Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Regionsrådet - referat 22-11-2010

 

Mødedato
22-11-2010 kl. 15:00

Mødested
Regionsrådssalen

Medlemmer
Carl Holst, V, Poul-Erik Svendsen, A, Freddie H. Madsen, O, Karsten Uno Petersen, A, Willy Sahl, A, Bente Gertz, A, Pia Tørving, A, Margot Torp, A, William Jensen, A, Frede Skaaning, A, Ole Finnerup Larsen, A, Pierre Topaz, A, Jette Jensen, A, Andrea Terp, A, Kristian Grønbæk Andersen, B, Lasse Krull, C, John Lohff, C, Poul Sækmose, C, Bent Bechmann, C, Mette Valentin, F, Henrik J. Møller, F, Iben Kromann, F, Finn T. Hansen, F, Torben W. Smith, F, John Hyrup Jensen, F, Jørgen Pless, L, Jytte G. Lauridsen, O, Thies Mathiasen, O, Lars Aarup, O, Stephanie Lose, V, Carsten Abild, V, Sonny Berthold, V, Thyge Nielsen, V, Preben Jensen, V, Bo Libergren, V, Claus Warming, V, Preben Friis-Hauge, V, Susanne Linnet, V, Hans Philip Tietje, V, Ingeborg Moritz Hansen, V, Jens Møller, V

Afbud
Preben Friis-Hauge, V – Otto Ottosen deltog som stedfortræder
Pierre Topaz, A - Carl Erik Jensen deltog som stedfortræder

 

Dagsorden - dagsorden som PDF-fil

  1. Temadrøftelse om ligestilling
  2. Forslag til ansøgninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriets puljer til facilitering af løsninger i udkantsområder
  3. Etablering af Hospice Sydfyn
  4. Hospice i Region Syddanmark – budget 2011
  5. Etablering af sundhedsfaglig visitation i Region Syddanmark
  6. Ombygning af vagtcentral
  7. Sundhedsforskning - revision af "Politik for sundhedsforskning i Region Syddanmark"
  8. Sygehus Lillebælt, Vejle; Byggeprogram for ombygning til PET/CT scanner
  9. Udmøntning af det økonomiske råderum i 2011 inden for Regional Udvikling
  10. Kulturpuljen oktober 2010 til mindre projekter
  11. Indstillinger og orientering fra Vækstforum
  12. Rammebevilling til støtte for Sønderborgs kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad 2017
  13. Syddansk Uddannelsesaftale og temaer for uddannelsespuljen 2011
  14. Høring vedrørende indgåelse af driftsoverenskomst på FVU-området
  15. Orientering om Region Syddanmark som Science Region
  16. Samtykke til råstofgravning udenfor råstofplanens graveområder - Matr.nr. 9e og 5o Hostrup, Esbjerg Kommune
  17. Ansøgning om tillæg til Råstofplan 2008 for et graveområde ved Håre Bjerge, Middelfart Kommune
  18. Aftale om Kolding Kommunes overtagelse af den sociale institution Trindvold
  19. Efterregulering af aftale om Svendborg Kommunes overtagelse af den sociale institution Skovsbovej
  20. Udpegning af nye medlemmer til Sundhedsbrugerrådet
  21. LUKKET PUNKT: Etablering af 10 sikrede pladser

 

 

1.      Temadrøftelse om ligestilling

Sagsnr:

10/15446

 

Resumé

Regionsrådet skal have en temadrøftelse om ligestilling i Region Syddanmark.

Sagsfremstilling

Der er aftalt en temadrøftelse om ligestilling i regionsrådet. Drøftelsen kan tage sit udgangspunkt i ligestilling i forhold til køn, men også ligestilling i bredere forstand - dvs. ligestilling i forhold til f.eks. handicap, etnicitet osv.

Som udgangspunkt for drøftelsen er udarbejdet vedlagte baggrundsnotat, som bl.a. beskriver lovgrundlaget, fordelingen mellem køn for ansatte i Region Syddanmark og status på forskellige områder.

Indstilling

Til drøftelse

Regionsrådets beslutning

Regionsrådet besluttede at bede administrationen om, på baggrund af de faldne bemærkninger, at udarbejde et forslag til kommissorium for en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på ligestillingspolitik i bred forstand. Forslaget til kommissorium forelægges i december for forretningsudvalget og regionsrådet.

Se beslutningen på video:

1. Temadrøftelse om ligestilling

Bilag:

 

 

 

 

2.      Forslag til ansøgninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriets puljer til facilitering af løsninger i udkantsområder

Sagsnr:

10/161

 

Resumé

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har indkaldt ansøgninger til de 600 mio. kr., der er afsat til facilitering af løsninger i udkantsområder.

Der er udarbejdet ansøgningsforslag på i alt 3,981 mio. kr. ud af puljen på 50 mio. kr. til udbygning af præhospitale beredskaber og 10 mio. kr. til uddannelse af særlige førstehjælpere til første ansøgningsrunde med frist den 15. november 2010.

Vedrørende puljen på de 300 mio. kr. til lægehuse/sundheds- og akuthuse vil regionen først være klar med ansøgninger til den anden ansøgningsfrist den 25. februar 2011, da ansøgningerne skal udformes i et samarbejde med specifikke kommuner.

Der er en pulje på 100 mio. kr. til fuldt udbyggede sundheds- og akuthuse, som det anbefales at regionen ikke søger, da det vurderes på baggrund af de eksisterende og planlagte sygehusløsninger, at regionen er godt dækket ind med ordninger, der ligner - eller er mere udbyggede - end de fuldt udbyggede sundheds- og akuthuse, som puljen er rettet mod. 

Sagsfremstilling

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i brev af 29. september 2010 indkaldt ansøgninger til de 600 mio. kr., der er afsat til facilitering af løsninger i udkantsområder.

Der er fastsat en meget kort, generel frist til 15. november 2010 for ansøgning af midler. Ansøgningsfristen er kort, især set i lyset af de mange kriterier og betingelser om bl.a. samarbejde med andre parter, koordinering med andre tilbud, indarbejdelse i planer og indgåelse af aftaler, der reelt skal være opfyldt, for at få del i midlerne. Der er dog yderligere en ansøgningsrunde med frist den 25. februar 2011 for ansøgninger vedr. de 300 mio. kr. til lægehuse, sundheds- og akuthuse.

Der lægges for alle puljer vægt på, at der er lokal medfinansiering (kommunal og regional).

Puljen er engangsbeløb. Der er ikke afsat penge til drift af igangsatte initiativer.

600 mio. kr. -puljerne har været drøftet i præhospitaludvalget og sygehusstrukturudvalget den 14. oktober 2010 og i praksis- og kommuneudvalget den 29. oktober 2010. Udvalgene drøftede på møderne mulige emner og områder for ansøgninger, på baggrund af notat om screening af mulige ansøgninger fra Region Syddanmark til 600 mio. kr. puljerne.

Der er som bilag vedlagt de 2 breve fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om 600 mio. kr. puljerne, notatet om screening af regionens ansøgningsmuligheder og et notat om økonomien i regionens ansøgninger. I det vedlagte materiale er puljerne nærmere beskrevet.

Puljen på 300 mio. kr. til etablering af lægehuse og sundheds- og akuthuse

Formålet med puljen er at yde støtte til etablering af sundheds- og akuthuse tilpasset lokale forhold samt moderne og tidssvarende lægehuse i områder med store afstande. Midlerne kan anvendes til bygningsmæssige forhold og udstyr.

Vedrørende puljen på de 300 mio. kr. til lægehuse/sundheds- og akuthuse vil regionen først være klar med ansøgninger den 25. februar 2011, da ansøgningerne skal udformes i et samarbejde med specifikke kommuner. Regionsrådsformand Carl Holst har den 14. oktober 2010 på Region Syddanmarks vegne udsendt et brev til kommunerne, hvoraf det fremgår, at det er regionens ønske, at der i oktober og november 2010 pågår en dialog mellem kommunerne og regionen med henblik på at nå til en afklaring af, hvilke projekter der i fællesskab skal arbejdes videre med.

Den 15. november 2010 vil der som følge af disse drøftelser blive indsendt et varslingsbrev til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, hvilke projekter der forventes ansøgt om ved den næste runde med ansøgningsfrist den 25. februar 2011.

Fra regionens side er der i første omgang tænkt på, at det kunne være relevant med områder som f. eks. Langeland, nærmere bestemt Rudkøbing, samt på Nordals og i Skærbæk. Begrundelsen for valget af netop disse områder er, at der er tale om udkantsområder med langt til nærmeste fælles akutmodtagelse, og hvor etableringen af et sundhedshus vil kunne gøre lægepraksis mere attraktiv i forbindelse med rekruttering af nye læger. Det vurderes også, at etableringen af sundhedshuse i disse områder vil kunne medvirke til at sikre nærhed, tilgængelighed og tryghed for borgerne.

Det er planen, at der i den kommende tid vil pågå drøftelser om det forestående samarbejde med kommunerne vedr. sundhedshusene i bl.a. kommunekontaktudvalget, Det Administrative Kontaktforum og i Sundhedskoordinationsudvalget.

Puljen på 50 mio. kr. til udbygning af præhospitale beredskaber

Formålet med puljen er, via en udbygning af de præhospitale beredskaber, at sikre, at hjælpen normalt er fremme indenfor 15 minutter.

Der er indenfor de senere år sket en stor udbygning af den præhospitale indsats i regionen, og generelt afvikles 95 % af ambulancekørslerne (kørsel 1 m/horn og blink) i Region Syddanmark indenfor 15 minutter. Der er 2 kommuner, Sønderborg Kommune og Varde Kommune, med et større antal kørsler over 15 minutter. Der er i budgetforliget bevilget penge til en løsning i Sønderborg Kommune, mens der via puljen til udbygning af præhospitale beredskaber søges om penge til en løsning i Varde Kommune.

Det foreslås derfor, at der ansøges om etablering af en præhospital forsøgsordning i Varde Kommune i 2 år i samarbejde med Varde Kommune, hvor hjemmeplejen supplerer den præhospitale indsats i områder, hvor det tager forholdsvis lang tid for ambulancer og lægebiler at komme frem. Ordningen vil komme til at fungere på den måde, at vagtcentralen aktiverer en hjemmesygeplejerske, hvis det på vagtcentralen kan ses, at hjemmesygeplejersken kan komme afgørende hurtigere frem end ambulancen.

Det foreslås, at der ansøges om midler til etablering af ordning og drift de første 2 år, i alt 1.471.000 kr.

Puljen på 10 mio. kr. til uddannelse af særlige førstehjælpere

Formålet med puljen er, at særlige førstehjælpere ("first respondeere") i udkantsområder med adgang til førstehjælpsudstyr kan give hurtig og livreddende hjælp, inden ambulancen når frem.

