mor-barn projektet blev imidlertid stillet i bero som følge af, at Arbejdstilsynet i foråret 2009 aflagde besøg på Kolding Sygehus og efterfølgende påbød foranstaltninger for at imødegå arbejdsmæssige belastninger på sengestuerne på Pædiatrisk Afdeling (som er en del af mor-barn-center).

I forhold til påbuddet fra Arbejdstilsynet har regionen forpligtiget sig til at forelægge et løsningsforslag til imødekommelse heraf med afleveringen af generalplanen.

Der fremlægges derfor et revideret byggeprogram, der beskriver, hvorledes Arbejdstilsynets påbud vedrørende Pædiatrisk Afdeling søges løst fremadrettet, og som samtidig indgår som en integreret del af generalplanen. Desuden anmodes om en samlet anlægsbevilling på 69,718 mio.kr. (indeks 123,4) samt tilsvarende rådighedsbeløb hertil fordelt over 2 år.

Arbejdstilsynets påbud vedrører bl.a. "sundhedsskadelige ergonomiske belastninger samt ulykkesrisiko ved plejearbejde på sengestuer" på Pædiatrisk Afdeling.

Det oprindeligt godkendte byggeprogram omfattede nybygning af et pædiatrisk ambulatorium, en udvidelse af patienthotellet og en renovering af det obstetriske afsnit.

Det reviderede byggeprogram omfatter udvidelse og renovering af pædiatrisk sengeafdeling, etablering af ny ankomstbygning ved afdelingen, renovering af obstetrisk sengeafdeling samt tilpasning af dele af det eksisterende patienthotel.

Etableringen af mor-barn-centret er en del af gennemførelsesplanen for Kolding Sygehus og tager udgangspunkt i Region Syddanmarks akutplan. Regionsrådet besluttede den 15. december 2008, at der skulle udarbejdes en generalplan for Kolding Sygehus.

Generalplanen behandles under et særskilt dagsordenspunkt. Det reviderede byggeprogram ligger indenfor rammerne af generalplanen for Kolding Sygehus.

Der er behov for en udvidelse samt en gennemgribende renovering/ombygning, således at Pædiatrisk Afdeling kan leve op til kravene om plads på sengestuerne.

For at kunne varetage et stigende antal fødsler kræves der desuden en bedre logistik på Obstetrisk Afdeling med blandt andet indretning af ve-stuer.

På patienthotellet er der behov for en tilpasning for bedre at kunne rumme raske mødre med syge nyfødte, og det medfører, at dele af de tekniske installationer skal udskiftes for at kunne leve op til gældende tekniske og miljømæssige krav.

Anlægsøkonomien fremgår af nedenstående tabel:

 

1.000 kr.

Anlægsprojekt

2009

revideret
indeks 121,4

2010

indeks
123,4

Rådigheds-
beløb i alt

Anlægs-
bevilling
indeks 123,4
RR 28/09 2009

Mor-barn-center

3,432

66,286

69,718

69,718

Investeringsoversigt

40,294

21,909

62,203

 

Justering

-36,862

44,377

7,515

 

I alt

3,432

66,286

69,718

 

Det særlige udvalg vedr. sundhedsområdet har drøftet sagen på møde den 2. september 2009. Det særlige udvalg anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstilling

Det indstilles:

  • At det byggeprogram vedrørende mor-barn-center i Kolding, som regionsrådet godkendte den 27. oktober 2008, annulleres.
  • At det nye byggeprogram godkendes.
  • At det afsatte rådighedsbeløb i 2009 reduceres med 36,862 mio.kr. (indeks 121,4), og det afsatte rådighedsbeløb i 2010 forøges med 44,377 mio.kr. (indeks 123,4), idet differencen på 7,515 mio.kr. finansieres af de likvide midler.
  • At der meddeles tillæg på 7,515 mio. kr. (indeks 123,4) til den allerede meddelte anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb, som frigives.
  • At sundhedsdirektøren bemyndiges til at godkende licitationsresultaterne indenfor den samlede anlægsbevilling.

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

 

 

 

 

 

14.    Ændret visitation af akutte medicinske patienter i Sygehus Lillebælts optageområde og samling af akutte apopleksier i Vejle

Sagsnr:

09/11096

 

 

Sagsfremstilling

Sygehus Lillebælt står overfor en række udfordringer, som giver anledning til at foreslå en rokadeplan, der indeholder en ændret visitation af akutte medicinske patienter i Sygehus Lillebælts optageområde.

Med forslaget gøres der klar til, at der på lidt længere sigt kan ske den samling af det neurologiske speciale, som følger af akutplanen. Samtidig skabes der allerede nu - ved at samle den akutte apopleksibehandling i Vejle og Give - mulighed for et fagligt løft i den akutte apopleksibehandling. Der skabes ligeledes mulighed for etablering af trombolysebehandling i Vejle, under forudsætning af Sundhedsstyrelsens godkendelse.

På Medicinsk Afdeling, Kolding, frigøres der kapacitet til andre patientgrupper, hvilket vil skærpe afdelingens akutprofil, mens profilen for afdelingen i Fredericia i højere grad skærpes på spidskompetenceområderne: nefrologi, kardiologi, endokrinologi og lungemedicin.

Forslaget indebærer kort fortalt:

  • At den akutte apopleksibehandling på Sygehus Lillebælt samles i Vejle og Give ved en udnyttelse af den ledige kapacitet efter Region Midtjyllands hjemtagning af en række forskellige behandlinger. Samlingen søges koordineret med indførelse af trombolysebehandling i Sygehus Lillebælt.
  • At rehabiliteringen af apopleksipatienter fortsætter uændret i Give samt på Medicinsk Afdeling, Kolding.
  • At visitationen til Medicinsk Afdeling, Fredericia, ændres, således at det bliver muligt at reducere kapaciteten i afdelingen og dermed mindske aktuelle rekrutteringsproblemer.
  • At skadeklinikken i Fredericia indpasses i tilknytning til Medicinsk Visitationsafsnit (MVA) i Fredericia.
  • At den kapacitet på Medicinsk Afdeling, Kolding, som frigøres ved udflytning af den akutte apopleksiaktivitet, udnyttes til hjemtagning af patienter, som er omvisiteret til Vejle, aflastning af Medicinsk Afdeling, Fredericia, og et bedre patientflow i det fælles akutte modtageafsnit, AMA.

Rokaden foreslås gennemført med virkning fra 1. januar 2010. Når Kolding Sygehus er fuldt udbygget til akutsygehus (forventeligt i 2018), flyttes Neurologisk Afdeling - som forudsat i akutplanen - fra Vejle til Kolding. 

Personaleproces
Såfremt rokadeplanen godkendes, vil der efterfølgende blive udarbejdet en detailplan for rokaden, herunder en plan for den efterfølgende personaleproces. De personalemæssige ændringer, der følger af rokaden, er omfattet af de personalemæssige garantier, der er fastsat i Region Syddanmark i forbindelse med strukturændringer.

Medarbejderne tilbydes i videst omfang at følge med opgaven. På nuværende tidspunkt forventes der kun i mindre omfang at blive behov for flytning af personale mellem sygehusmatriklerne. 

Forslaget til rokadeplan er behandlet i de berørte afdelingers MED-organisation samt i Fælles MED-udvalg (FMU) for Sygehus Lillebælt den 20. august 2009. De overordnede konklusioner herfra er, at FMU støtter forslaget, og at der er enighed om, at der efter politisk godkendelse igangsættes en nærmere planlægning af rokaden og en personaleproces i henhold til eksisterende personalemæssige garantier.  

Det særlige udvalg vedr. sundhedsområdet har drøftet sagen på møde den 2. september 2009. Det særlige udvalg anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstilling

Det indstilles:

  • At rokadeplanen for Sygehus Lillebælt godkendes. 
 

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Bilag:

 

 

 

 

 

15.    Lukning af Faaborg Sygehus

Sagsnr:

09/7245

 

Resumé

Regionsrådet har tidligere besluttet, at Faaborg Sygehus skal lukkes. Der er nu udarbejdet en plan for lukning af funktionerne på Faaborg Sygehus.

Sagsfremstilling

I regionsrådets vedtagne gennemførelsesplan "Fremtidens Sygehuse - fra plan til virkelighed" indgår, at Faaborg Sygehus skal lukkes, og at eksisterende funktioner i Faaborg flyttes til henholdsvis Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus.

I gennemførelsesplanen vurderes det at kunne ske med udgangen af 2012, hvorefter bygningerne i Faaborg skal sælges.

Regionsrådet besluttede den 25. maj 2009 at lukke den klinisk biokemiske funktion i Faaborg, og ultimo 2008 blev det besluttet at lukke den medicinske dagklinik i Faaborg pga. vanskeligheder med at opretholde driften. Der foreligger nu en plan for lukning af de resterende funktioner i Faaborg.

Det foreslås, at Faaborg Sygehus lukkes successivt i perioden 2009 - 2011 i takt med, at de anlægsmæssige forudsætninger for flytning af funktionerne til Svendborg og Odense er opfyldt. Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at den er økonomisk rationel, idet der kun er mindre anlægsudgifter forbundet med indflytning på andre matrikler.

Der er pt. to igangværende større anlægsprojekter (MAS - midlertidig akutafsnit - i Svendborg og tre etager på patienthotellet i Odense), som vil frembringe fornuftige lokalemæssige løsninger, og som samtidig giver mulighed for, at funktionerne kan flyttes til en fremtidig placering uden midlertidige placeringer.

Vedlagte notat beskriver det planlagte forløb. Nedenfor følger en kort beskrivelse af forslaget.

 

2009
Ortopædkirurgisk ambulatorium (ca. 8000 forundersøgelser/kontroller årligt) samt rehabiliteringsfunktionen (én terapeut én dag pr. uge) flyttes til Svendborg pr. oktober 2009.

Røntgenafdelingen (ca. 9.000 planlagte røntgenundersøgelser af lunger og knogler årligt) forventes flyttet til Svendborg ultimo 2009.

Sympatektomioperationer (behandling for rødme og håndsved) (80 - 100 patienter årligt), som foretages i Faaborg af OUH´s hjerte- lunge- og karkirurgiske afdeling, flyttes til Odense, når Vestfløjen på OUH kan tages i brug. 

2010
Medio 2010 - når de tre ekstra etager på Patienthotellet i Odense kan tages i brug - flyttes behandlingen af våd aldersrelateret makuladegeneration (våd AMD - en særlig type af den lidelse, der tidligere kaldtes øjenforkalkning) fra Faaborg til Odense. Der er tale om ca. 6.000 patientkontakter årligt.

2011 
Den ortopædkirurgiske operationsaktivitet (1.200 - 1.300 operationer årligt på hænder, knæ og fødder) flyttes til Svendborg, når Svendborg Sygehus´ operationskapacitet er udvidet i forbindelse med bygning af MAS. 

Den anæstesiologiske afdeling tilpasses løbende til aktiviteten i Faaborg og flyttes til Svendborg, når den ortopædkirurgiske operationsaktivitet flyttes. De tværgående funktioner lukkes. 

2012
Faaborg Sygehus sælges. 

Faaborg Sygehus huser ud over ovenstående funktioner også et tale/høre-institut, distriktspsykiatri samt jordemoderkonsultation. Herudover holder Blodbussen og Mammografibussen på matriklen.

Såfremt regionsrådet vedtager planen for lukning af Faaborg Sygehus, foreslås det, at der umiddelbart herefter tages kontakt til de relevante samarbejdspartnere med henblik på afklaring af fremtidige løsningsmuligheder i forhold til placering af funktionerne.

Det foreslås ligeledes, at der tages initiativ til drøftelser med interesserede købere med henblik på en samlet plan for salg af sygehuset.

Personale
På Faaborg Sygehus er der ansat ca. 50 personer (heltid og deltid). Herudover varetages en del udefunktioner fra Odense og Svendborg (våd AMD, sympatektomier og operationer) - dette vedrører ca. 20 personer, primært læger.

Såfremt regionsrådet godkender planen for lukning af Faaborg Sygehus, foreslås det, at der efterfølgende iværksættes en proces i forhold til personalet i overensstemmelse med regionens personalemæssige garantier.

Personalet på Faaborg Sygehus er omfattet af de personalemæssige garantier, der er givet i forbindelse med sygehusstrukturændringerne, herunder ansættelsesgarantien.   

Personalet i Faaborg er hidtil blevet orienteret om planen for lukning af Faaborg Sygehus gennem afdelingsledelserne. Afdelingsledelserne blev orienteret om planen på et møde med OUHs direktion den 4. maj 2009.   

Planen har ligeledes været drøftet i hospitalets fælles MED-udvalg, som har tilkendegivet, at udvalget kan tilslutte sig hovedlinjerne i afviklings- og omstillingsplanen. Høringssvar vedlægges. De lokale MED-udvalg har ligeledes fået lejlighed til at afgive høringssvar. Indkomne høringssvar samt bemærkninger hertil vedlægges.

Driftsøkonomiske konsekvenser

De driftsmæssige besparelser ved lukning af Faaborg Sygehus udgøres af:

1) besparelser knyttet til afdelingernes drift;

2) besparelser knyttet til driften af selve huset.

De besparelser, der knytter sig til afdelingernes drift, vedrører besparelser til udetillæg samt andre mulige effektiviseringer forbundet med samling af funktionerne på færre enheder. Alt i alt vil der - når planen er fuldt ud gennemført - være årlige driftsmæssige besparelser på 3,745 mio.

Det foreslås, at besparelser i perioden 2010 - 2011 indgår i OUHs økonomiske råderum, hvorefter en besparelse på 2,596 mio. kr. indarbejdes i centrale rammer i Region Syddanmarks budget pr. 1. januar 2012. Besparelsen på 1,150 mio. kr. (svarende til udgifterne til udetillæg for Øjenafdelingen) indgår pr. 1. januar 2012 i OUHs råderum, idet OUH ikke tidligere ved regionens etablering af behandling for våd AMD i Faaborg har fået tildelt budget hertil.

De besparelser, der knytter sig til driften af selve huset, vedrører teknisk drift, ejendomsskatter, vedligehold m.m. De samlede udgifter hertil er opgjort til 2,634 mio. kr. årligt. Hertil kommer udgifter til rengøring/portør, gartner og teknisk personale svarende til ca. 15 stillinger. Udgifterne hertil beløber sig til 4,636 mio. kr. årligt.

Alt i alt er der årlige besparelser knyttet til selve driften af huset på ca. 7,270 mio. kr. Besparelserne vil delvist kunne realiseres fra 2010 og med fuld effekt, når matriklen er solgt. Det foreslås, at disse besparelser i perioden 2010 - 2011 indgår i OUHs økonomiske råderum, hvorefter besparelserne indarbejdes i centrale rammer i Region Syddanmarks budget pr. 1. januar 2012 eller senest i forbindelse med salg af bygningerne i Faaborg.

De samlede driftsmæssige besparelser ved lukning af Faaborg Sygehus kan alt i alt opgøres til ca. 10,5 mio. kr. (inkl. 0,7 mio. kr., som fulgte af regionsrådets beslutning om lukning af Klinisk Biokemisk Afdeling den 25. maj 2009), som fra 2012 og frem vil kunne indgå i Region Syddanmarks investeringer i nyt sygehusbyggeri. Hertil kommer indtægter ved salg af bygninger.

Bygningsmæssige tilpasninger og medicotekniske konsekvenser
De pladsmæssige og dermed bygningsmæssige konsekvenser løses primært i forbindelse med ibrugtagning af vestfløjen og tre ekstra etager på patienthotellet ved OUH samt ved ibrugtagning af MAS i Svendborg.

Herudover vurderes der at være behov for bygningsmæssige tilpasninger i forbindelse med etablering af et ekstra røntgenrum på Svendborg Sygehus. Udgifterne hertil vurderes skønsmæssigt at udgøre under 1 mio. kr. De bygningsmæssige tilpasninger foreslås finansieret af driften.

Det medicotekniske udstyr knyttet til de enkelte funktioner forudsættes flyttet og genanvendt. Det forudsættes, at der ansøges om eventuelle nyanskaffelser via medicopuljen for 2010/2011.     

Det særlige udvalg vedr. sundhedsområdet har behandlet sagen på møde den 13. august 2009, og anbefaler indstillingen over for regionsrådet. Endvidere blev det besluttet at Sundhedsstabens bemærkninger til høringssvar medsendes som bilag til forretningsudvalget.

Indstilling

Det indstilles:

  • At planen for flytning af funktionerne på Faaborg Sygehus udgør det videre grundlag for lukningen af Faaborg Sygehus.
  • At afdelingsspecifikke besparelser på årligt 2,596 mio. kr. indarbejdes i centrale rammer i Region Syddanmarks budget pr. 1. januar 2012.
  • At de matrikelafhængige besparelser svarende til 7,270 mio. kr. indarbejdes i centrale rammer i Region Syddanmark pr. 1. januar 2012 eller senest i forbindelse med salg af Faaborg Sygehus.
  • At besparelser i perioden 2010 - 2011 indgår i OUHs økonomiske råderum.
  • At afdelingsspecifikke besparelser til udetillæg på Øjenafdelingen (1,150 mio. kr.) indgår i OUHs økonomiske råderum pr. 1. januar 2012.
  • At der tages kontakt til relevante samarbejdspartnere med henblik på afklaring af fremtidige løsningsmuligheder i forhold til placering af øvrige funktioner.
  • At der tages initiativ til drøftelser med interesserede købere med henblik på udarbejdelse af en samlet plan for salg af sygehuset.

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt, idet de ændrede forudsætninger vedr. den fremtidige anvendelse af røntgenapparatet indarbejdes i planen for lukning af Faaborg Sygehus.

Sarah Nørris Christensen kunne ikke gå ind for indstillingen.

 

Bilag:

 

 

 

 

 

16.    Status på etablering af vagtcentral

Sagsnr:

07/278

 

Resumé

Fra 1. september 2009 skal vagtcentralen i Region Syddanmark placeres på OUH sammen med akutmedicinsk koordinationscenter (AMK). Da nogle af de udefrakommende leverancer på it-området er blevet forsinkede, skal der etableres en midlertidig løsning, hvor der disponeres ambulancer med Falcks nuværende it-system, men i den nye vagtcentral.

Der er nu indgået aftale med Falck om en midlertidig løsning, samtidig med at regionerne har forstærket samarbejdet med henblik på at fremme leveringen af den permanente kontrolrumsløsning.

 

Sagsfremstilling

Regionsrådet har på mødet den 22. juni 2009 behandlet en sag vedr. vagtcentralen på OUH, hvor der blev  orienteret om, at it-systemet til disponering af ambulancer er forsinket.

Denne forsinkelse har medført, at regionen og Falck i fællesskab følger en implementeringsplan for vagtcentralen, der er organiseret i en Plan A og Plan B. Plan A drejer sig om at etablere Termas kontrolrumsløsning samt den lovpligtige forbindelse til det nye beredskabsnet (SINE).

Plan B handler om, at Falck pr. 1. september 2009 er i stand til at disponere med anvendelse af Falcks eksisterende vagtcentral- og radiokommunikationssystem fra den nye vagtcentral på OUH.

Regionsrådet er blevet orienteret om en række af de økonomiske konsekvenser, forsinkelsen har for Region Syddanmark, herunder omkostningen forbundet med at Falck skal etablere en forbindelse fra den nuværende vagtcentral i Kolding til den nye på OUH.

Efterfølgende er der indgået en aftale mellem Danske Regioner og Falck, ifølge hvilken Falck forpligter sig til at give regionerne adgang til Falcks vagtcentral- og radiokommunikationssystem i en periode på et år løbende fra 1. september 2009 til 31. august 2010 med optioner på forlængelse yderligere 9 måneder.

Den samlede udgift for de første 12 måneder udgør 33,6 mio. kr., som fordeles mellem de fem regioner efter deres andel af betalingen til Falck i 2008, jf. Danske regioners standardaftale.

Administrativt har regionerne lavet en struktur til håndtering af det fremtidige samarbejde, hvor dialogen, både internt mellem regionerne og i forhold til eksterne interessenter, er intensiveret. Konkret arbejdes der nu på at udarbejde en revideret tids- og leveranceplan, der inkluderer regionernes krav til udvikling og indkøring af kontrolrumsløsningens funktionalitet.

Herudover har Danske Regioners sundhedsdirektørkreds godkendt, at der etableres en tvær-regional projektgruppe for vagtcentral-it (P-VIT). P-VIT skal i første omgang styre den fælles opgave med at etablere regionernes nye vagtcentraler.

På længere sigt skal P-VIT følge op på drift, vedligehold og udvikling af kontrolrumsløsningen. Region Syddanmark har påtaget sig opgaven med at ansætte en projektleder og en projektsekretær til denne projektgruppe.

Samlet set er det vurderingen, at disse tiltag vil forbedre dialogen med Region Syddanmarks samarbejdspartnere med henblik på at skabe de bedste forudsætninger for vellykket etablering af det nye vagtcentralsystem på OUH.