Udover de 2 ovennævnte kommuner er der en række mindre områder i regionen, der ligger forholdsvis langt fra ambulancestationer, hvor det kan være relevant i mindre geografisk afgrænsede områder at etablere en mindre ordning.

Det foreslås, at der ansøges om tilskud til oprettelse og startdrift af førstehjælperordninger i de områder af regionen, hvor ambulancen tager lang tid om at komme frem. Oplagte områder kunne være Kegnæs på Sydals og enderne af Langeland. Førstehjælperordningerne aktiveres ved 1-1-2-opkald i det område, som førstehjælperordningen dækker. Der søges om 1.360.000 kr., som et tilskud til opstart og driftsudgifter de første 2 år af 8 førstehjælperordninger.

Der foreslås endvidere, at der ansøges om midler til en kampagne i Region Syddanmark med henblik på at få registreret hjertestartere og oplyse om brug af hjertestartere. Kampagnen vil bestå af TV-spots, annoncer, matrialeudsendelse og opsøgende arbejde overfor relevante målgrupper. Oversigter over registrerede hjertestartere på Tryg-fondens hjemmesider forventes fremover at tilgå regionens sundhedsfaglige visitatorer, så de vil kunne guide om placeringen af nærmeste hjertestarter, når der ringes 1-1-2. Der søges om et tilskud på 1.150.000 kr. til kampagnen.

Der er jf. vedlagte notat udarbejdet ansøgningsforslag på i alt 3.981.000 kr. ud af puljen på 50 mio. kr. til udbygning af præhospitale beredskaber og 10 mio. kr. til uddannelse af særlige førstehjælpere:

etablering af præhospital forsøgsordning i Varde Kommune 1.471.000 kr.
etableringer af førstehjælperordninger i udkantsområder 1.360.000 kr.

Der er derudover en pulje på 100 mio. kr. til fuldt udbyggede sundheds- og akuthuse, som det anbefales at regionen ikke søger, da det, på baggrund af de eksisterende og planlagte løsninger i hhv. Vejle, Sønderborg, Grindsted, Tønder og Brørup, samt evt. kommende mulighed for specialsygehus i Svendborg, vurderes, at regionen er godt dækket ind med ordninger, der ligner, eller er mere udbyggede, end de fuldt udbyggede sundheds- og akuthuse, som puljen er rettet mod.

Da ansøgningsfristen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet er den 15. november 2010 er ansøgningen blevet fremsendt på baggrund af forretningsudvalgets møde den 10. november 2010 med forbehold for regionsrådets endelige godkendelse af ansøgningen.

kampagne om registrering af hjertestartere og oplysning om hjertestartere 1.150.000 kr.

Forretningsudvalgets indstilling

Forretningsudvalget indstiller til regionsrådet, at der i første ansøgningsrunde ansøges tilskud på i alt 3,981 mio. kr. ud af puljen på 50 mio. kr. til udbygningen af præhospitale beredskaber og puljen på 10 mio. kr. til uddannelse af særlige førstehjælpere til følgende 3 projekter:

  • Etablering af præhospital forsøgsordning i Varde Kommune 1.471.000 kr.
  • Etablering af førstehjælperordninger i udkantsområder 1.360.000 kr.
  • Kampagne om registreering af hjertestartere og oplysning om hjertestartere 1.150.000 kr.

Regionsrådets beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Se beslutningen på video:
2. Forslag til ansøgninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriets puljer til facilitering af løsninger i udkantsområder

Bilag:

 

 

 

3.      Etablering af Hospice Sydfyn

Sagsnr:

09/14656

 

Resumé

Regionsrådet skal tage stilling til forskellige forhold i forbindelse med etablering af et nyt hospice på Sydfyn. Det forventes, at Hospice Sydfyn kan etableres på en grund i Svendborg.

Regionsrådet skal herudover udpege et medlem og en suppleant til bestyrelsen for Hospice Sydfyn.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har i forbindelse med budget 2010 afsat 14 mio. kr. fra 2011 og frem til drift af 12 hospicepladser på Sydfyn. Regionsrådet er på møde den 23. august 2010 orienteret om status på etableringen af Hospice Sydfyn og godkendte ved samme lejlighed frigivelse af 1 mio. kr. til anvendelse i etableringsfasen af hospice.

Bestyrelsen for Hospice Sydfyn har siden da nærmere undersøgt mulighederne for placering af hospice, og der foreligger nu et ønske om at placere hospice på en grund i det vestlige Svendborg på Skovsbovej med udsigt til den østlige ende af Egense Ås. Ved denne placering vil hospice ligge i grønne omgivelser, tæt ved byen og samtidig relativt tæt på Svendborg sygehus.

Den pågældende grund, som ejes af Svendborg Kommune, er på ca. 14.000 m2, og er blevet udbudt til salg i oktober/november måned 2010. Hospice Sydfyn har afgivet et købstilbud betinget af, at regionsrådet godkender anlægsøkonomi for hospice. Efter budrundens afslutning, står det klart, at Hospice Sydfyn får mulighed for at købe grunden af Svendborg Kommune.

Hospice Sydfyn har i samarbejde med regionens bygningsafdeling udarbejdet ideoplæg til etableringen af hospice, som fremgår af bilagsmaterialet. Der lægges op til etablering af et hospice på ca. 1.800 m2, hvilket størrelsesmæssigt modsvarer størrelsen på de eksisterende hospice i regionen, som er mellem 1.600-1.900 m2. Projektet udbydes som totalentreprise med prækvalifikation, og det forventes på nuværende tidspunkt, at byggeriet kan igangsættes i 2. halvår af 2011, således at hospice kan være klar til drift i 2. halvår af 2012.

Baseret på bl.a. erfaringer fra etableringen af de eksisterende hospice i regionen samt råderummet til finansielle udgifter i den afsatte driftsramme, er der estimeret en samlet anlægsramme incl. projektering, grundkøb og inventar på 34 mio. kr. eksklusiv moms.

Med henblik på at minimere låneomkostningerne for Hospice Sydfyn anbefales det, at Region Syddanmark kautionerer for Hospice Sydfyns låneoptag til etablering af hospice, således at der meddeles garanti på et byggelån på op til 34 mio. kr. Meddelelse af en garanti er omfattet af "Bekendtgørelse om regioners låntagning og meddelelse af garantier m.m.", og skal ifølge bekendtgørelsens § 15, stk. 1. godkendes af regionsrådet.

I henhold til Sundhedsloven § 75 stk. 4 og bekendtgørelse nr. 846 af 26. juli 2006 "Bekendtgørelse om driftsoverenskomster mellem regionsråd og selvejende hospicer", er der udarbejdet forslag til driftsoverenskomst mellem Region Syddanmark og den selvejende institution Hospice Sydfyn. Driftsoverenskomsten regulerer samarbejdet mellem regionsrådet og den selvejende institution om drift af hospicepladserne.

Idet der er tale om det første nystartede hospice i Region Syddanmarks periode, og der samtidig er nogle andre vilkår end da de amtslige hospicer startede op (bortfald af statslig puljefinansiering mv.), er der i driftsoverenskomsten lagt vægt på, at der etableres en lidt tættere samarbejdsrelation mellem region og hospice, hvilket bl.a. betyder, at den selvejende institution optages i regionens budget og regnskab, samt at regionsrådet godkender institutionens vedtægter og ansættelse af leder for institutionen mv.

Forslag til vedtægter for institutionen forelægges derfor regionsrådet til godkendelse. Vedtægterne indebærer desuden, at der skal udpeges et medlem samt en suppleant fra regionsrådet til at indgå i bestyrelsen for Hospice Sydfyn.

I nærmere tilknytning til driftsstart, vil der blive forelagt en sag om driftsbudget/takstfastsættelse, herunder også stillingtagen til om det kan være hensigtsmæssigt med en gradvis indfasning af de 12 sengepladser.

Sundhedsudvalget har drøftet sagen på møde den 26. oktober 2010. Udvalget anbefaler indstillingen overfor regionsrådet, dog således at 2. "at" ændres fra "at der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 34 mio. kr. i 2011 (indeks 123,9) og meddeles anlægsbevilling hertil" til "at der afsættes og frigives rådighedsbeløb på i alt 34 mio. kr. fordelende sig med 2. mio. kr.  i 2010 (indeks 121,7) og 32 mio. kr. i 2011 (indeks 123,9), og meddeles anlægsbevilling hertil". Indstillingen er ændret i overensstemmelse hermed.

Indstilling

Det indstilles:

  • At der på baggrund af ideoplæg godkendes en anlægsøkonomi til etablering på Hospice Sydfyn på 34 mio. kr. (eksl. moms).
  • At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 34 mio. kr. fordelende sig med 2 mio. kr. i 2010 (indeks 121,7) og 32 mio. kr. i 2011 (indeks 123,9) og meddeles anlægsbevilling hertil.
  • At  regionsrådet meddeler Hospice Sydfyn en garanti for et byggelån på op til 34 mio.kr.
  • At der deponeres et tilsvarende beløb af kassebeholdningen i garantiperioden.
  • At driftsoverenskomst mellem regionsrådet og den selvejende institution Hospice Sydfyn godkendes.
  • At vedtægter for den selvejende institution Hospice Sydfyn godkendes.
  • At regionsrådet, for så vidt angår bestemmelsen i vedtægterne om regionsrådets godkendelse af ansættelse af hospiceleder, delegerer denne til sundhedsdirektøren.
  • At regionsrådet udpeger 1 medlem til bestyrelsen af Hospice Sydfyn og 1 suppleant for denne.

Beslutning i Forretningsudvalget den 10-11-2010

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådets beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Regionsrådet udpegede William Jensen til bestyrelsen for Hospice Sydfyn med Pia Tørving som suppleant.

Se beslutningen på video:
3. Etablering af Hospice Sydfyn

Bilag:

 

 

 

 

4.      Hospice i Region Syddanmark – budget 2011

Sagsnr:

10/15834

 

Resumé

Regionsrådet skal godkende sengedøgnstakster 2011 for de hospice, som Region Syddanmark har driftsoverenskomst med.

Sagsfremstilling

Region Syddanmark har driftsoverenskomst med 4 hospice i regionen om drift af hver 12 pladser på årsbasis. Det drejer sig om:  

  • Sct. Maria Hospice i Vejle
  • Hospice-Center Sydvestjylland i Esbjerg
  • Hospice Sønderjylland i Haderslev
  • Hospice Fyn i Odense

Jf. driftsoverenskomsten § 11 skal regionsrådet godkende plejedøgnstaksten for det kommende kalenderår med afsæt i et budgetforslag fremsendt af hospice. Drøftelser med regionen om budget skal være afsluttet ultimo august. De 4 hospice har i juni 2010 fremsendt forslag til budget 2011.

I forbindelse med budgetdrøftelserne er der aftalt et sengedagskrav på 3.900 sengedøgn i 2011, hvilket er en videreførelse af kravet i 2010, og er udgangspunktet for takstberegningen. På den baggrund kan der beregnes følgende takster for 2011. 

 

2011 pris-og lønniveau

Hospice Fyn

Hospice Sydvestjylland

Sct. Maria Hospice

Hospice Sønderjylland

Takst 2011

5.915

6.012

5.648

5.830

De nuværende forskelle i taksterne kan primært relateres til forskelligt niveau i finansielle udgifter, dvs. renter og afdrag på lån, og i mindre grad variationer i normeringer, som er blevet videreført fra amternes tid.  

I taksterne for 2011 er der indarbejdet nogle reguleringer, som primært er af teknisk karakter, samt udtryk for endelig udmøntning af tidligere beslutninger i regionsrådet. Disse er beskrevet i det nedenstående:

Hospice Fyn:      

På møde den 28. juni 2010 besluttede regionsrådet at udmønte 1,3 mio. kr. til styrkelse af det palliative (lindrende) område på Fyn, som også indebærer en forbedring af den lægelige betjening af Hospice Fyn. Som en konsekvens heraf er der indarbejdet 0,93 mio. kr. i takst 2011, til afregning af den forbedrede lægelige betjening fra det palliative team på Odense Universitetshospital.

På møde den 31. maj 2010 behandlede regionsrådet den økonomiske håndtering af et indgået forlig om et skimmelsvampeangreb i administrationsbygningen. Forliget, som indebærer at bygningen nu er genopført, har påført Hospice Fyn en række merudgifter, som er finansieret via et ekstraordinært tilskud fra regionsrådet samt yderligere låneoptag. Det anbefales, at der i takst 2011 og frem indarbejdes midler til finansiering af renter/afdrag på det ekstraordinære låneoptag, svarende til 137.000 kr. årligt.

I relation til skimmelsvampesagen har det palliative team været fraflyttet Hospice Fyn, hvilket har medført, at hospice har haft et indtægtstab i form af husleje fra teamet, og det er der i perioden sket kompensation for. Med baggrund i bl.a. de arealmæssige begrænsninger på hospice er det besluttet, at det palliative team ikke flytter tilbage til hospice, men forventet skal placeres på OUH i Odense. Idet huslejen fra det palliative team hele tiden har været en del af grundbudgettet for hospice anbefales det, at der indarbejdes kompensation herfor, svarende til 557.000 kr.

Det skal her bemærkes, at der skal foretages en tilpasning af Odense Universitetshospitals budget, svarende til de udgifter, som bortfalder ved at det palliative team ikke længere er placeret på Hospice Fyn, men på OUH. De bevillingsmæssige konsekvenser håndteres i forbindelse med en budgettilpasning.

Hospice Sønderjylland:

På regionsrådsmødet den 28. juni 2010 blev det besluttet at udmønte 1,65 mio. kr. til styrkelse af det palliative område i det sønderjyske område, som også indebærer en forbedring af den lægelige betjening af Hospice Sønderjylland. Der er således indarbejdet 0,5 mio. kr. i taksten for Hospice Sønderjylland til afregning af den lægelige betjening fra det palliative team i Sygehus Sønderjylland. 

Hospice Sønderjylland har desuden fremlagt et særskilt ønske om en tilbygning til det eksisterende hospice med ca. 300 m2. Tilbygningen vil indeholde faciliteter til personale, frivillige, pårørende samt møde- og undervisningslokaler, som hospice vurderer, at der i dag mangler bedre faciliteter til.

Der er estimeret en anlægsøkonomi på 7,6 mio. kr., hvoraf hospice forventer at kunne finansiere 3 mio. kr. Dette medfører et forventet behov for lånefinansiering på 4,6 mio. kr. I henhold til driftsoverenskomstens § 13 kan hospice ikke påtage sig forpligtelser, der skal finansieres ved lån, uden der forinden er opnået regionsrådets samtykke. Det skal bemærkes, at hospice forventer at kunne afholde de løbende finansielle udgifter ved dette låneoptag inden for den eksisterende takst.

Hospice Sønderjylland ansøger derfor alene om en takstforhøjelse til finansiering af de løbende driftsudgifter til el, vand og varme og øvrig vedligeholdelse mv., hvilket er anslået til at udgøre 225.000 kr. årligt, svarende til en øgning af sengedagstaksten på 57 kr.

De takstmæssige konsekvenser af byggeprojektet er ikke indregnet i taksterne i tabeloversigten. Ved tilsagn vil det fra 2011 medføre en sengedagstakst på 5.888 kr.

Det bemærkes, at de eksisterende hospice har et bruttoareal på mellem 16-1900 m2. Ved udvidelse vil Hospice Sønderjylland få et samlet areal på ca. 1.900 m2.

Hospice Sydvestjylland:

Hospice Sydvestjylland har indgået administrationsaftale med regionens IT stab om drift og support af diverse IT-systemer. Aftalen andrager en udgift på 81.600 kr., som er foreslået indarbejdet i taksten. Der er her tale om en budgetneutral regulering.

Udover de ovenstående budgetjusteringer har de 4 hospice i deres budgetforslag fremlagt ønske om forskellige kvalitets- og serviceforbedrende foranstaltninger, eksempelvis finansiering af sorggrupper, supervision og udviklingsstillinger. Sundhedsstaben har ikke indarbejdet disse ønsker, idet der henvises til, at regionsrådet i tidligere budgetrunder har prioriteret det palliative område og givet dette et løft.

Sundhedsudvalget har på mødet den 26. oktober 2010 særskilt drøftet, om man overfor regionsrådet skulle anbefale udvidelsen af Hospice Sønderjylland og den medfølgende takstforhøjelse på 57 kr. samt godkendelse af låneoptag på 4,6 mio. kr. Indstillingen herom er udarbejdet på baggrund af udvalgets anbefaling til regionsrådet.

Indstilling

Det indstilles:

  • At sengedøgnstaksterne for 2011 godkendes, herunder at udgifterne til renter/afdrag på det ekstra låneoptag på Hospice Fyn på årligt 137.000 kr. finansieres fra prioriteringspuljen.
  • At udvidelsen af Hospice Sønderjylland og den medfølgende takstforhøjelse på 57 kr. godkendes. 
  • At Hospice Sønderjyllands låneoptag på 4,6 mio. kr. godkendes. 
  • At der deponeres et tilsvarende beløb fra kassebeholdningen.

Beslutning i Sundhedsudvalget den 26-10-2010

Udvalget anbefaler første "at" i indstillingen overfor regionsrådet. Udvalget anbefaler endvidere udvidelsen af Hospice Sønderjylland og den medfølgende takstforhøjelse på 57,- kr. samt låneoptag på 4,6 mio. kr. overfor regionsrådet.

 

Beslutning i Forretningsudvalget den 10-11-2010

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådets beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Se beslutningen på video:

4. Hospice i Region Syddanmark - budget 2011

 

 

 

5.      Etablering af sundhedsfaglig visitation i Region Syddanmark

Sagsnr:

10/191

 

Resumé

I forbindelse med indførelse af sundhedsfaglig visitation samt oprettelse af en sundhedstelefon på regionens vagtcentral, er der behov for valg af bemandingsmodel samt afsættelse af driftsmidler, således at funktionen kan varetages pr. 1. april 2011. 

Sagsfremstilling

Den 17. december 2009 vedtog Danske Regioners bestyrelse et oplæg til det fremtidige sammenhængende akutsystem, herunder etablering af sundhedsfaglig visitation af 112-opkald via konferencekald (telefonsamtaler hvor flere fagpersoner deltager) mellem regionernes AMK-vagtcentraler og 112-alarmcentralerne.

På baggrund af beslutningen i Danske Regioners bestyrelse er der primo 2010 nedsat en fælles styregruppe for projektet med repræsentation fra Rigspolitiet, Danske Regioner og regionerne. Styregruppen har i august 2010 afleveret den endelige rapport. Heri fastlægger styregruppen en række principper for etableringen af sundhedsfaglig visitation af 112-opkald:

regionerne forpligter sig ved etablering af samarbejde/overlevering af 112-opkald til at besvare alle opkald til 112, der har et sundhedsfagligt indhold
alle opkald skal besvares uden forsinkelse

I arbejdsgruppen har Danske Regioner, regionerne og Rigspolitiet aftalt, at der etableres en ensartet landsdækkende ordning, hvor alle regioner indgår.

Der er mellem regionerne enighed om at arbejde frem mod at kunne varetage opgaven med sundhedsfaglig visitation på samme tidspunkt, forventelig pr. 1. april 2011. Den fremtidige døgnbemanding og oplæring til funktionen skal således være på plads pr. denne dato.

På baggrund af den nuværende viden om sundhedsfaglig visitation af 112-opkald samt statistiske beregninger sammenholdt med det antal opkald, der skal besvares, anbefales det, at det i forhold til bemandingen af den sundhedsfaglige visitationsfunktion sikres, at funktionen bemandes således, at opkald til 112 med 98 – 99% sandsynlighed kan besvares inden for 10 sekunder.

Der er i bilag til punktet præsenteret to modeller for bemanding, hvor model 1, der giver en bemanding i tidsrummet kl. 03-07 på 2 medarbejdere samt i tidsrummet fra 07-23 på 3 medarbejdere, anbefales som den fremtidige bemandingsmodel.

Hvis alarmcentralen undtagelsesvis ikke kan få telefonisk kontakt til den regionale vagtcentral/sundhedsfaglige visitatorer sender alarmcentralen en ambulance som tidligere.

Denne anbefaling medfører, at der til løsning af den sundhedsfaglige visitation af 112-opkald (24 timer i døgnet, 365 dage om året) skal ansættes ca. 19 sundhedsfaglige medarbejdere i regionen. Hertil følger en daglig leder af de sundhedsfaglige visitatorer samt en læge, der kan yde lægelig backup og supervision, og som desuden kan varetage andre præhospitale opgaver.

I forbindelse med indførelse af sundhedsfaglig visitation foreslås der i tilknytning til funktionen, at der oprettes en sundhedstelefon, hvortil borgere kan henvende sig for råd og vejledning ved mindre alvorlige akutte problemer, samt ved ventetid på skadestuerne. Denne funktion er nærmere beskrevet i bilaget.

Økonomi
Den årlige driftsudgift til aflønning af sundhedsfagligt personale og sundhedsfaglig ledelse vil være 9,480 mio. kr. Hertil følger engangsudgift i 2010 og 2011 på 0,480 mio. kr. til etablering af arbejdspladser, rekruttering og uddannelse.