Endelig skal det oplyses, at Region Syddanmark i samarbejde med Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Region Nordjylland, efter forhandlinger med Terma, har indgået aftale om indkøb af kommunikationsudstyr til køretøjerne.

Den såkaldte mobilapplikation sikrer bl.a. kommunikation og opgavemodtagelse mellem vagtcentralen og køretøjerne i tale, tekst og position, ligesom den sørger for forbindelse til Falcks netværk i en overgangsperiode. Region Syddanmark har afgivet bestilling på i alt 123 stk. mobilapplikationer til i alt 8,797 mio. kr.

Regionsrådet godkendte den 23. februar 2009, at de samlede udgifter til de nye kontrakter med Falck, herunder engangsudgifter på 15 mio. kr. til etablering af vagtcentral, i 2009 afholdes indenfor det præhospitale budget for dette år. Regionsrådet besluttede derudover, at yderligere udgifter indarbejdes i budget 2010.

På nuværende tidspunkt kan etableringsudgifterne til vagtcentralen opgøres til 15,0 mio. kr. i 2009 og 16,9 mio. kr. i 2010. Disse udgifter indeholder bl.a. mobilapplikation, indkøb af kontrolrum inkl. tilvalg, udgifter til den tvær-regionale projektorganisation og flytning af AMK.

Derudover indeholder disse udgifter 9,6 mio. kr. til Falck for benyttelse af Falcks eksisterende disponeringssystem frem til september 2010. Det forventes, at Danske Regioner vil indgå i en nærmere forhandling med centrale myndigheder om en kompensation herfor.

Det særlige udvalg vedr. gennemførelse af nye kontrakter på det præhospitale område har behandlet sagen på møde den 13. august 2009. Det særlige udvalg anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstilling

Det indstilles:

  • At orienteringen vedr. status på etablering af vagtcentral tages til efterretning.

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

 

 

 

17.    Etablering af MR-scannerfunktion på Tønder Sygehus

Sagsnr:

09/8829

 

Resumé

I forbindelse med at Tønder Sygehus i fremtiden skal omdannes til sammedagssygehus, skal der tilknyttes en MR-scanner til sygehuset. Regionsrådet skal tage stilling til forskellige forhold i forbindelse med etablering af en MR-funktion på Tønder Sygehus.

Sagsfremstilling

I regionens akutplan og gennemførelsesplan er det fastlagt, at Tønder Sygehus i fremtiden skal omdannes til sammedagssygehus. Af gennemførelsesplanen fremgår det, at der til sammedagssygehuset i Tønder skal knyttes en MR-scanner.

Regionsrådet traf den 23. marts 2009 beslutning om detailplanen for ændring af Tønder Sygehus til sammedagssygehus. Samtidig blev regionsrådet orienteret om, at der var igangsat et udredningsarbejde med henblik på anskaffelse og drift af MR-scanner.

Som opfølgning på beslutningen af 23. marts 2009 vedr. sammedagssygehus i Tønder forelægges hermed et forslag til etablering og drift af MR-scanner i Tønder.

En MR-scanner i Tønder vurderes at kunne anvendes til:

  • langt de fleste patienter fra Tønder Kommune med behov for MR-scanninger (ca. 1.400 scanninger)
  • MR-scanninger af håndrodsknoglefrakturer for patienter fra hele Sygehus Sønderjylland (ca. 100 scanninger)
  • MR-scanninger af hovedpinepatienter fra hele Sønderjylland (ca. 140 scanninger)
  • visse MR-scanninger i forbindelse med onkologiske kontrolundersøgelser (ca. 100 scanninger)

Herudover forventes ca. 300 patientscanninger at kunne udfyldes ved, at en del patienter vil vælge tilbuddet ud fra en ventetidsvurdering, og ved at DAMP Sundhedscenter Tønder også i et vist omfang vil efterspørge det nære tilbud.

Driftsøkonomiske konsekvenser
Ved etablering af funktionen med en daglig bookingtid på 6,5 timer vurderes der at være behov for tilstedeværelse af to radiografer, mens radiologerne kan varetage billedbeskrivelsen fra Aabenraa/Sønderborg.

MR-aktiviteten på Tønder Sygehus foreslås håndteret inden for den almindelige afregning for meraktivitet. Sygehus Sønderjylland vil således kunne tilvejebringe et driftsbudget ud fra meraktivitetsmidler.

Medicotekniske konsekvenser 
Aktuelt er der indkøbt én MR-scanner til Sygehus Sønderjylland, som efter planen skulle have været placeret i Sønderborg. Da en fysisk placering af MR-scanneren i Sønderborg er vanskelig uden større ombygninger, foreslås det, at scanneren i stedet placeres i Tønder, og at der samtidig reserveres midler (ca. 10 mio. kr.) til indkøb af en MR-scanner med henblik på placering i Sønderborg, når de bygningsmæssige ændringer hér er gennemført i 2011/2012.

Anlægsmæssige konsekvenser 
MR-scanneren foreslås placeret i et tidligere CT-scannerrum, og beskriverrum indrettes i en del af et eksisterende men ubestykket røntgenrum. De anlægsmæssige udgifter vurderes at beløbe sig til alt i alt 425.000 kr., som foreslås finansieret via prioriteringspuljen.

Tidsplan
Det vurderes, at funktionen kan etableres, så snart de anlægsmæssige rammer er på plads, MR-scanneren er installeret, og personalet er ansat. Dette forventes at være tilfældet primo 2010.  

Det særlige udvalg vedr. sundhedsområdet har drøftet sagen på møde den 13. august 2009, og anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstilling

Det indstilles:

  • At der etableres en MR-funktion på Tønder Sygehus på det forliggende grundlag.
  • At der sideløbende forhandles med DAMP om grundlaget for et samarbejde om benyttelse af scanneren til patienter fra DAMP Sundhedscenter Tønder.
  • At den indkøbte MR-scanners installationsadresse ændres til Sygehus Sønderjylland, Tønder.
  • At der på prioriteringspuljen for 2010/2011 reserveres midler (ca. 10. mio. kr.) til indkøb af MR-scanner til Sygehus Sønderjylland, Sønderborg.
  • At driften af MR-funktionen i Tønder finansieres via meraktivitetsafregning.
  • At der meddeles en anlægsbevilling på 0,425 mio. kr. (indeks 125,3) til installering af MR-scanner.
  • At der afsættes og frigives rådighedsbeløb i 2009 på 0,425 mio. kr. (indeks 125,3) til installering af MR-scanner.
  • At rådighedsbeløbet finansieres af prioriteringspuljen 2009 via konvertering fra drift til anlæg/investeringer.
  • At sundhedsdirektøren bemyndiges til at godkende licitationsresultatet inden for anlægsbevillingen.  

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

 

 

 

 

 

 

18.    Retningslinjer for visitation af psoriasispatienter til klimarejser

Sagsnr:

08/9155

 

Resumé

Der er behov for ensartede retningslinjer i regionen vedrørende klimarejser for psoriasispatienter. I retningslinjerne beskrives hvilke kriterier en patient skal opfylde for at komme på klimarejse, samt destinationer for klimarejserne.

 

Sagsfremstilling

Efter etableringen af Region Syddanmark er der behov for at få ensartede retningslinjer for visitation af psoriasispatienter til klimarejser.

Der er udarbejdet et udkast til sådanne retningslinjer, som ikke lægger op til et lavere serviceniveau eller ændringer i regionens tilbud om klimarejser. Der er alene tale om præcisering og synliggørelse af regionens tilbud til patienter med psoriasis.

Udkastet, der er blevet til i en dialog med Dermatologisk Afdeling på OUH og med inddragelse af specialerådet for dermatologi-venerologi, svarer ligeledes til de tilbud, Region Midtjylland og Region Nordjylland giver deres psoriasispatienter. 

I udkastet foreslås det, at en patient som hovedregel kun kan komme på klimarejse én gang om året. Herudover foreslås det, at patienten skal opfylde følgende kriterier:

  • patienten skal have psoriasis i moderat til svær grad,
  • patienten skal være selvhjulpen,
  • patienten har ikke misbrug eller væsentlige psykiske problemer, og
  • patienten har ikke andre væsentlige sygdomme, der kræver tæt observation og behandling.

Der foreligger ikke præcise opgørelser over omfanget af klimarejser for psoriasispatienter, men i Region Syddanmark er der tale om 80-100 patienter årligt. Udgiften hertil beløber sig til knap 25.000 kr. pr. patient, svarende til 2,0 - 2,5 mio. kr. årligt. Behandlingen foregår følgende steder:

  • Ein Bokek (Israel)
  • Naftalan (Kroatien)
  • Ein Gedi (Israel)
  • Læsø Kur

Region Nordjylland foretager på vegne af regionerne den indholdsmæssige og økonomiske vurdering de enkelte tilbud. Dette er en procedure, som er videreført fra amternes tid.

Betalingen foregår i øjeblikket fra Regionshuset, men vil fremover ske fra Sydvestjysk Sygehus, som tager sig af betaling for behandlinger, der er omfattet af regler om frit sygehusvalg.

Generelt bliver patienterne i regionen henvist fra privatpraktiserende speciallæge i hudsygdomme eller Dermatologisk Afdeling på OUH. Hvis regionsrådet godkender udkastet, vil retningslinjerne for visitation af psoriasispatienter til klimarejser snarest muligt blive udsendt til de henvisende parter for at udbrede kendskabet til praksis.

Det særlige udvalg vedr. sundhedsområdet har drøftet sagen på møde den 13. august 2009. Det særlige udvalg anbefaler indstillingen over for regionsrådet.


 

Indstilling

Det indstilles:

  • At udkastet til retningslinjer for visitation af psoriasispatienter til klimarejser godkendes.

 

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

 

 

 

 

 

19.    Udmøntning af puljemidler til en styrket indsats for kronisk syge

Sagsnr:

08/11877

 

Resumé

Som led i aftalen om regionernes og kommunernes økonomi for 2009 og 2010 er der for perioden 2010-2012 afsat i alt 590 mio. kr. til udvikling og gennemførelse af forløbsprogrammer samt til patientundervisning og egenbehandling for kronisk syge. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har 10. juli 2009 indkaldt ansøgninger til kronikerpuljemidlerne.

 

Sagsfremstilling

Som led i aftalen om regionernes økonomi for 2009 og 2010 er der for perioden 2010-2012 afsat i alt 590 mio. kr. til udvikling og gennemførelse af forløbsprogrammer samt til patientundervisning og egenbehandling for kronisk syge.

Den forstærkede indsats skal bidrage til, at kroniske patienter får et sundere og bedre liv med sygdom, samtidig med at indsatsen vil kunne aflaste de specialiserede ressourcer i sygehusvæsenet.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har nu endeligt udmeldt en udmøntningsplan for de indsatser og initiativer, der ønskes støttet gennem puljemidlerne og hvordan dokumentation og opfølgning skal ske.