Udgiften til etablering af den tekniske løsning afholdes af Rigspolitiet, dog ikke linjen fra 112 til vagtcentralen. Udgiften hertil er endnu ikke beregnet.

Driftsudgifterne til vagtcentralen foreslås finansieret af prioriteringspuljen.

Anlæg
De anlægsmæssige udgifter til ombygning af den eksisterende vagtcentral beløber sig til ca. 1 mio. kr., jf. andet punkt på dagsordenen om ombygning af vagtcentral.

Tidsplan
Med henblik på at sikre, at funktionen kan etableres pr. 1. april 2011, vil en implementeringsplan indeholde følgende elementer:

ordningen skal træde i kraft i alle regioner samtidig.
  • ombygning af vagtcentralen 1. december 2010 – 1. februar 2011
  • ansættelse af den sundhedsfaglige leder med start 1. december 2010
  • ansættelse af sundhedsfaglige medarbejdere samt læge backup med start 1. februar 2011
  • uddannelse af personalet 1. februar – 30. marts 2011
  • opstart af sundhedsfaglig visitation af 112-opkald 1. april 2011.

Indstilling

Det indstilles:

  • At sundhedsfaglig visitation indføres i overensstemmelse med model 1.
  • At driftsudgifterne samt etableringsomkostningerne til vagtcentralen på 0,13 mio. kr. i 2010, 9,158 mio. kr. i 2011 og 9,480 mio. kr. i 2012 finansieres af prioriteringspuljen.
  • At sundhedstelefonen, som beskrevet i bilaget, oprettes umiddelbart efter, at sundhedsfaglig visitation er implementeret – forventelig medio 2011, og at funktionen evalueres efter 1. år.

Beslutning i Præhospitaludvalget den 14-10-2010

Udvalget anbefaler indstillingen overfor regionsrådet.

Beslutning i Forretningsudvalget den 10-11-2010

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådets beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Se beslutningen på video:
5. Etablering af sundhedsfaglig visitation i Region Syddanmark

Bilag:

 

 

 

 

6.      Ombygning af vagtcentral

Sagsnr:

10/191

 

Resumé

I forbindelse med indførelse af sundhedsfaglig visitation på regionens vagtcentral er der brug for en ombygning af nuværende vagtcentral. Anlægsudgifter er beregnet til 1 mio. kr.

Sagsfremstilling

Region Syddanmark har i lighed med de øvrige regioner etableret en vagtcentral til disponering af ambulancer og håndtering af Akut medicinsk koordinations funktionen (AMK). Vagtcentralen er placeret i regionens lokaler i bygning 14 på Odense Universitetshospital (OUH), og har været i drift siden 1. september 2009. Vagtcentralen drives af Falck A/S. Det er endvidere Falcks disponeringssystem (EVA2000), der i en periode benyttes på vagtcentralen.

Der har ikke tidligere i Region Syddanmark været foretaget en sundhedsfaglig visitation på vagtcentralen. Den visitation, der foregår, sker på politiets alarmcentral, hvor den politimand, der svarer et sundhedsrelateret 112 opkald, benytter nogle simple visitationsretningslinier udarbejdet af regionen. Det er via denne visitation, det afgøres, om der er behov for en ambulance, hvor hurtigt den skal sendes og om der er brug for yderligere hjælp som en lægebil.

På møde 17. december 2009 vedtog Danske Regioners bestyrelse et oplæg til det fremtidige sammenhængende akutsystem, herunder etablering af sundhedsfaglig visitation af 112-opkald via konferenceopkald mellem regionernes vagtcentraler og 112-alarmcentralerne.

Bygning 14 på OUH har gennemgået en renovering og ombygning, som blev afsluttet medio december 2008. Bygningen er blevet indrettet til kontorer for Falck og AMK-funktionen.

Ved indførelse af sundhedsfaglig visitation er de nuværende rammer for små. OUH har derfor stillet 1. salen til rådighed for vagtcentralen. Endvidere har IT-afdelingen været beredvillig til at opdele et lokale i forlængelse af vagtcentralen, der i dag benyttes i forbindelse med datacenteret.

På den baggrund er der udarbejdet et ideoplæg til en ombygning af vagtcentralen i bygning 14 på OUH. De samlede anlægsudgifter er beregnet til 1 mio. kr. (indeks 121,7) og omfatter renovering af stueetagen i bygning 14, ombygning af 1. sal i bygning 14 til kontorer og inddragelse af lokale ved datacenteret (jf. vedlagte idéoplæg). Det foreslås derfor, at der afsættes rådighedsbeløb på 1 mio. kr. til projektet.

Ifølge regionens byggeregulativ kan driftsområdet - i anlægssager under 5 mio. kr. - beslutte at reducere antallet af faser i projektforløbet. På den baggrund ansøges om en anlægsbevilling til vagtcentralen direkte på baggrund af vedlagte idéoplæg.
 

Indstilling

Det indstilles:

  • At ideoplægget for ombygningen af vagtcenralen godkendes.
  • At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 0,3 mio. kr. i 2010 (indeks 121,7) og 0,7 mio. kr. i 2011 (indeks 123,9) finansieret af prioriteringspuljen på anlægsbudgettet.
  • At der meddeles anlægsbevilling til ombygning af vagtcentralen på 1 mio.kr. (indeks 123,9).
  • At sundhedsdirektøren bemyndiges til at godkende licitationsresultatet indenfor anlægsbevillingen.

Beslutning i Præhospitaludvalget den 14-10-2010

Udvalget anbefaler indstillingen overfor regionsrådet.

Beslutning i Forretningsudvalget den 10-11-2010

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådets beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Se beslutningen på video:
6. Ombygning af vagtcentral

Bilag:

 

 

 

7.      Sundhedsforskning - revision af "Politik for sundhedsforskning i Region Syddanmark"

Sagsnr:

10/14203

 

Resumé

Regionsrådet vedtog i 2007 "Politik for Sundhedsforskning". Politikken har været gældende i 3 år, og der er sket en stor udvikling på sundhedsforskningsområdet. Samtidigt er der kommet flere nye udfordringer for sundhedsvæsnet, som vi må være forberedt på at håndtere, også via en fortsat styrkelse af sundhedsforskningen.

En revision af "Politik for sundhedsforskning i Region Syddanmark" skal sikre en fortsat positiv udvikling på sundhedsforskningsområdet, så patienterne fremover også tilbydes ydelser, der baseres på den nyeste viden.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog i 2007 "Politik for Sundhedsforskning", som skulle understøtte en styrkelse af og fortsat vækst i sundhedsforskningen i Region Syddanmark. Politikken har været gældende i 3 år, og der er sket en stor udvikling på sundhedsforskningsområdet. Samtidigt er der kommet flere nye udfordringer for sundhedsvæsnet, som man må være forberedt på at håndtere, også via en fortsat styrkelse af sundhedsforskningen.

På baggrund af udmøntningen af "Politik for sundhedsforskning i Region Syddanmark" er der sat mange nye initiativer i gang.

Udmøntningen har blandt andet betydet oprettelse af:

  • Forskerstøtteenhed i samarbejde med Syddansk Universitet til indhentning af midler fra fonde og puljer
  • Forskerservicefunktion i samarbejde med Syddansk Universitet til bedre udnyttelse af forskningsresultater kommercielt
  • Forskningsinfrastruktur – forskerne har en let og synlig adgang til støttefunktioner
  • Forskeruddannelse – der er oprettet en pulje til ph.d.-studier og en pulje til ansættelse som forsker og kliniker (post-doc.- stillinger).

Ovenstående har bidraget til, at der er en tydelig positiv udvikling i sundhedsforskningen i Region Syddanmark. Den videre udvikling kan understøttes af en ny revideret "Politik for Sundhedsforskning i Region Syddanmark".

Desuden er der siden den nuværende politiks indførelse sket en del på sundhedsområdet, som udfordrer sundhedsforskningen på nye områder og som en revision af "Politik for sundhedsforskning i Region Syddanmark" kan tage højde for.

Sundhedsudvalget drøftede derfor på mødet den 28.september 2010 status for sundhedsforskningen i Region Syddanmark og "Politik for sundhedsforskning i Region Syddanmark", samt temaområder der kan inddrages i overvejelserne omkring en evt. revision af "Politik for Sundhedsforskning". Sundhedsudvalget anbefaler, at der arbejdes videre med en revision.

Det indstilles på denne baggrund overfor regionsrådet, med sundhedsudvalgets anbefaling, at der sættes en proces i gang, der skal føre til en revision af "Politik for Sundhedsforskning". Med revisionen skal den positive udvikling på sundhedsforskningsområdet sikres, så patienterne fremover også tilbydes ydelser, der baseres på den nyeste viden.

Processen vil involvere alle relevante interessenter f.eks. Syddansk Universitet, sygehusledelser, forskere og patientforeninger. Arbejdet vil udgå fra det regionale strategiske forskningsråd. Sundhedsudvalget vil løbende blive orienteret om processen.

Processen vil forløbe frem til sommeren 2011, hvor forslag til en revideret politik for sundhedsforskning, efter drøftelse og anbefaling fra sundhedsudvalget, indstilles regionsrådet til beslutning.

 

Forskningspulje til tværgående forskningsprojekter - der kan søge støtte til projekter som går på tværs af sygehuse og sektorer.

Indstilling

Det indstilles: 

  • At der sættes en proces i gang, der skal føre til en revision af "Politik for Sundhedsforskning i Region Syddanmark".

Beslutning i Forretningsudvalget den 10-11-2010

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådets beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Se beslutningen på video:

7. Sundhedsforskning - revision af "Politik for sundhedsforskning i Region Syddanmark"

Bilag:

 

 

 

8.      Sygehus Lillebælt, Vejle; Byggeprogram for ombygning til PET/CT scanner

Sagsnr:

10/14847

 

Resumé

Antallet af scanninger har været stigende siden 2006, og for at imødekomme det stigende behov, skal der på Sygehus Lillebælt Vejle installeres en ekstra PET/CT scanner. I den forbindelse skal der ske ombygning og tilpasning af eksisterende lokaler, og der foreligger nu et byggeprogram til godkendelse.

 

Sagsfremstilling

Da antallet af scanninger har været stigende siden 2006, er der behov for at øge kapaciteten til PET/CT scanninger på Vejle Sygehus. I forbindelse med installering af en ekstra PET/CT scanner på sygehuset, er det nødvendigt at ombygge og tilpasse eksisterende lokaler for skaffe plads til patienter og arbejdsområder til personalet.

Regionsrådet godkendte den 26. oktober 2009 afsættelse af 20 mio. kr. til etablering af en PET/CT scanner på Sygehus Lillebælt Vejle, samt ombygninger i forbindelse hermed. På baggrund heraf forelægges et byggeprogram, vedr. ombygning i forbindelse med installering af scanneren, til godkendelse. Det drejer sig om tilpasning og ombygning af eksisterende lokaler på Vejle sygehus for at skaffe mere plads til patienter, samt flere arbejdspladser til personalet. De eksisterende rum er kælderrum uden dagslys, som i dag anvendes til bl.a. sikringsrum og depotrum. Lokalerne ombygges til venterum til patienter, beskriverrum, konferencerum, undersøgelsesrum samt nødvendige birum. 

Rådighedsbeløb og anlægsbevilling er afsat på ramme til medicoteknisk apparatur 2009, hvorfra PET/CT scanneren er betalt. Det er mest hensigtsmæssigt, at de resterende midler til ombygning flyttes til et særskilt anlægsprojekt på Vejle Sygehus.

 

Indstilling

Det indstilles:

  • At byggeprogrammet vedr. ombygninger i forbindelse med installering af en PET/CT scanner på Sygehus Lillebælt Vejle godkendes.
  • At der meddeles en anlægsbevilling på 5,354 mio.kr. (indeks 123,9) til ombygning af eksisterende lokaler i forbindelse med installering af PET/CT scanner, idet anlægsbevilling til ramme til medicoteknisk apparatur 2009 tilsvarende reduceres med 5,354 mio. kr. (indeks 123,9).
  • At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 0,9 mio. kr. i 2010 (indeks 121,7) og 4,454 mio. kr. i 2011 (indeks 123,9) til ombygning i forbindelse med installering af PET/CT scanner på Vejle Sygehus, finansieret af ramme i 2010 til medicoteknisk apparatur 2009.
  • At sundhedsdirektøren bemyndiges til at godkende licitationsresultatet.

Beslutning i Sundhedsudvalget den 26-10-2010

Udvalget anbefaler indstillingen overfor regionsrådet.

Beslutning i Forretningsudvalget den 10-11-2010

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådets beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Se beslutningen på video:

8. Sygehus Lillebælt, Vejle; Byggeprogram for ombygning til PET/CT scanner

Bilag:

 

 

 

9.      Udmøntning af det økonomiske råderum i 2011 inden for Regional Udvikling

Sagsnr:

10/14858

 

Resumé

I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2011 anmodede regionsrådet Udvalget for Regional Udvikling om at udarbejde en konkret plan for udmøntning af det økonomiske råderum på 10 mio. kr. i 2011 inden for Regional Udvikling.

Der forelægges 7 projektforslag til udmøntning af råderummet med et samlet omfang på 10 mio. kr. 

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2011 i regionsrådet den 27. september 2010, blev der indgået forlig om bl.a. udmøntning af et midlertidigt råderum på 10 mio. kr. i 2011 inden for nedenstående fokusområder, jf. vedlagte bilag. Udvalget for Regional Udvikling blev anmodet om en konkret udmøntningsplan.

Fokusområder for udmøntning af det økonomiske råderum:

1. Gang i Væksten

1.a. Velfærdsteknologi startpakke. 

1.b. Udkantslånepakke til opstartsvirksomheder i udkantområder i form af lånefond.

 

2. Trafik

2.a. Analyse af mulighederne for en fast forbindelse mellem Als og Fyn.

2.b. Kollektiv trafik - Flere med bussen.

 

3. Styrkelse af den syddanske kulturarv

3.a. Grænselandet som Europæisk Kulturregion – Sønderborg som Europæisk Kulturhovedstad.

3.b. Formidling af kulturarven – Jelling som regionalt formidlingscenter.

 

4. Syddanmark som Science region.

Der er udarbejdet forslag til udmøntning af det økonomiske råderum i 2011 i form af en række projekter, som er nærmere beskrevet i vedlagte bilag.

 

Projekt

Tidsplan

Budget

1.a. Velfærdsteknologisk startpakke

2011-

1,9 mio. kr.

1.b. Etablering af lånefond for opstartsvirksomheder i yderområder

Beh. på Vækstforummøde d. 29. nov. 2010. Ved en positiv indstilling: Arb. i gang i beg. af 2011

800.000 kr.

2.a. Analyse af mulighederne for en fast forbindelse mellem Als og Fyn

1. dec. 2010 – 30. nov. 2011

3 mio. kr.

2.b. Kollektiv trafik - Flere med bussen

Dec. 2010 – feb. 2011

800.000 kr. 

3.a. Rammebevilling til støtte for Sønderborgs kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad 2017

2010-11

1 mio. kr.

3.b. Formidling af kulturarven – Jelling som regionalt formidlingscenter

2011-12

1½ mio. kr.

4. Syddanmark som science region

2011-12

1 mio. kr.

Anbefalingen fra Udvalget for Regional Udvikling på møde den 2. november 2010 vedr. tilføjelsen til projekt 2b om at projektet også omfatter uddannelsessøgende og udnyttelse og undersøgelse af kapaciteten på udvalgte afgange, er indarbejdet i det vedlagte bilag "udmøntning af det økonomiske råderum".

Indstilling

Det indstilles:

  • At forslag til plan for udmøntning af det økonomiske råderum i 2011 inden for Regional Udvikling godkendes, med tilføjelse af anbefaling fra udvalget for Regional Udvikling vedr. projekt 2.b.

Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 02-11-2010

Indstillingen anbefales over for regionsrådet, idet der til projekt 2.b. "Ældre og kollektiv trafik i Region Syddanmark" under "Andet" tilføjes, at projektet også omfatter uddannelsessøgende og udnyttelse af kapaciteten på udvalgte afgange.

 

Beslutning i Forretningsudvalget den 10-11-2010

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

 

Regionsrådets beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Se beslutningen på video:

9. Udmøntning af det økonomiske råderum i 2011 inden for Regional Udvikling

Bilag:

 

 

 

 

10.    Kulturpuljen oktober 2010 til mindre projekter

Sagsnr:

10/15469

 

Resumé

Til Kulturpuljens oktober-uddeling til mindre projekter er der modtaget 50 ansøgninger, hvoraf 9 indstilles til bevilling. 

Sagsfremstilling

Region Syddanmarks kulturpulje har til formål at udvikle kulturområdet og skabe interesse og synlighed om hele regionen. Kulturpuljen har modtaget 50 ansøgninger til oktober-uddelingen. Et varieret og aktivt kulturliv er et stærkt konkurrenceparameter for regionen og udgør et vigtigt element i tiltrækningen af arbejdskraft, investeringer og turister til området.

Administrationen har vurderet de indsendte ansøgninger og indstiller på denne baggrund ni projekter til tilskud på i alt kr. 1.679.340 kr.

Ansøgningerne er nummereret med 1-11-24-25-30-32-37-38-50 i oversigten.

Følgende ansøgninger indstilles til bevilling:

  • 1 - Teaterskole på Fanø - talentkursus for 14-17 årige - 300.000 kr.
  • 11 - 18FRAMES - det manglende regionale led i filmfødekæden - et talentudviklingsprojekt for unge filminteresserede over 25 år - 240.600 kr.
  • 24 - Orglets Dag 2011 - synliggør Carl Nielsens værker i 12-16 kirker i regionen, styrker talentudviklingen af unge og gennemføres på tværs af kommunegrænser - 73.000 kr.
  • 25 - Kultur- og erhvervsprojekt i Kunstnerhuset i Skærbæk, et uddannelsesforløb for kunstnere i hele regionen med det formål at få kunstnere og erhvervsliv til at arbejde sammen - 125.740 kr.
  • 30 - Spoken Word Festival 2011 i Odense - fremmer talentudvikling gennem workshops og events, første festival i denne genre i Danmark - 300.000 kr.
  • 32 - Udvikling af Den Rullende Musikskole, hvor musikskolen kommer ud til børn og unge i hele regionen - 50.000 kr.
  • 37 - Videnskabsteater med inddragelse af publikum, samarbejde mellem Naturama og B&U Teatret i Svendborg - kan implementeres på andre museer - 270.000 kr.
  • 38 - WABA International Brick Sculpture Symposium 2011 - Sønderborg, et symposium, der gennemføres i samarbejde mellem et teglværk og professionelle kunstnere (Bjørn Nørgaard deltager bl.a.) for at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og kulturen - 250.000 kr.
  • De øvrige ansøgninger er af administrationen vurderet og indstillet til afslag, da de ikke i tilstrækkelig grad opfylder kriterierne for kulturpuljens retningslinier og hensigten med strategien.
  • Anbefalinger til afslag er i oversigten markeret med C og udgør et ansøgt beløb på i alt kr. 5.231.760 kr.
  • Ved behandlingen af sagen på mødet i Udvalget for Regional Udvikling den 2. november 2010 blev det fra udvalgets side foreslået, at administrationen tager kontakt til projekt nr. 22 og 28 med henblik på yderligere oplysninger. Udvalget vil herefter drøfte disse sager igen med henblik på evt. anbefaling over for regionsrådet.

 

50 - The Inspiring Region - fælles satsning om produktudvikling og markedsføring for alle statsanerkendte museer i regionen, der er samlet i Museumsforum Syddanmark - 70.000 kr. til en udviklingsworkshop med deltagelse af regionens museer (Der var søgt om 200.000 kr. til projektet).

Indstilling

Det indstilles:

  • At der ydes tilskud til projekterne nr. 1, 11, 24, 25, 30, 32, 37, 38 og 50 på i alt 1.679.340 kr. fra kulturpuljens oktober uddeling 2010.

 

Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 02-11-2010

Indstillingen anbefales overfor regionsrådet.

 

Beslutning i Forretningsudvalget den 10-11-2010

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådets beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Se beslutningen på video:
10. Kulturpuljen oktober 2010 til mindre projekter

Bilag:

 

 

 

11.    Indstillinger og orientering fra Vækstforum

Sagsnr:

10/603

 

Resumé

Vækstforum har på mødet den 9. september 2010 behandlet to ansøgninger, som indstilles til bevilling i regionsrådet på ca. 32. mio. kr.

Regionsrådet orienteres herudover om udkast til Handlingsplan 2011, som forelægges til endelig godkendelse i Vækstforum den 29. november 2010 samt om Vækstforums nye partnerskabsaftale med regeringen med fokus på velfærdsteknologi, energi og grænseoverskridende samarbejde.

 

Sagsfremstilling

Orientering om Vækstforums handlingsplan

På mødet i Vækstforum den 9. september 2010, drøftede Vækstforum udkast til Handlingsplan 2011. Der er lagt op til, at den nuværende handlingsplan videreføres med tilføjelse af, at klynger fastholdes som forretningsområde, men at området indsnævres til alene at omfatte spirende klynger med dokumenteret potentiale til at blive modne klynger.