Endvidere er der 10. juli 2009 udsendt brev vedr. indkaldelse af ansøgninger til kronikerpuljemidlerne - ansøgningsfristen er 1. oktober. Indkaldelsesbrev er vedlagt som bilag.

De indsatser og initiativer, der ønskes støttet gennem puljemidlerne er i korte træk sikring af opgavedeling, henvisning mv., koordination for sårbare patienter, minimering af uhensigtsmæssige sygehuskontakter, videndeling mellem sektorerne, kompetenceudvikling i primærsektor, it-understøttelse af forløb, kvalitet og koordinering af patientuddannelser i både region og kommuner, samt fremme af egenbehandling.

Af ministeriets indkaldelse af ansøgninger til kronikerpuljemidlerne fremgår det bl.a., at regionen skal indsende én samlet ansøgning til hver af de to puljer, den ene omhandlende forløbsprogrammer, den anden patientundervisning og egenomsorg. Region Syddanmark kan i de to puljer søge om op til 20 mio., hhv. 8 mio. kr. årligt i de næste 3 år.

Region og kommuner kan søge til koordinerede formål, men ikke som fælles ansøgninger. Det er på administrativt niveau aftalt, at regionen generelt orienterer kommunerne om regionens ansøgningsproces. For projektforslag, som har berøring med kommunerne orienteres kommunerne så tidligt som muligt og samtidig inddrages kommunerne i drøftelser af tværsektorielle projektforslag via de lokale samordningsfora.

Region Syddanmarks ansøgningsmateriale bygger på den vedtagne tværsektorielle strategi «Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark» samt det igangværende arbejde med udmøntning af strategien i forløbsprogrammer for henholdsvis diabetes, hjertesygdom, KOL og ryg-området.

Sundhedsstaben har igangsat arbejdet med udformning af projektforslag inden for såvel tværgående initiativer, herunder it-løsninger, samt på praksisområdet og sygehusområdet. Projektforslagene omfatter bl.a.:

  • Fælles kompetenceudvikling af sundhedsfagligt personale i kommunerne, almen praksis og på sygehus. Formålet er at styrke personalets viden om og brug af værktøjer i arbejdet med kronisk sygdom
  • IT-udvikling gennem etablering af kronikerportal på VisInfoSyd, udvikling af telemedicinsk understøttelse af egenbehandling og udvikling af kommunikationsstandarder for kronikere.
  • Udvikling af rammerne for forløbskoordination på sygehuse og i kommunerne
  • Udvikling af almen praksis gennem udvikling og afprøvning af en række nye roller og arbejdsmåder i den enkelte praksis, bl.a. udvikling af Patientens Plan, den proaktive praksis, lægen som organisatorisk tovholder på patientforløb og rollen som kronikermedarbejder.

Sygehusene er anmodet om at indsende projektforslag inden for rammerne:

  • Udredning og behandling
  • Støtte til egenbehandling
  • Vejledning til praksis og primærsektor
  • Forløbskoordination
  • Specialiseret patientuddannelse

Herudover er sygehusene anmodet om at indgå i dialog med kommunerne om mulighederne for gennemførelse af fælles projekter. Notatet "forslag til ramme for projektansøgninger" af 26. august 2009 vil muligvis blive suppleret, således at regionsrådet vil kunne tage stilling på et grundlag tæt på den endelige ansøgning.

Det særlige udvalg vedr. praksis og samarbejde med kommuner drøftede sagen på møde den 1. september 2009. De tilstedeværende medlemmer af udvalget (ikke beslutningsdygtigt) anbefalede indstillingen over for regionsrådet.

Indstilling

Det indstilles:

  • At regionens ansøgninger til kronikerpuljerne udformes på grundlag af forslag til ramme for projektansøgninger af 26. august 2009 med eventuelle uddybninger.
  • At ansøgningerne afsendes administrativt med forbehold for regionsrådets efterfølgende godkendelse.

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Bilag:

 

 

 

 

 

20.    Høringssvar til Sundhedsministeriet om Rigsrevisionens beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Sagsnr:

09/12185

 

Resumé

Regionsrådet har fået Rigsrevisionens beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse i høring fra Sundhedsministeriet. Der vedlægges forslag til høringssvar til Sundhedsministeriet.

Sagsfremstilling

Rigsrevisionen har siden kommunalreformen haft til opgave at undersøge også sundhedsvæsenet og den måde det forvaltes på i regionerne. Til dette har man udvidet kapaciteten betydeligt for at kunne forstå og vurdere driften af sundhedsvæsenet.

Indtil videre er der udgivet rapport om sammenhængende patientforløb, der er en undersøgelse på vej om effektiv sygehusdrift, og denne undersøgelse skal som nævnt i overskriften undersøge det offentlige sygehusvæsens aftaler med de private sygehuse og klinikker.

I beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse undersøger Rigsrevisionen hvorvidt man har fulgt tre væsentlige hensyn for sundhedsvæsenet: Tilgængelighed, omkostningsminimering og kvalitetskontrol.

I beretningen konkluderes:

  • At Sundhedsministeriet i 2006 greb ind i forhandlingerne mellem Amtsrådsforeningen og en mindre del af de private sygehuse, da parterne var for langt fra hinanden. Ved at gøre dette ophævedes alle andre indgåede aftaler, som derefter blev dyrere end oprindeligt aftalt. Rigsrevisionen mener ikke at tilgængelighedsprincippet burde have veget for omkostningsminimeringen på det tidspunkt, da det private marked for sygehusydelser i 2006 var tilstrækkeligt stort til at man havde prismæssig konkurrence mellem leverandørerne og det var tydeligt at priserne kunne være lavere end indgrebet foreskrev. Det konstateres dog at det er sket i overensstemmelse med sundhedsloven.
  • At der i de aftaler Danske Regioner/Amtsrådsforeningen og Sundhedsministeriet har indgået med de private sygehuse ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til eller fulgt op på kvaliteten af de behandlinger, som private sygehuse har udført under det udvidede frie sygehusvalg. Derimod har de lokalt indgåede aftaler taget vare på dette hensyn i tilstrækkelig grad.
  • At Sundhedsministeriet ikke har fulgt op på om arbejdsgiverbetalte forsikringer har været med til at reducere ventelisterne til behandling på de offentlige sygehuse og dermed den almindelige adgang til sygehusvæsenet.

Regelgrundlaget for aftalerne med private leverandører af sundhedsydelser – dog ikke sygesikring – er hhv. sundhedsloven og EU’s udbudsregler, og fra midten af 2007 også tilbudsloven.

Disse tilsiger:

  • At alle aftaler med private leverandører skal vurderes om de kan have interesse udenfor landets grænser
  • At hvis dette er tilfældet må der ikke indgås aftaler på et grundlag, som diskriminerer andre landes virksomheder.
  • At aftaler for over 0,5 mio. kr. skal annonceres før tilbud indhentes
  • At der skal udvælges mellem tilbudsgiverne
  • At aftaler over 1,5 mio. kr. ikke skal udbydes som EU-udbud, men der vil være pligt til at meddele EF-publikationskontoret om den indgåede kontrakt.
  • At Sundhedsloven tilsiger at alle private som ønsker det skal kunne indgå aftale med det offentlige sundhedsvæsen.

Ånden i sundhedsloven er således primært at give borgerne bedre muligheder for valg af private sygehuse med henblik på at få kortere ventetid til behandling, mens konkurrencebestemmelserne primært ønsker konkurrence mellem de private leverandører for derigennem at få mere fordelagtige aftaler for det offentlige sundhedsvæsen.

I svaret fra Region Syddanmark forslås følgende pointer:

  • Det er uomtvisteligt at indgrebet i forhandlingerne i 2006 medførte generelt højere priser for behandlinger udført under reglerne om det udvidede frie sygehusvalg, også for de områder som allerede var færdigforhandlede. Dette har endvidere medført at Danske Regioner i de følgende år har haft et svagere udgangspunkt for forhandlingerne, idet viljen til indgreb fra Regeringens side viste sig at være stor. For Region Syddanmark vurderes det ikke at have været ødelæggende for økonomien, da strategien i forhold til udvidet frit sygehusvalg efter 2 måneders ventetid til behandling har været at opfylde behandlingsbehovet på egne sygehuse. Derudover har vi i perioden i et vist omfang efter udbud samarbejdet med private sygehuse i regionen om kapacitet indenfor de områder hvor vores egen kapacitet ikke har slået til. Derfor har forbruget været forholdsvist begrænset efter DUF-aftaler.
     
  • Det er ligeledes uomtvisteligt at der ikke har været mange kvalitetshensyn i de nationale aftaler, hvilket vi har søgt at tage højde for i vores lokale aftaler.
  • Vurderingen af at arbejdsgiverbetalte forsikringer skulle give kortere ventetider på de offentlige sygehuse giver mening indenfor en forståelse af, at efterspørgslen efter sygehusydelser er konstant. Det er der ikke belæg for, men derimod på at ventetidsgarantien medfører øget efterspørgsel efter sygehusydelser. I det lys vil øget tegning og brug af private sundhedsforsikringer alene betyde øget efterspørgsel efter sygehusydelser uden påvirkning af ventetiden for andre borgere. Derimod forventes det at ressourcerne i sundhedsvæsenet rettes imod mere attraktive arbejdspladser som dermed sætter det offentlige sygehusvæsen og behandlingen af de mest syge patienter under et væsentligt rekrutteringsmæssigt og dermed også økonomisk pres.

     

Indstilling

Det indstilles:

  • At forslag til høringssvar godkendes.

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

 

 

 

 

 

 

21.    Sundhedsplan for Region Syddanmark

Sagsnr:

09/7039

 

Sagsfremstilling

Sundhedsloven anfører, at regionsrådet skal udarbejde en "samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet". Det fremgår af lovbemærkningerne, at planen bl.a. bør indeholde en samlet beskrivelse af regionens sundhedsindsats, sundhedsaftalerne med kommunerne og samarbejdet med praksissektoren.

Der har ikke hidtil været udarbejdet en samlet plan for sundhedsområdet i Region Syddanmark, men der er lavet en række delplaner på alle væsentlige områder. Det drejer sig om akut/gennemførelsesplan, praksisplan, sundhedsaftaler, sundhedsberedskabs- og præhospitalplan, psykiatriplan m.v.

Når denne tilgang blev valgt - frem for at starte med en overordnet plan - skyldtes det, at der ved regionens etablering var et påtrængende behov for planlægning af en række delområder.