Derudover vil klynger være at betragte som et redskab inden for de andre tre forretningsområder: Velfærdsteknologier- og service, Energi og Oplevelseserhverv.

Vækstforum anmodede desuden vækstforumsekretariatet om at foretage en screening af regionens yderområder, med særligt fokus på at afdække ressourcer i yderområderne som kan bringes i spil, herunder uddannelsesinstitutioner, virksomheder mv. Forslag til Handlingsplan 2011 forelægges til endelig godkendelse i Vækstforum den 29. november 2010.

Orientering om partnerskabsaftale med regeringen

På mødet den 9. september 2010 drøftede Vækstforum desuden indspil til partnerskabsaftale med regeringen, og den 24. september 2010 blev der indgået en partnerskabsaftale indeholdende følgende fire hovedpunkter:

Satsning på velfærdsteknologi og offentlig-privat innovation.
Styrket adgang til risikovillig kapital i Vestdanmark.
Grænseoverskridende forsknings- og uddannelsessamarbejde.
 

Projekter indstillet til tilskud fra de regionale erhvervsudviklingsmidler
Syddansk Vækstforum behandlede desuden på mødet den 9. september 2010 to projekter, som Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der ydes tilskud til fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.
 

Projekt Lean Energy Cluster
Projektet Lean Energy Cluster (LEC) har det overordnede formål, at skabe fornyet vækst og beskæftigelse indenfor energibranchen gennem udvikling, produktion og implementering af energieffektive teknologier. Den primære målgruppe for projektet er små og mellemstore virksomheder, som arbejder med energieffektive teknologier.
Målet med LEC er, at skabe vækst i beskæftigelse og omsætning inden for brancher, der arbejder med energieffektive løsninger. LEC vil muliggøre visionen om Syddanmark som nationalt og internationalt fyrtårn for energieffektive løsninger.
LEC søger at styrke og udvikle energieffektiviseringsbranchen gennem flere målrettede aktiviteter i form af blandt andet gennemførelse af projekter til udvikling af ny teknologi, tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft, styrkelse af offentlig-privat innovationssamarbejde m.m.
Projektet indeholder tre hovedaktiviteter:
1) Etablering af LEC, som skal være drivkraft og tilbyde service mv. i forbindelse med udvikling, produktion og implementering af energieffektive teknologier i et samarbejde mellem kunder, leverandører og videncentre samt tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft og udvikling af metoder til øget offentlig-privat innovationssamarbejde.
2) Gennemførelse af projekt "Nye energiteknologier og testcenter til væksthuserhvervet".
3) Gennemførelse af projektet "Elektrisk renovationskøretøj og city recycler".
Satsningen skal understøtte ambitionen om at øge indkomstvæksten i Syddanmark til 4% og værditilvæksten fra 1,2% til 2%. Satsningen skal samtidig understøtte regionens og Danmarks ønske om at fastholde den internationale anerkendelse som førende i forhold til udvikling, anvendelse og eksport af energieffektive løsninger. Der er både et vækstperspektiv og et miljøperspektiv i projektet.
LEC bygges op omkring stærke spidskompetencer indenfor energieffektive teknologier, som er en stor styrke i Syddanmark. Bag etablering af LEC er et betydeligt antal private virksomheder, heraf er ca. 100 virksomheder repræsenteret via Mechatronics Cluster Denmark og KøleVirksomhedsCenterAlsion-DK, SydEnergi samt offentlige parter.
Gennemføres projektet med succes, vil resultatet være, at virksomhederne udvikler nye teknologier og energieffektive løsninger og dermed øger produktiviteten og væksten.
Projektet har et samlet budget på 58,7 mio. kr.
Projekt "Satsning på en Fødevareklynge i den syddanske region"
Det andet projekt, der indstilles til støtte, søger at udnytte, at der i den syddanske region findes mange dygtige og specialiserede fødevareproducenter.
Projektet "Satsning på en Fødevareklynge i den syddanske region" er et resultat af det arbejde, som Vækstforum i juni 2009 bad Væksthus Syddanmark om at understøtte, med henblik på at udvikle en spirende klynge på fødevareområdet.
Der er tale om et projekt, som, via i første omgang fælles forretningsudvikling, sigter mod at skabe vækst i de deltagende fødevarevirksomheder. Sideløbende etableres en platform for yderligere forretningsudvikling og udvikling af strategisk samarbejde. 12 større og mindre fødevarevirksomheder deltager fra starten. Det forventes, at dette tal vil stige til 50 i løbet af projektperioden, hvoraf en væsentlig del vil være lokaliseret i regionens yderområder.
Der arbejdes på at styrke væksten i fødevarevirksomhederne på tre måder:
1. Nye måltidskoncepter- og produkter, hvor formålet er at udvikle og tilbyde måltidskoncepter sammensat af produkter fra fødevarevirksomheder i den syddanske region til private kantiner i regionen.
2. Forretningsplan på foodservice og cateringområdet, hvor formålet er at udvikle en forretningsmodel indenfor foodservice/catering-området. I første omgang udvikles der en velkomstpakke til turister i sommerhuse, med et udvalg af produkter og madoplevelser fra regionens små og mellemstore fødevarevirksomheder.
3. En fælles platform, hvor formålet er at opbygge en fælles platform og et forbedret samarbejde mellem fødevareaktører på tværs af regionen. Der vil være fokus på netværksopbygning mellem aktører i regionen, hvor der bygges videre på de lokale kendetegn og brands.
Projektet har et samlet budget på 11,7 mio. kr.
 
Styrkelse af grøn offshore energi.

Indstilling

Region Syddanmarks Vækstforum indstiller til regionsrådet:

Vedr. projektet "Lean Energy Cluster" indstilles det:

At projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2010 på 29.042.230 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 49,43% af de godkendte støtteberettigede udgifter.

At det er en forudsætning for bevillingen, at ansøger kan dokumentere, at de har et tilstrækkeligt økonomisk fundament til at kunne gennemføre projektet.

At det forudsættes, at der i mindst 1/3 af de igangsatte udviklingsprojekter, deltager partnere fra yderområderne.

At det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet, stilles til rådighed for offentligheden.

At det tilkendegives, at regionsrådet og Vækstforum med denne beslutning ikke har taget stilling til eventuel medfinansiering af yderligere delprojekter.

Vedr. projektets gennemførelse indstilles det endvidere:

At bestyrelsen for Lean Energy Cluster bør sammensættes, så den har en høj grad af virksomhedsrepræsentation, deltagelse fra forsknings- og videninstitutioner samt offentlige myndigheder. Bestyrelsen kan med fordel suppleres med repræsentanter fra det private erhvervsliv som repræsenterer efterspørgselssiden, herunder gartneri og byggeri.

Vedr. projektet "Satsning på en fødevareklynge i den syddansk region" indstilles det:

At projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2010 på 2.937.005 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 25% af de godkendte støtteberettigede udgifter.

At 20 % af den skitserede private medfinansiering skal være dokumenteret inden 1. rate af tilskud fra regionalfonden kan udbetales.

At der i projektperioden udvikles en forretningsmodel for, hvordan samarbejdet bliver selvbærende økonomisk mv. efter projektperioden.

At der etableres en styregruppe eller lignende for projektet med overvægt af virksomhedsrepræsentanter.

At der etableres en følgegruppe for projektet med deltagelse fra vækstforums sekretariatsgruppe.

At det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet, stilles til rådighed for offentligheden.

Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 11-10-2010

Til orientering.

Beslutning i Forretningsudvalget den 10-11-2010

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådets beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Se beslutningen på video:
11. Indstillinger og orientering fra Vækstforum

 

 

12.    Rammebevilling til støtte for Sønderborgs kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad 2017

Sagsnr:

09/2772

 

Resumé

Kandidaturet "Sønderborg som Europæisk Kulturhovedstad 2017" foregår i et forpligtende dansk-tysk samarbejde mellem de 4 Sønderjyske kommuner, Flensburg samt kredsene Schleswig-Flensburg og Nordfriesland.

Da den folkelige kultur i Sønderborg og Sønderjylland-Slesvig er en af flere drivkræfter i Region Syddanmarks bestræbelser på at gå fra grænseregion til vækstregion, og derudover understøtter samarbejdet hen over grænsen, ønsker Region Syddanmark at støtte kandidaturet.

 

Sagsfremstilling

Kandidaturet "Sønderborg som Kulturhovedstad 2017" foregår i et forpligtende samarbejde mellem Sønderborg Kommune, Haderslev Kommune, Aabenraa Kommune og Tønder Kommune på dansk side, samt byen Flensburg og kredsene Schleswig-Flensburg og Nordfriesland på tysk side.

Region Syddanmark ønsker at støtte Sønderborgs kandidatur som Europæisk Kulturhovedstad 2017. Den folkelige kultur i Sønderborg og Sønderjylland-Slesvig er en vigtig drivkraft i Region Syddanmarks bestræbelser på at gå fra grænseregion til vækstregion. Dertil kommer, at der er mange positive effekter at hente alene ved kandidaturet til at blive Europæisk Kulturhovedstad 2017. Initiativet kan samle alle områdets aktører om et kulturelt fyrtårnsprojekt, der kan brande regionen – nationalt og internationalt – og samtidig vise hele Europa og verden, hvilket sprudlende kulturliv der findes i og omkring grænselandet i Sønderborg og Sønderjylland-Slesvig.

På den baggrund foreslås det, at Region Syddanmark i 2010 og 2011 stiller en samlet rammebevilling på 2 mio. kr. til rådighed for konkrete aktiviteter, der støtter kulturhovedstadsinitiativet. Forslag til finansieringen af rammebevillingen fremgår nedenfor. Ansøgte aktiviteter og projekter under rammebevillingen, skal have til formål at styrke Sønderborgs kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad 2017. Endvidere skal de bidrage til at understøtte den kulturelle sammenhængskraft i Sønderjylland-Slesvig, og gerne i hele den omkringliggende region.

Finansiering af rammebevilling.

Den samlede rammebevilling på 2 mio. kr. finansieres af 2 x 1 mio. kr. fra hhv.:

a) budgetposten for 2010 "Region Syddanmark som uddannelses- og kulturregion" og

b) midlertidigt råderum for Regional udvikling 2011.

ad a) Region Syddanmark som uddannelses- og kulturregion

I 2010 har Region Syddanmark afsat 2 mio. kr., der har til formål at understøtte indsatsen med at højne uddannelsesniveauet og gennem en kulturpolitisk satsning at fastholde regionens befolkning og være attraktiv som bosættelsesregion. Der foreslås anvendt 1 mio. kr. som en del af rammebevillingen til støtte for Sønderborg som Europæisk Kulturhovedstad 2017.

ad b) Region Syddanmarks midlertidige råderum for regional udvikling 2011

I 2011 har Region Syddanmark et midlertidig råderum for regional udvikling på 10 mio. kr. Regionsrådet har besluttet, at en del af disse midler skal understøtte Grænselandet som Europæisk Kulturregion, herunder Sønderborg som Europæisk Kulturhovedstad. Af disse midler foreslås 1 mio. kr. anvendt til rammebevillingen til støtte for Sønderborgs kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad 2017, jf. andet dagsordenspunkt  vedrørende udmøntning af det økonomiske råderum 2011.

Vurderingskriterier

Konkrete aktivitets- og projektansøgninger initieres af Sønderborg Kommune/2017-sekretariatet og indsendes løbende til Region Syddanmark til administrativ godkendelse. Dette betyder, at udmøntningen af puljemidlerne sker successivt. Hver ansøgning vedlægges en anbefaling fra initiativets styregruppe, hvor Region Syddanmark er repræsenteret. Samtidig skal det fremgå, hvordan aktiviteten indgår i kandidaturets procesplan for udarbejdelse af ansøgningen om at blive Europæisk Kulturhovedstad.

Ansøgninger om konkrete aktivitets- og projektforslag skal leve op til følgende kriterier:

Regionalt perspektiv: Forslaget skal inddrage eller dække andre parter end Sønderborg Kommune og medføre synlighed af Region Syddanmarks bidrag.

Forslag skal endvidere indeholde:

Effekt: Det skal godtgøres, hvilken effekt der forventes af forslaget set i forhold til budgettets størrelse, samt at forslaget er til fordel både for kandidaturet og for styrkelsen af den kulturelle sammenhængskraft i grænseområdet.
Formål/projektbeskrivelse
Partnere (hvor dette er relevant)
Målgruppe (hvor dette er relevant)
Effekt

Aktiviteter og projekter inden for den samlede ramme skal være afsluttet senest i 2011. Der skal aflægges regnskab påtegnet af kommunens økonomiansvarlige senest i februar 2012.

Da Sønderborg Kommune har demonstreret et væsentligt egen-engagement via allokering af p.t. i størrelsesordenen 4,25 mio. kr. til gennemførelse af kulturhovedstadsinitiativet, accepterer Region Syddanmark konkrete ansøgninger uden yderligere egenfinansiering.

For nærmere oplysning om Sønderborg som Europæisk Kulturhovedstad 2017, henvises til http://www.sonderborg2017.dk/

 

Budget

Indstilling

Det indstilles:

  • At der i 2010 stilles 1 mio. kr. fra budgetposten "Region Syddanmark som uddannelses- og kulturregion" til rådighed for den samlede rammebevilling på 2 mio. kr. til konkrete aktiviteter, der støtter Sønderborgs kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad 2017. Rammebevillingen udmøntes successivt i 2010 og 2011, og aktiviteterne skal være gennemført senest i 2011. Der er foreslået afsat yderligere 1 mio. kr. fra det midlertidige råderum for Regional Udvikling i 2011 til rammebevillingen, jf. andet dagsordenspunkt, således at den samlede bevilling beløber sig til i alt 2 mio. kr.

Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 02-11-2010

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning i Forretningsudvalget den 10-11-2010

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådets beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Se beslutningen på video:
12. Rammebevilling til støtte for Sønderborgs kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad 2017

 

 

 

13.    Syddansk Uddannelsesaftale og temaer for uddannelsespuljen 2011

Sagsnr:

10/840

 

Resumé

Syddansk Uddannelsesaftale blev indgået i september 2009 og gælder i fire år. Regionsrådet modtager en årlig status på Syddansk Uddannelsesaftale, herunder om de initiativer, der er sat i gang med henblik på at indfri målene.

Regionsrådet skal desuden fastlægge temaer for uddannelsespuljen 2011 og vedtage kriterier som ansøgningerne vurderes ud fra.

 

Sagsfremstilling

Syddansk Uddannelsesaftale er Region Syddanmarks samlede uddannelsessatsning, der med udgangspunkt i ungdomsuddannelserne samler alle aktører: Kommuner, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv m.fl. med målene om, at 95% får en ungdomsuddannelse og 50% en videregående uddannelse. Aftalen blev underskrevet af alle parter den 30. september 2009, og siden da er der igangsat en række initiativer.

Regionsrådet bevilligede den 27. september 2010 ca. 19 mio. kr. til to projekter der understøtter to af de tværgående indsatsområder i Uddannelsesaftalen – "Undervisningsmiljø og pædagogik" og "Unge med personlige, sociale og faglige kompetencer og problemer".

Uddannelsesaftalen skal tage udgangspunkt i allerede eksisterende erfaringer. Der er derfor udarbejdet en kortlægning af projekter og tiltag målrettet 95% målsætningen i hele landet. På hjemmesiden vejetilviden.dk kan man søge på projekter, der er gennemført, deres indhold og projektets relation til effektmodellen. Der arbejdes på, i samarbejde med Undervisningsministeriet og de øvrige regioner, at gøre hjemmesiden til den nationale database.

Der udvikles desuden på en effektmodel, der blandt andet skal beskrive status og udviklingen på en række definerede udfordringer for regionen og kommunerne, så det er muligt at se, på hvilke områder udviklingen går godt og dermed hvilke løsninger, det er relevant at udbrede. Det er målet, at effektmodellen dermed bliver brugt til at beskrive, hvilke tiltag der fremadrettet skal arbejdes med, og til at vurdere den forventede effekt ved ansøgninger til uddannelsespuljen.

Temaer uddannelsespuljen 2011

På det seneste møde i styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale den 14. oktober 2010, blev indsatsområderne for 2011 drøftet, og styregruppen anbefaler regionsrådet, at uddannelsespuljen for 2011 målrettes følgende 3 temaer:

1. Nye tilbud, der kan støtte de ikke-uddannelsesparate unge i at gennemføre en uddannelse og gøre dem uddannelsesparate.

2. Synliggørelse af Erhvervsuddannelserne som attraktiv karrierevej i grundskolen – også for stærke unge.

3. Aktiviteter som sikrer, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse med perspektiv i forhold til efterfølgende videregående uddannelse – for de unge der har svært ved overgangen til videregående uddannelse.

Ansøgningsfristerne i 2011 forventes at blive den 15. april 2011 og den 14. oktober 2011.

Kriterier for uddannelsespuljen

Administrationen anbefaler, at regionsrådet fastlægger kriterier, som ansøgningerne til uddannelsespuljen vurderes ud fra. Administrationen foreslår følgende vurderingskriterier:

  • Om der er tale om et udviklingsprojekt.
  • Om projektet understøtter Syddansk Uddannelsesaftale og ligger indenfor de af regionsrådet fastlagte temaer for uddannelsespuljen.
  • Projektets forventede effekt på målsætningen om, at 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Vurderingen foretages ud fra effektmodellen.
  • Projektets nyhedsværdi.
  • Om projektet fremmer samarbejdet mellem alle aktører i Syddansk Uddannelsesaftale.
  • Om projektets leverancer formidles bredt i regionen til alle aktører i Syddansk Uddannelsesaftale.
  • Effektmodellen er som nævnt fortsat under udvikling.
  • Om projektets leverancer kan videreføres efterfølgende uden tilførsel af ekstra midler.

Indstilling

Det indstilles:

  • At temaerne for uddannelsespuljen i 2011 bliver:

1: Nye tilbud, der kan støtte de ikke-uddannelsesparate unge i at gennemføre en uddannelse og gøre dem uddannelsesparate.

2: Synliggørelse af Erhvervsuddannelserne som attraktiv karrierevej i grundskolen – også for stærke unge.

3: Aktiviteter som sikrer, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse med perspektiv i forhold til efterfølgende videregående uddannelse – for de unge der har svært ved overgangen til videregående uddannelse.   

  • At kriterierne for uddannelsespuljen godkendes.
  • At orienteringen om Syddansk Uddannelsesaftale tages til efterretning.

Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 02-11-2010

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning i Forretningsudvalget den 10-11-2010

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

 

Regionsrådets beslutning

Indstillingen tiltrådt med den tilføjelse, at der til tema 1 tilføjes følgende: "samt de unge, der kan klare sig med ekstra støtte".

Se beslutningen på video:
13. Syddansk Uddannelsesaftale og temaer for uddannelsespuljen 2011

 

 

 

14.    Høring vedrørende indgåelse af driftsoverenskomst på FVU-området

Sagsnr:

10/16177

 

Resumé

Regionsrådet skal høres forud for indgåelse af driftsoverenskomster på FVU- (forberedende voksenundervisning) og ordblindeområdet. VUC Fyn & Fyns HF-kursus ønsker at indgå driftsoverenskomst med Nyborgskolen. Det vurderes, at indgåelse af driftsoverenskomst med Nyborgskolen vil styrke det i forvejen solide fundament af FVU-udbud på Fyn.

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal i henhold til "lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse", i samarbejde med voksenuddannelsescentrene i regionen, koordinere FVU-indsatsen, herunder den stedlige placering af udbuddet i regionen og kapaciteten, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret voksenuddannelsestilbud til alle.

En driftsoverenskomst er en aftale mellem et voksenuddannelsescenter og en uddannelsesinstitution, der giver uddannelsesinstitutionen mulighed for at udbyde FVU-undervisning.

De nuværende driftsoverenskomster har været gældende siden 1. januar 2009. Regionsrådet skal høres, før de seks voksenuddannelsescentre i regionen indgår nye driftsoverenskomster. Driftsoverenskomster kan indgås løbende.

VUC Fyn & Fyns HF-kursus har den 13. oktober 2010 indsendt høringsmateriale til Region Syddanmark. Af materialet fremgår det, at VUC Fyn & Fyns HF kursus ønsker at indgå driftsoverenskomst med Nyborgskolen. VUC Fyn & Fyns HF-kursus har i forvejen overenskomst med 11 andre parter på Fyn. Hvis ansøgningen imødekommes, vil det i forvejen solide udbud af FVU og ordblinde undervisning på Fyn blive styrket.

Indstilling

Det indstilles:

At VUC Fyn & Fyns HF-kursus indgår driftsoverenskomst med Nyborgskolen og at vedlagte høringssvar til VUC Fyn & Fyns HF-Kursus sendes.

Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 02-11-2010

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning i Forretningsudvalget den 10-11-2010

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådets beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Se beslutningen på video:
14. Høring vedrørende indgåelse af driftsoverenskomst på FVU-området

Bilag:

 

 

 

15.    Orientering om Region Syddanmark som Science Region

Sagsnr:

09/7227

 

Resumé

I forlængelse af, at det Nationale Center for Natur, Teknik og Sundhed i 2009 blev placeret på Alsion i Sønderborg, besluttede regionsrådet den 24. august 2009 at arbejde for at udvikle Region Syddanmark til en Science Region.