Region Syddanmark har således via disse delplaner, som alle har været til høring i Sundhedsstyrelsen, lavet det nødvendige forarbejde til en sundhedsplan.

Nærværende udkast til Sundhedsplan for Region Syddanmark giver en samlet fremstilling af planlægningen på sundhedsområdet i form af et resumé af de allerede vedtagne planer.

I afsnit 10 i Sundhedsplan for Region Syddanmark findes en oversigt over planer på sundhedsområdet. Bilagene til sundhedsplanen findes via nedenstående link: http://www.fremtidenssygehuse.dk/wm284771

Regionsrådet tiltrådte den 22. juni 2009 en procesplan vedr. sundhedsplanen for Region Syddanmark, jf. nedenstående oversigt. 

 

Tidsplan vedr. sundhedsplan for Region Syddanmark

13-08-2009

Møde i det særlige udvalg vedr. sundhedsområdet

26-08-2009

Behandling i forretningsudvalget

28-09-2009

Behandling i regionsrådet

02-10-2009 - 06-11-2009

Høring hos Sundhedsstyrelsen og hos sundhedskoordinationsudvalget

02-12-2009

Møde i det særlige udvalg vedr. sundhedsområdet

09-12-2009

Behandling i forretningsudvalget

21-12-2009

Beslutning i regionsrådet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ifølge sundhedsloven skal sundhedskoordinationsudvalget vurdere udkast til regionens sundhedsplan og kan i den forbindelse fremkomme med anbefalinger til, hvordan planen kan fremme sammenhæng mellem indsatsen på sygehuse, i praksissektor og kommuner. Sundhedskoordinationsudvalget er blevet orienteret om sundhedsplanen den 25. august 2009.

Det særlige udvalg vedr. sundhedsområdet har den 13. august 2009 behandlet Sundhedsplan for Region Syddanmark. Forud for behandlingen i forretningsudvalget har det særlige udvalg for sundhedsområdet foreslået, at der indarbejdes justeringer/supplerende passager angående bl.a. patientrettigheder (s.30), uddannelse (s.40) samt den smertebehandlende indsats (s. 29). Derudover fandt det særlige udvalg vedr. sundhedsområdet, at der burde ske en justering/redigering af 3. afsnit, side 28.

Ovennævnte er nu tilføjet i sundhedsplanen, hvorfor det særlige udvalg vedr. sundhedsområdet den 2. september 2009 har fået en tilrettet udgave af planen. Rettelser og konsekvensrettelser er markeret med gult i sundhedsplanen. Desuden har det særlige udvalg vedr. sundhedsområdet foreslået, at der arbejdes videre med en pårørendepolitik samt patientuddannelse indenfor somatikken.

Det særlige udvalg vedr. social- og psykiatriområdet samt specialundervisning har på mødet den 20. august 2009 behandlet Sundhedsplan for Region Syddanmark, og har tilkendegivet, at økonomiberegninger til psykiatriplanen skal tilføjes. Disse beregninger er indføjet i sundhedsplanen (s. 35) forud forretningsudvalgets behandling den 16. september 2009. Herudover følges ovenstående procesplan.

 

Indstilling

Det indstilles:

  • At Sundhedsplan for Region Syddanmark sendes i høring, jf. procesplanen. 

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

 

 

 

 

 

22.    Flytning af rehabiliteringsfunktioner fra Sundhedscenter Varde til Sydvestjysk Sygehus (SVS) Grindsted

Sagsnr:

09/5607

 

Sagsfremstilling

Varde Sygehus rummer i dag rehabiliteringsfunktioner for Sydvestjysk Sygehus. Funktionerne blev tidligere drevet af Falck, men driften er nu overtaget af sygehuset, idet aftalen blev opsagt af Falck på grund af utilstrækkelig belægning.

I forbindelse med godkendelsen af gennemførelsesplanen den 29. september 2008 besluttede regionsrådet, at rehabiliteringsfunktionerne på Varde Sygehus i løbet af 2009 skulle flyttes til SVS Grindsted i konsekvens af Falcks opsigelse af aftalen om drift af rehabiliteringsfunktionerne.

Regionsrådet godkendte den 24. november 2008 et ombygningsprojekt for SVS Grindsted, så rehabiliteringsfunktionerne kunne rummes på sygehuset i egnede lokaler.

Sydvestjysk Sygehus har med brev af 14. maj 2009 anmodet om flytning af rehabiliteringsfunktionerne, således at de pr. 1. oktober 2009 flyttes fra Varde Sygehus til SVS Grindsted. Der har ca. været indlagt 300 patienter om året på Rehab Varde.

Personale
I alt er 69 medarbejdere omfattet af flytningen, hvoraf  52 medarbejdere flytter fra rehabiliteringsfunktionen i Varde til SVS Grindsted. Sygehusets MED-udvalg er orienteret om flytningen. Det berørte personale er under hele forløbet blevet løbende orienteret om de gældende planer, ligesom der har været ført drøftelser med de enkelte medarbejdere med henblik på afklaring af deres ønsker til fremtidig placering. 

En stor del af personalet på Varde Sygehus har taget imod tilbud om ansættelse på SVS Grindsted. Syv medarbejdere har modtaget tilbud om ansættelse på SVS Esbjerg. Enkelte medarbejdere har ønsket at ophøre med ansættelse på SVS.

Salg af Varde Sygehus
De fleste regionsfunktioner vil inden længe være flyttet ud af bygningerne. Dele af sygehuset er allerede solgt til Varde Kommune, og det afventes, om kommunen er interesseret i at overtage resten. I givet fald er der på nuværende tidspunkt allerede drøftet mulige økonomiske rammer for denne overtagelse.

I forbindelse med eventuel overtagelse af resten af sygehuset er der mulighed for at foretage et mageskifte med anden bygning, som kan rumme blandt andet lokalpsykiatri. Endelig kan det oplyses, at et grundareal er frasolgt til lægepraksis.

Driftsøkonomiske konsekvenser
De driftsmæssige besparelser udgøres af:

  • besparelser knyttet til bygningens drift
    • besparelse til driften af rehabiliteringsopgaven

    Der forventes en årlig nettobesparelse på drift af bygningen på 1,8 mio. kr. Denne besparelse kan først realiseres, når bygningen er afhændet. Besparelsen foreslås indarbejdet i centrale rammer i Region Syddanmark.

    Det forventes, at der vil være en besparelse på 2,5 mio. kr. ved optimering af driften, når opgaven er etableret i Grindsted.  Besparelsen ved driftsoptimeringen foreslås at indgå som en del af handlingsplanen for at bringe SVS i økonomisk balance.

    Sydvestjysk Sygehus gør opmærksom på, at der samlet set er tale om en betydelig rationalisering, samtidig med at der opretholdes et højt fagligt niveau.

    Det særlige udvalg vedr. sundhedsområdet har drøftet sagen på møde den 2. september 2009. Det særlige udvalg anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstilling

Det indstilles:

  • At rehabiliteringsfunktionerne den 1. oktober 2009 flyttes fra Varde Sygehus til SVS Grindsted.
  • At nettobesparelsen på drift af bygninger på 1,8 mio. kr. tilgår centrale rammer i Region Syddanmark, når bygningen er afhændet.
  • At besparelsen ved optimering af driften på 2,5 mio. kr. tilgår Sydvestjysk Sygehus´ samlede ramme.
  • At drøftelserne med eventuelle købere fortsætter med henblik på udarbejdelse af en samlet plan for salg af Varde Sygehus.

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Bilag:

 

 

 

 

 

23.    Samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og Kræftens Bekæmpelse om kræftrådgivningerne

Sagsnr:

07/1082

 

Sagsfremstilling

Sundhedsstaben har sammen med Kræftens Bekæmpelse udarbejdet forslag til ny aftale mellem Region Syddanmark og Kræftens Bekæmpelse om samarbejdet vedr. kræftrådgivningerne i Region Syddanmark.

Aftalen skal med virkning fra 2010 bl.a. erstatte de eksisterende aftaler, som blev indgået i amternes tid, hvor der forelå aftaler for Ribe, Vejle og Sønderjyllands amter, mens der ikke i Fyns Amt var indgået aftale med Kræftens Bekæmpelse. Den nye aftale vil også inkludere Kræftrådgivningen i Odense. 

Indholdsmæssigt lægges der op til justering af aftalerne, således at regionen inden for en tilskudsramme på årligt 2 mio. kr., svarende til det nuværende tilskud, primært henter ekspertbistand fra rådgivningerne inden for områderne:

  • psykosocial rådgivning, individuel og i grupper
  • supervision og undervisning af regionens sundhedsfaglige personale
  • undervisning mm. på kræftskoler på regionens sygehuse

Der kan ad hoc aftales andre samarbejdsrelationer, herunder medvirken til udvikling af projekter med særskilt projektøkonomi.

I den gamle aftale med Sønderjyllands Amt finansierer regionen en psykolog hos Kræftrådgivningen i Aabenraa. Denne funktion er aftalt hjemtaget til Sygehus Sønderjylland i forbindelse med den nye aftaleindgåelse.

Det særlige udvalg vedr. sundhedsområdet har drøftet sagen på møde den 2. september 2009. Det særlige udvalg anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstilling

Det indstilles:

  • At samarbejdsaftalen vedr. kræftrådgivningerne godkendes.

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

 

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Bilag:

 

 

 

 

 

24.    Byggeprogram for midlertidig fælles akutmodtagelse (MIFAM) på OUH

Sagsnr:

08/19029

 

Sagsfremstilling

Der fremlægges endeligt oplæg til byggeprogram for etableringen af den midlertidige fælles akutmodtagelse(MIFAM) ved  Odense Universitetshospital sammen med en redegørelse for det planmæssige grundlag herfor.

MIFAM ved Odense Universitetshospital har som sine væsentligste formål:

  • på kort sigt at muliggøre etableringen af en fælles akutmodtagelse (FAM) på det nuværende OUH i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om styrket akutberedskab
  • på længere sigt at danne forbillede/ være forsøgsprojekt  for etableringen af FAM ved Nyt OUH og andre akutmodtagelser i Region Syddanmark.

Etableringen af MIFAM på OUH og den tilsvarende akutmodtagelse MAS i Svendborg udgør hermed de første fælles akutmodtagelser, som idémæssigt bygger på Region Syddanmarks vedtagne principper, jvf. rapporten om Fælles Akutmodtagelser i Region Syddanmark, som blev endeligt godkendt af regionsrådet i juni 2009.

Det planlægningsmæssige grundlag for etableringen af MIFAM ved OUH fremgår af det vedlagte notat.