En science region er kendetegnet ved at være en region, hvor der målrettet arbejdes med at udvikle undervisningen indenfor fagområderne natur, teknik og sundhed igennem hele uddannelsessystemet, fra grundskole til universitet. Dermed hæves det samlede kompetenceniveau til gavn for både erhvervslivet og det offentlige.

 

Sagsfremstilling

Det vurderes, at der af hensyn til konkurrenceevnen blandt syddanske erhvervsvirksomheder, vil være et stigende behov for arbejdskraft med stærke kompetencer indenfor især de naturvidenskabelige og tekniske fagområder på alle videregående niveauer i årene fremover.

Regionsrådet besluttede derfor den 24. august 2009 at arbejde for at udvikle Syddanmark til en Science Region. NTS-centeret (Det Nationale Center for Natur, Teknik og Sundhed) fik i december 2009 bevilget 6,5 mio. kr. til projektet "Fra børnehave til Phd" fra regionsrådets uddannelsespulje. Dette projekt er i gang, og er ved at udvikle nye undervisningsforløb indenfor natur, teknik og sundhed i et samarbejde med de formelle og uformelle læringsmiljøer.

De langsigtede formål

Målet er at udvikle Syddanmark til en spydspidsregion for udviklingen af en national science satsning med de overordnede formål:

  • At regionen på sigt kan skabe og tiltrække vækstvirksomheder indenfor natur, teknik og sundhed.
  • At virksomhederne i regionen har adgang til arbejdskraft med de relevante naturfaglige kompetencer for at sikre en langsigtet bæredygtig udvikling i virksomhederne.

Særligt i forhold til virksomheder indenfor energi, velfærdsteknologi og andre videnstunge erhverv, er det væsentligt med et naturvidenskabeligt kompetenceløft, idet energierhvervene eksempelvis har svært ved at tiltrække ingeniører til offshoreerhvervene i Esbjerg-området.

Indenfor Lean Energy Cluster (energieffektivisering) er der i øjeblikket ved at blive udarbejdet en analyse af behovet for fremtidig arbejdskraft med videregående uddannelser og forskningskompetencer.

I den netop indgåede partnerskabsaftale mellem regeringen og Syddansk Vækstforum indgår Science Region som en del af aftalen.

Midlet på kort sigt

Midlet til at kunne nå de langsigtede formål er at højne arbejdsstyrkens kompetencer ved allerede i grundskolen at skabe interessen for de naturvidenskabelige fag. Dette skal medvirke til, at flere unge vælger fagretninger indenfor natur, teknik og sundhed på både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser og efterfølgende også vælger videregående uddannelser indenfor disse fag. Kommunerne er derfor væsentlige aktører i bestræbelserne for at blive en Science Region.

Det forventes, at initiativet også vil appellere til drengene, som i forhold til gennemførelse på især de videregående uddannelser halter langt efter pigerne. Skabes der et større engagement i undervisningen i hele uddannelsessystemet, kan initiativet derfor forventes at have effekt på såvel 95% som 50% af målsætningerne.

Administrationen arbejder i øjeblikket på at indgå en udviklingskontrakt med NTS-centeret og DNF (Dansk Naturvidenskabsformidling).

DNF bliver, i samarbejde med NTS-centeret, ansvarlig for at etablere en kommunal infrastruktur i form af netværk mellem kommuner indenfor det naturvidenskabelige område. Målet er, at flest mulige kommuner udvikler strategier for at udvikle undervisningen indenfor natur, teknik og sundhed i grundskolerne. 

NTS-centeret får ansvaret for udvikling og opkvalificering af underviserne i grundskole og ungdomsuddannelse, samt udvikling og afprøvning af nye læseplaner og nyt undervisningsmateriale. Dette arbejde vil være en naturlig overbygning på projektet "Fra børnehave til Phd".

Hertil har NTS-centeret den 8. oktober 2010 indsendt en ansøgning til regionens uddannelsespulje på 3,5 mio. kr. Ansøgningen vil blive behandlet på regionrådets møde den 13. december 2010.

Det vil være relevant at indarbejde sciencesatsningen i den nye Regionale UdviklingsPlan. Det vurderes, at det er væsentligt for initiativets succes, at det sker i et tæt samarbejde med kommunerne.

 

At befolkningen i regionen har en almen dannelse indenfor, og kendskab til, naturvidenskab og dermed viden til at kunne tage stilling til den samfundsmæssige og teknologiske udvikling.

Indstilling

Til orientering.

 

Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 02-11-2010

Til orientering.


Beslutning i Forretningsudvalget den 10-11-2010

Til orientering.

Regionsrådets beslutning

Til orientering.

Se beslutningen på video:
15. Orientering om Region Syddanmark som Science Region

 

 

16.    Samtykke til råstofgravning udenfor råstofplanens graveområder - Matr.nr. 9e og 5o Hostrup, Esbjerg Kommune

Sagsnr:

10/12842

 

Resumé

Esbjerg Kommune har fremsendt ansøgning om råstoftilladelse med anmodning om regionsrådets samtykke. Det ansøgte ligger uden for graveområderne i Råstofplan 2008 for Region Syddanmark, hvor der i særlige tilfælde kan meddeles tilladelse.

Sagsfremstilling

Esbjerg Kommune har fremsendt ansøgning om udvidelse af eksisterende råstofgrav på matr. nr. 9e samt dele af 5o Hostrup By, Hostrup. Udvidelsen udgør ca. 2,5 ha. Området ligger umiddelbart uden for graveområdet inden for interesseområde for sand, grus og sten.

Der indvindes kvartssand.

I henhold til Råstofplan 2008 og "Vejledning i administration af råstofloven" kan tilladelser til råstofindvinding uden for graveområder kun meddeles i særlige tilfælde med regionsrådets samtykke.

Det ansøgte anses for omfattet af råstofplanens undtagelsesbestemmelser, retningslinje pkt. 4.3.3.: "Der kan meddeles tilladelse til udvidelse eller forlængelse af eksisterende indvindingstilladelser både i graveområder og ved enkeltgrave, hvis det ikke er i strid med andre hensyn eller til væsentlig gene for nabobebyggelser".

På baggrund af råstofkvaliteten er ansøgningen også omfattet af råstofplanens § 4.3.4.: "Uden for graveområder kan der i ganske særlige tilfælde meddeles råstoftilladelse, f.eks. hvis der søges om indvinding af et sjældent eller værdifuldt råstof".

Råstofgraven ligger umiddelbart op til et V1 kortlagt areal (Lokalitet nr. 561-55040). Ud fra kommunens redegørelse og kommunens tilkendegivelser om vilkår for råstofgravningen vurderer Jordforureningsafdelingen, at risikoen for spredning af forureningen vil være meget begrænset.

Samlet vurderes, at gravningen ikke vil være i strid med andre hensyn.

Indstilling

Det indstilles:

  • At der meddeles samtykke til det ansøgte.

 

Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 02-11-2010

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Beslutning i Forretningsudvalget den 10-11-2010

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådets beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Se beslutningen på video:
16. Samtykke til råstofgravning udenfor råstofplanens graveområder - Matr.nr. 9e og 5o Hostrup, Esbjerg Kommune

Bilag:

 

 

 

17.    Ansøgning om tillæg til Råstofplan 2008 for et graveområde ved Håre Bjerge, Middelfart Kommune

Sagsnr:

10/7663

 

Resumé

NCC Roads A/S har fremsendt ansøgning om nyt råstofindvindingsområde i Middelfart Kommune. Regionsrådet har tilkendegivet, at der kan udarbejdes tillæg til råstofplanen for nye graveområder på Fyn, hvor der mangler råstofgraveområder.

Sagsfremstilling

NCC Roads A/S har søgt om udlæg af et nyt råstofgraveområde ved Håre på Vestfyn. Der stilles forslag om et råstofområde på 23 ha. Råstofområdet indeholder mængder og kvaliteter, der bl.a. er velegnet til levering til udvidelse fra 4 til 6 spor af motorvejen mellem Middelfart og Odense.

Området på 23 ha er en mindre del af et samlet forslag til indvindingsområde ved Håre – Lunge Bjerge på 170 ha, som blev fremsat i regionens forslag til Råstofplan 2008. På baggrund af indsigelse fra Miljøcenteret, måtte arealet udgå som graveområde. Miljøcenteret bemærkede, at forslaget ikke forholdt sig til de meget betydelige øvrige sektorinteresser, der var i området, men at det dog ikke kunne udelukkes, at der kunne indvindes råstoffer i en del af området på en sådan måde, at andre interesser også tilgodeses. Regionsrådet vedtog imidlertid at tage områderne helt ud af den vedtagne Råstofplan 2008 på baggrund af de modstridende interesser i området og indsigelserne.

NCC har i vedlagte bilag "Forslag til råstofplantillæg ved Gelsted på Vestfyn", redegjort for den samfundsmæssige betydning af råstofindvindingen og forholdet til andre interesser. Dette kan ses som firmaets indlæg i en strategisk miljøvurdering af området. Firmaets bemærkninger om forsyningssituationen og afvejning med andre interesser, vil blive belyst i en samlet miljøvurdering af forslaget, som regionen er forpligtet til at udarbejde i forbindelse med udarbejdelse af et egentligt forslag til tillæg, eller ved en afvisning af forslaget.

Administrationen vurderer umiddelbart, at det ansøgte areal på 23 ha er et område, hvor der er færre konflikter med andre interesser i forhold til forslaget fra NCC i forbindelse med råstofplan 2008. Arealet ligger i umiddelbar forlængelse af tidligere råstofgraveområder ved Håre.

Regionsrådet vedtog den 23. februar 2009 en råstofplan for den fremtidige indvinding og forsyning med råstoffer i regionen for perioden 2008 til 2020. I Råstofplanen vedtog regionsrådet bl.a. en forsyningsstrategi, der indebærer, at det tilstræbes, at delområderne Fyn, Trekantområdet, Sydvestjylland og Sønderjylland bliver selvforsynende med kvalitetsmaterialer for sand, grus og sten. Det forudses, at der først bliver mangel på kvalitetsmaterialer af sand, grus og sten på Fyn og i Sydvestjylland. På den baggrund, tilkendegav regionsrådet  (råstofplanens pkt. 4.5.2), at Region Syddanmark vil være indstillet på at udarbejde tillæg til råstofplanen for nye graveområder på Fyn i planperioden.

Før udarbejdelse af et eventuelt forslag til tillæg, skal regionsrådet indkalde ideer og forslag med henblik på planlægningsarbejdet i.h.t. § 