I nedenstående tabel er det forventede antal patienter for MIFAM sammenlignet med det forventede antal patienter for den planlagte akutmodtagelse i Svendborg, som behandles på et senere regionsrådsmøde:

 

 

akut modtagelse

MIFAM - Odense Universitetshospital

MAS - Svendborg Sygehus 

forventet antal skadestuepatienter pr. år

         40.000

27.000

forventet antal vagtlægepatienter pr. år

52.000

8.500

forventet antal akut indlagte patienter

43.000

18.500

Ialt antal akutte/henviste patienter

120.000

54.000

Akutte pt. som ikke passerer gennem FAM ("sus forbi" fx. kardiologiske pt.)

14.000

5.000

Akutte pt., som passerer igennem FAM til fx. længere indlæggelse - "sus igennem"

13.000

4.000

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det planlagte byggeri ved MIFAM er opgjort til et samlet nettoareal på ca. 4.000 kvm., svarende til et bruttoareal på ca. 8.400 kvm.,  jvf. dispositionsforslaget, som fremgår af  resumé af byggeprogram og tegninger/skitser for indretning af MIFAM.

De samlede etableringsudgifter i forbindelse med etablering af MIFAM er budgetteret til 193,396 mio. kr. i indeks 125,3, (svarende til 190,463 mio. kr. i indeks 123,4)

Det særlige udvalg vedr. fælles akutmodtagelser har drøftet sagen på møde den 2. september 2009. Det særlige udvalg anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

 

Indstilling

Det indstilles:

  • At det fremlagte byggeprogram godkendes som grundlag for det videre arbejde med udarbejdelse af projekt og udbud heraf i licitation.
  • At der frigives rådighedsbeløb og meddeles et tillæg til anlægsbevilling på i alt  170,520 mio. kr.( indeks 123,4) med baggrund i det tidligere afsatte rådighedsbeløb fordelt med 8,864 mio. kr. (indeks 121,4) i 2009 og med 135,642  mio. kr. (indeks 123,4) i 2010 og 43,014 mio. kr. (indeks 123,4) i 2011.
  • At sundhedsdirektøren bemyndiges til at godkende licitationsresultatet indenfor den meddelte anlægsbevilling.

     

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

 

 

 

 

 

25.    § 3 aftale om artroskopisk operation for karpal tunnel syndrom

Sagsnr:

08/13566

 

Resumé

Speciallægerne Hans Gad Johannsen og Henrik A. Schrøder ønsker at indgå aftale med regionen om artroskopisk operation for karpal tunnel syndrom.

 

Sagsfremstilling

I henhold til Landsoverenskomsten om Speciallægehjælp mellem Danske Regioners Lønnings- og Takstudvalg og Foreningen af Speciallæger kan der indgås lokale aftaler (§ 3-aftaler) mellem Regionen og de praktiserende speciallæger om forhold, som ikke er omfattet af overenskomsten.

Speciallægerne Hans Gad Johannsen og Henrik A. Schrøder har ansøgt om en § 3 aftale om honorering for artroskopisk operation for karpal tunnel syndrom.

Artroskopisk operation for karpal tunnel syndrom anvendes i såvel sygehusregi som i privat regi, men ikke speciallægepraksis, da der aktuelt ikke er et honorar, der ifølge ansøgerne kan dække basisudgifterne ved indgrebet. Dette pga. af store omkostninger til apparatur og engangsmateriel.

På mødet i Det Regionale Samarbejdsudvalg for Speciallæger den 9. december 2009 blev ovennævnte ansøgning behandlet, og sagen er herefter behandlet i det særlige udvalg vedr. praksis og samarbejde med kommuner.

Der foreligger nu et udkast til en § 3 aftale (se vedlagte bilag). Aftaleudkastets hovedindhold er følgende:

  • Aftalen omfatter artroskopisk operationer af patienter i Region Syddanmark med særlig behov for at komme sig hurtigt, som f.eks. gravide og ældre.
  • Aftalen omfatter makismalt 50 patienter årligt.
  • Aftalen omfatter honorering af følgende ydelser:

     

    Ydelse:                                                  Ydelsesnummer:                Honorar:

     

    Artroskopi - karpal tunnell syndrom, 1. op.                xxxx                         4.157,20 kr.

    Artroskopi - karpal tunnell syndrom, flg. op.              xxxx                         2.078,60 kr.

    • Aftalen er personlig og vil ophøre såfremt Henrik A. Schrøder ophører i praksis.

 Ved indgåelse af § 3 aftale friholdes ydelsen fra knækgrænsen. Meraktivitetstaksen i sygehusregi er 5.126 kr. svarende til 55 % af DRG-taksten på 9.321 kr., hvilket omfatter det samlede forløb.

Traditionelt anvendes ydelsen operation for nerveafklemning, som er en "åben operation". Ydelsen honoreres ifølge overenskomsten med 847,85 kr. (grundhonorar pr. 1.4.08). Denne operation vil forsat blive anvendt på størstedelen af patienterne.

Artroskopisk operation vil kun blive anvendt på personer med særlig behov, som f.eks. ældre eller gravide som har brug for at komme sig hurtigt.

Det skønnes, at ydelsen vil være relevant for ca. 10 – 20% af patienterne. Det svarer til, at der skønsmæssigt i praksis er ca. 25 og 50 patienter årligt, som kunne have nytte af at få foretaget denne operation, hvilket vil svare til en merudgift på ca. 76.000 – 155.000 kr. til praksis.

Med en § 3-aftale vil en relevant begrænset gruppe af patienter, der henvises til praktiserende speciallæge, kunne få tilbudt en mere specialiseret behandling svarende til tilbuddet i sygehusvæsenet.

Samtidig vil de erfaringer, der gøres ved at ydelsen leveres i speciallægepraksis, kunne anvendes i forbindelse med en eventuel kommende modernisering af specialet ortopædkirurgi.

Ansøgningen om endoskopisk karpal tunneloperation har været forelagt ledende overlæge Niels Dieter Röck, ortopædkirurgisk afdeling OUH, samt specialerådet, der har svaret, at ydelsen med fordel kan anvendes i speciallægepraksis, men der er tale om en operationsmetode, der kræver at operatøren har de fornødne kvalifikationer.

I forhold til den konkrete ansøgning vurderer specialerådet, at ansøgeren har de fornødne kvalifikationer. 

Endelig har aftaleudkastets hovedindhold været fremsendt Henrik A. Schrøder, Ortopædisk Klinik, med forespørgsel om, hvorvidt praksis vil være interesseret i en aftale med dette indhold. Henrik A. Schrøder, Ortopædisk Klinik har meddelt, at han er indforstået hermed.

Det særlige udvalg vedr. praksis og samarbejde med kommunerne har drøftet sagen på møder den 7. maj og 19. august 2009. På baggrund af disse drøftelser anbefaler det særlige udvalg aftalen over for regionsrådet.

Indstilling

Det indstilles:

  • At §3 aftalen indgås.

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

 

 

 

 

 

26.    Garanti for Hospice Fyns kassekredit

Sagsnr:

09/12015

 

Resumé

Hospice Fyn søger om garanti fra Regionen for en bankkredit til midlertidig finansiering af udlæg i forbindelse med sag om skimmelsvamp i en bygning.

 

Sagsfremstilling

Den selvejende institution Hospice Fyn har et midlertidigt finansieringsbehov i forbindelse med en sag om skimmelsvamp i en bygning. Finansieringsbehovet vedrører omkostninger til bygningskonsulenter, advokat m.m. i forbindelse med konstatering af skadeomfang og placering af ansvar.

Bestyrelsen for Hospice oplyser, at omkostningerne afholdes som udlæg, og at der er en begrundet forventning om, at Hospice Fyn ved sagens afslutning kun vil stå tilbage med en mindre udgift. Bestyrelsen forventer at udlægget kan holdes inde for en ramme på 1,650 mio. kr.

Hospice Fyn har fået tilsagn fra sin bankforbindelse om, at der kan etableres en midlertidig kredit med trækningsret på op til 1,650 mio. kr. Kreditten vil være gældende indtil den 31. december 2010, hvor ansvarsforhold m.m. omkring skimmelsvampsagen forventes at være endeligt afklaret.

For at minimere låneomkostningerne søges der om garanti for den midlertidige kredit hos Region Syddanmark.

Meddelelse af garantien er omfattet af Bekendtgørelse om regioners låntagning og meddelelse af garantier m.m., og skal ifølge bekendtgørelsens §15, stk. 1. godkendes af Regionsrådet. Af bekendtgørelsen (§5, stk. 1) fremgår endvidere, at der skal ske modregning i Regionens låneramme eller foretages deponering fra kassebeholdningen for meddelte garantier. Regionen vil ikke få rentetab ved deponering.

 

Indstilling

Det indstilles:

  • At Hospice Fyn meddeles den ønskede garanti for en midlertidig kredit på maksimalt 1,650 mio. kr. gældende indtil den 31. december 2010.
  • At der deponeres et tilsvarende beløb af kassebeholdningen i garantiperioden.

     

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

 

 

 

 

 

27.    Høringssvar til VUC Fyn

Sagsnr:

08/9674

 

Resumé

Regionsrådet skal høres forud for indgåelse af driftsoverenskomster på FVU- og ordblindeområdet. VUC Fyn & Fyns HF-kursus ønsker at indgå driftsoverenskomst med Syddansk Erhvervsskole.

 

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal i henhold til "lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse" i samarbejde med voksenuddannelsesinstitutionerne i regionen koordinere FVU-indsatsen (forberedende voksenundervisning), herunder for så vidt angår den stedlige placering af udbuddet i regionen og kapaciteten, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret voksenuddannelsestilbud til alle.

De nuværende driftsoverenskomster har været gældende siden 1. januar 2009. Regionsrådet skal høres før de seks voksenuddannelsescentre i regionen indgår nye driftsoverenskomster. Driftsoverenskomster kan indgås løbende.

VUC Fyn & Fyns HF-kursus har den 27. august 2009 indsendt høringsmateriale til Region Syddanmark. I høringsmaterialet fremgår det, at VUC Fyn og Fyns HF-kursus ønsker at indgå driftsoverenskomst på FVU og ordblindeområdet med Syddansk Erhvervsskole.

Hvis ansøgningen imødekommes, så vil det i forvejen solide udbud af FVU og Ordblinde undervisning indenfor VUC Fyns & Fyns HF kursus styrkes.

 

Indstilling

Det indstilles:

  • At regionsrådet anbefaler at VUC Fyn & Fyns HF-kursus indgår driftsoverenskomst med Syddansk Erhvervsskole og sender vedlagte høringssvar til VUC Fyn & Fyns HF-Kursus.

 

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

 

 

 

 

 

 

28.    Kvalitets- og servicemål i psykiatrien 2010

Sagsnr:

09/10760

 

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte i marts 2007 kvalitetsmål i psykiatrien. På baggrund af ændringer i lovgivningen samt erfaringerne i 2007 er disse i mindre omfang blevet revideret for 2008 og 2009.

Den 17. august 2009 overdrages Den Danske Kvalitets Model (DDKM) til regionerne. I DDKM er der krav om monitorering af flere kvalitetsmål. Kvalitetsmålene tjekkes flere gange årligt ved audits, selvevalueringer og interne surveys. Hvert tredje år gennemføres en samlet ekstern survey.

Da  der er meget stor overensstemmelse mellem psykiatriens hidtidige kvalitets- og servicemål og de 25 psykiatrirelevante målepunkter i DDKM anbefaler psykiatriledelsen, at kvalitets- og servicemål for psykiatrien i Region Syddanmark fremadrettet udgøres af de 25 målepunkter suppleret med et målepunkt om tilbud til børn i familier med psykisk syge. 

Herved skabes en fokuseret indsats omkring implementeringen af DDKM og dobbeltarbejde i form af to parallelt fungerende sæt af kvalitetsmål undgås.

De ialt 26 målepunkter fremgår af bilag. Detaljeret beskrivelse af monitoreringen kan findes på hjemmesiden for DDKM:  www.ikas.dk

Det særlige udvalg vedr. social- og psykiatriområdet samt specialundervisning har drøftet sagen på møde den 20. august 2009. Det særlige udvalg anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstilling

Det indstilles:

  • At de fornyede kvalitets- og servicemål for 2010 tiltrædes.

 

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

 

 

 

 

 

 

29.    Byggeprogram - Etablering af lokalpsykiatrisk center i Tønder

Sagsnr:

09/1585

 

Resumé

Regionsrådet godkendte den 23. marts 2009 et idéoplæg til etablering af et lokalpsykiatrisk center i Tønder beliggende i regionens bygninger ved Tønder Sygehus. Der forelægges hermed et byggeprogram, der er baseret på indholdet i psykiatriens generalplan for den ambulante psykiatri.  På regionens investeringsoversigt er der over årene 2009 og 2010 afsat et rådighedsbeløb på i alt 13,65 mio. kr. (indeks 125,3).

Sagsfremstilling

I Regionsrådets møde den 23. marts 2009 godkendtes et idéoplæg for etablering af et lokalpsykiatrisk center i Tønder. Centret etableres ved ombygning af en tidligere funktionær- og personaleboligejendom ved Tønder Sygehus. Visse af de hidtidige bygninger, der huser lokalpsykiatrien i Tønder, kan derfor senere afhændes.

På basis af idéoplægget foreligger der nu et forslag til byggeprogram, der kan rumme de planlagte ambulante funktioner inden for almenpsykiatrien og en række udgående teams samt plads til ophold for psykiatriens øvrige udgående teams inden for børne- og ungdomspsykiatrien og gerontopsykiatrien m.v., når disse arbejder ude i området.

Byggeprogrammet bygger på indholdet og rammerne i psykiatriens generalplan, som Regionsrådet vedtog på sit møde den 24. august 2009.

Det indebærer, at der er taget udgangspunkt i behovet for at etablere fysiske rammer, der kan tilfredsstille mulighederne for at udbygge den ambulante behandling i Tønder Kommune både nu og i fremtiden.

Endvidere er der lagt stor vægt på generalplanens principper om bl.a. nærhed og fysisk tilgængelighed. Herunder bygges der ny elevator og adgangsforholdene forbedres.

Tidsplanen tilsiger, at ombygningsprojektet er færdigt og klar til ibrugtagning senest ved årsskiftet 2010/2011.

Ved Regionsrådets godkendelse af idéoplægget blev der meddelt en samlet anlægsbevilling på 13,65 mio. kr. (indeks 125,3), som er byggeprogrammets økonomiske ramme.

Indstilling

Det indstilles:

  • At byggeprogrammet for ombygning og etablering af et lokalpsykiatrisk center i Tønder godkendes.
  • At projektet udbydes i fagentrepriser.
  • At psykiatridirektøren bemyndiges til at godkende licitationsresultatet inden for den afsatte økonomiske ramme.

     

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

 

 

 

 

 

30.    Byggeprogram - Etablering af lokalpsykiatri i Brørup

Sagsnr:

09/5372

 

Resumé

Regionsrådet godkendte den 22. juni 2009 et idéudkast til etablering af et lokalpsykiatrisk center på Brørup Sygehus dækkende Vejen og Billund kommuner.

Der forelægges hermed et byggeprogram, der er baseret på indholdet i psykiatriens generalplan for den ambulante psykiatri. På regionens investeringsoversigt er der over årene 2009 og 2010 afsat et rådighedsbeløb på i alt 11,8 mio. kr. (indeks 125,3).

 

Sagsfremstilling

I Regionsrådets møde den 22. juni 2009 godkendtes et idéoplæg for etablering af et lokalpsykiatrisk center i Brørup. Centret, der etableres ved ombygning på Brørup Sygehus, skal dække Billund og Vejen kommuner.

På basis af idéoplægget foreligger der nu et forslag til byggeprogram, der kan rumme de planlagte ambulante funktioner inden for almenpsykiatrien og en række udgående teams samt plads til ophold for psykiatriens øvrige udgående teams inden for børne- og ungdomspsykiatrien og gerontopsykiatrien m.v., når de arbejder ude i området.

Byggeprogrammet bygger på indholdet og rammerne i psykiatriens generalplan, som Regionsrådet vedtog på sit møde den 24. august 2009.

Det indebærer, at der er taget udgangspunkt i behovet for at etablere fysiske rammer, der kan tilfredsstille mulighederne for at udbygge den ambulante behandling i de to kommuner både nu og i fremtiden.

Endvidere er der lagt stor vægt på generalplanens principper om bl.a. nærhed og fysisk tilgængelighed for borgerne i Vejen og Billund kommuner. Herunder bygges der ny elevator og adgangsforholdene forbedres.

Tidsplanen tilsiger, at ombygningsprojektet er færdigt og klar til ibrugtagning senest ved årsskiftet 2010/2011. Ved Regionsrådets godkendelse af idéoplægget blev der meddelt en samlet anlægsbevilling på 11,8 mio. kr. (indeks 125,3), som er byggeprogrammets økonomiske ramme.

 

Indstilling

Det indstilles:

  • At byggeprogrammet for ombygning og etablering af et lokalpsykiatrisk center i Brørup godkendes.
  • At projektet udbydes i fagentrepriser.
  • At psykiatridirektøren bemyndiges til at godkende licitationsresultatet inden for den afsatte økonomiske ramme.

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

 

 

 

 

 

31.    Ny vedtægt for Center for Kommunikation og Hjælpemidler

Sagsnr:

09/11931

 

Resumé

Center for Kommunikation og Hjælpemidler (CKHM) er et regionalt videnscenter for handicappede borgere, kommuner, samt institutioner, herunder jobcenter og VISO. 

CKHM´s bestyrelse har ønsket at styrke repræsentationen fra handicaporganisationerne. Samtidig er vedtægten tilpasset formen, som de øvrige vedtægter på det sociale områder er skrevet i. 

 

Sagsfremstilling

CKHM er et tilbud under Regions Syddanmark, og regionsrådet skal således godkende vedtægten for styrelsen af centret.

Bestyrelsen har ønsket at øge antallet af repræsentanter fra handicaporganisationerne fra de nuværende to til, at handicaporganisationerne vælger en repræsentant fra hver kommune, der modtager ydelser fra CKHM, svarende til et totalabonnement.

Det er for tiden 4 kommuner, Vejle Kolding Fredericia og Hedensted. Dette for at sikre, at tilbuddene tilrettelægges således, at den enkelte borger i den enkelte kommune oplever mulighederne som til stede, overskuelige og anvendelige.

Ændringen er mulig ud fra lovgivningen gældende på området.

 

Indstilling

Det indstilles:

  • At forslag til vedtægt for styrelsen af Center for Kommunikation og Hjælpemidler (CKHM) godkendes.

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Bilag:

 

 

 

 

 

 

32.    Grønnebæk, Fuglemajgård - anlægsregnskab og skema C

Sagsnr:

09/6328

 

Resumé

Efter afslutning af byggeriet forelægges anlægsregnskab og skema C til godkendelse.

Sagsfremstilling

Sønderjyllands Amt besluttede i 2004 opførelse af 11 almene boliger under den sociale institution Grønnebæk. I 2005 blev det besluttet også at opføre en intern beskæftigelse. Byggeriet er etableret på Fuglemajgård i Jels. Anlægsregnskabet mv. er nu afsluttet med følgende resultat:

Forbruget til boligerne er 13,303 mio. kr. incl. moms. Skema C er en specificering af anlægsregnskabets poster vedrørende boligdelen tillagt værdien af egen grund. Skema C skal aflægges i henhold til "Bekendtgørelse om støtte til almene boliger mv."

Forbruget til servicearealet er 2,221 mio. kr. excl. moms og indtægten til servicearealtilskud er på -0,440 mio. kr.

Forbruget til den interne beskæftigelse er 1,909 mio. kr. excl. moms. Den ajuorførte anlægsbevilling i henhold til regionens investeringsoversigt 2009 udgør 19,388 mio. kr. Der er således et mindreforbrug på ialt 1,955 mio. kr.

Indstilling

Det indstilles:

  • At anlægsregnskabet godkendes.
  • At skema C godkendes.

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

 

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

 

 

 

 

 

 

33.    Revisionsberetninger for regnskabsåret 2008 og endelig godkendelse af årsrapport for 2008

Sagsnr:

09/8813

 

Sagsfremstilling

Revisionen har sendt beretning af 10. august 2009 om revision af årsregnskabet for 2008 (afsluttende) og revisionsberetning for 2008 vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion.

Beretningerne er tidligere fremsendt til regionsrådsmedlemmerne.

Beretning af 10. august 2009 om revision af årsregnskabet for 2008 (afsluttende)

Beretningen indeholder ikke bemærkninger, som regionsrådet skal besvare over for tilsynsmyndigheden, men revisionen har redegjort for observationer og anbefalinger.

Revisionsberetning for 2008 vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion

Beretningen indeholder ikke bemærkninger, som regionsrådet skal besvare over for tilsynsmyndigheden.

Administrationens besvarelse:

Revisionens beretninger tages til efterretning.

Uddybende bemærkninger findes i vedlagte bilag.

Endelig godkendelse af årsrapport samt bilagssamlingen for 2008

Regionsrådet har tidligere behandlet  årsrapport  med bilag og afgivet den til revisionen.

Regionsrådet kan efter godkendelse af ovenstående revisionsberetninger meddele Statsforvaltningen Syddanmark, at regnskabet for 2008 betragtes som endeligt godkendt.

 

Indstilling

Det indstilles:

  • At revisionsberetningerne med administrationens besvarelser godkendes, og at beretninger med besvarelser videresendes til tilsynsmyndigheden.
  • At årsrapport samt bilagssamlingen for 2008 endeligt godkendes, og at årsrapporten fremsendes til tilsynsmyndigheden.
  • At ekstraktudskrift med regionsrådets beslutning fremsendes til tilsynsmyndigheden.

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

 

 

 

 

 

34.    Opfølgning på trafikaftalen "En grøn transportpolitik" - udpegning af medlemmer til styregruppen

Sagsnr:

09/3543

 

Resumé

På mødet den 27. april 2009 i Kommunekontaktudvalget blev det besluttet at etablere et syddansk samarbejde om opfølgning på trafikaftalen. Der skal udpeges to medlemmer fra regionsrådet til en politisk styregruppe omkring dette samarbejde.

 

Sagsfremstilling

Som opfølgning på trafikaftalen nedsættes der en politisk styregruppe med 4 repræsentanter for de syddanske kommuner og 3 repræsentanter fra regionsrådet.

Regionsrådets repræsentation i styregruppen vil bestå af regionsrådsformanden og en repræsentant for hhv. det særlige udvalg vedr. kollektiv trafik og det særlige udvalg vedr. erhverv og internationale forhold.

Kommunekontaktrådet har for kommunerne udpeget borgmester H.P.Geil, Haderslev Kommune, borgmester Uffe Steiner Jensen, Fredericia Kommune, borgmester Gylling Haahr, Varde Kommune og borgmester Finn Brunse Assens kommune.

Der er desuden nedsat en fagligt baseret arbejdsgruppe med repræsentanter for kommuner og region, som vil stå for det konkrete arbejde.

Det særlige udvalg vedr. kollektiv trafik og miljø har drøftet sagen på møde den 19. august 2009, og anbefaler William Jensen og Thyge Nielsen som mulige kandidater.

Det særlige udvalg vedr. erhverv og internationalt samarbejde har drøftet sagen på møde den 1. september 2009, og anbefaler Karsten Uno Petersen og Stephanie Lose som mulige kandidater.

 

Indstilling

Det indstilles:

  • At regionsrådet udpeger i alt 2 repræsentanter til den politiske styregruppe som opfølgning på trafikaftalen "en grøn transportpolitik":

- en repræsentant fra det særlige udvalg vedr. kollektiv trafik og miljø og

- en repræsentant fra det særlige udvalg vedr. erhverv og internationalt samarbejde

Beslutning

Sagen blev udsat til det nye regionsråd.

 

 

 

 

 

35.    Forslag til regionsrådets mødedatoer 2010 - til orientering

Sagsnr:

09/12606

 

Sagsfremstilling

I de sidste år har regionsrådet som udgangspunkt afholdt møder den fjerde mandag i måneden, dog under hensyntagen til ferieperioder og helligdage.

Med dette som udgangspunkt er der udarbejdet følgende forslag til mødedatoer for regionsrådet i 2010 med mødetidspunkt kl. 15.00.

Dette forslag vil blive forelagt det kommende regionsråd til beslutning.

  • Mandag 25. januar
  • Mandag den 1. marts
  • Mandag den 22 marts           
  • Mandag den 26. april
  • Mandag den 31. maj
  • Mandag den 21. juni
  • Mandag den 23. august
  • Mandag den 27. september
  • Mandag den 25. oktober
  • Mandag den 22. november
  • Mandag den 20. december

Indstilling

Til orientering.

Beslutning

Til orientering.

 

 

Lukket dagsorden

 

 

36.      Ansøgning om fastholdelsesaftale/goodwillgaranti – Kirsten Villumsen, Nordborg

Sagsnr:

09/2458

 

Resumé

Sagen omhandler garantistillelse i medfør af § 2-aftale vedrørende rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger, som er godkendt af regionsrådet d. 31/03-2008 og hvorefter der kan indgås aftale med henblik på at fremtidssikre og fastholde lægedækningen.

Der er iværksat forhandling af en fastholdelsesaftale mellem Region Syddanmark og læge Kirsten Vilumsen (KV), som fremlægges til godkendelse. Fastholdelsesaftalen indebærer, at KV får stillet en garanti for goodwill, såfremt det ikke lykkedes hende at sælge sin praksis inden fastholdelsesaftalen udløber. Goodwill-garantien beregnes som 60 % beregnet af de seneste 3 års regnskaber. KV bliver til gengæld i praksis i den aftalte periode (køb af lægeår).


Sagen forelægges regionsrådet, idet bekendtgørelse om regioners låntagning og garantistilling stiller krav herom.

Sagsfremstilling

I medfør af § 2-aftale vedrørende rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger, som er godkendt af regionsrådet d. 31/03-2008, kan der, hvis lægedækningen i et område er alvorligt truet, indgås en aftale med en læge om goodwillgaranti, mod at denne bliver længere i praksis.

Formandskabet for det regionale samarbejdsudvalg vedr. almen lægegerning, har på møde d. 16.09.2009 besluttet, at der skulle søges indgået fastholdelsesaftale med Kirsten Villumsen.

Praksis drives som solopraksis – med fællesskab om kliniklokalerne med læge Jens Chr. Pedersen der har indgået tilsvarende fastholdelsesaftale med Region Syddanmark.

KV er 62 år og aftalen indebærer at hun fortsætter til hun er 65 år. Der arbejdes samtidig med at tilknytte en tysk læge til praksis.

Nordals må betragtes som et truet område – set i lyset af aldersprofilen blandt lægerne og vanskeligheder ved at kunne rekruttere. Der er langt til sygehuse, laboratorium og speciallæger, hvorfor lukning af praksis vil være yderst kritisk. Med aftalen med KV, er det opfattelsen at lægedækningen i Nordals vil kunne sikres – også på længere sigt.


Samtidig med regionsrådets godkendelse af § 2-aftalen blev det godkendt, at der fra kontoen vedrørende almen lægehjælp afsættes midler til aftalen med 3,5 mio. kr. i 2008, 4,5 mio. kr. i 2009 og 10,5 mio. kr. fra 2010 og fremover.

En fastholdelsesaftale med KV vil ud fra beregninger for regnskabsår 2006, 2007 og 2008 beløbe sig til ca. xx kr. Kommer garantien til udbetaling, skal den beregnes ud fra de sidste 3 års regnskaber inden ophøret, hvorfor det konkrete beløb ikke er kendt på nuværende tidspunkt.


Der afsættes midler inden for rammen.

Indstilling

Det indstilles:

  • At der indgås fastholdelsesaftale med læge Kirsten Villumsen i form af goodwillgaranti på de sædvanlige vilkår.

Beslutning i Forretningsudvalget den 16-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Tillægsdagsorden

 

  1. Kulturpuljen juni 2009 - Regionale fyrtårne og mindre projekter
 
 
 
 

 

 

1.      Kulturpuljen juni 2009 - Regionale fyrtårne og mindre projekter

Sagsnr:

09/8833

 

Resumé

Kulturpuljens juni-uddeling har modtaget 65 ansøgninger. Der er samlet søgt om 18.463.505 kr. og 430.855 kr. i underskudsgaranti.

Kulturbudgettet for 2009 er på 9,178 mio. kr. Heraf er der indtil nu bevilget 4,135 mio. kr. Det betyder, at der p.t. resterer 5,043 mio. kr. til projekter i 2009.

Kulturpuljens juni-uddeling har været annonceret til at udgøre 1,7 mio. kr. til både regionale fyrtårne og mindre kunst- og kulturprojekter.

Sagsfremstilling

Kulturlivet i Region Syddanmark har en stor betydning for at skabe image og identitet i regionen, og kulturtilbuddene udgør et vigtigt konkurrenceparameter, når det gælder om at tiltrække arbejdskraft, investeringer og turister til regionen. Kulturaktiviteterne kan understøtte andre tiltag, eksempelvis uddannelse eller turismesatsninger.

Kulturprojekterne kan være med til at skabe samarbejde på tværs af kommune- og landegrænser, og projekterne skal have faglig kvalitet, gennemslagskraft og bred interesse i hele regionen og komme så mange som muligt til gode.

Administrationen har vurderet de indkomne ansøgninger og indstiller på den baggrund 3 projekter til drøftelse om tilskud for i alt 2.964.840 kr. Ansøgere vedr. projektnr. 28, 30 og 33 i oversigten har været indkaldt til samtale i det særlige udvalg vedr. regional erhvervspolitik og internationalt samarbejde til møde den 1. sept. 2009. 

De øvrige ansøgninger har administrationen ligeledes vurderet og indstiller dem til afslag, da de ikke i tilstrækkelig grad opfylder kriterierne for kulturpuljens retningslinier.

Ansøgning nr. 53 indsender yderligere oplysninger, og ansøgningen forventes at blive behandlet sammen med ansøgninger til kulturpuljens oktober-uddeling.

Ansøgninger vedlægges som bilag:

  • B 28 - Ribe en byggeklods i Danmarks opståen.
  • B 30 - Historisk Atlas Syddanmark for alle
  • B 33 - Robotic Art Experience

Anbefalinger til afslag - markeret med C i oversigten - udgør 15.489.665 mio. kr. og 403.855 kr. i underskudsgaranti.

Det særlige udvalg vedrørende erhverv og internationalt samarbejde har drøftet sagen på møde den 1. september 2009, og anbefaler at følgende projekter modtager tilskud fra kulturpuljen til juni uddelingen 2009:

Ribe en byggeklods i Danmarks opståen: 902.500 kr.
Historisk Atlas Syddanmark for alle:1.190.200 kr.
Robotic Art Experience: 872.140 kr.

Ialt: 2.964.840 kr.

Forretningsudvalget behandler sagen på et ekstraordinært møde forud for regionsrådsmødet 28. september 2009, og indstillingen herfra vil forelægge til regionsrådsmødet.

Indstilling

Det indstilles, at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet:

At følgende 3 projekter modtager tilskud fra Kulturpuljens juni-uddeling:

  • B28 - Ribe en byggeklods i Danmarks opståen: 902.500 kr.
  • B30 - Historisk Atlas Syddanmark for alle: 1.190.200 kr.
  • B33 - Robotic Art Experience: 872.140 kr.

At projekter markeret med C i oversigten modtager afslag på ansøgningerne.

Beslutning i Forretningsudvalget den 28-09-2009

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Bilag:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Siden er sidst opdateret 25-07-2012.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring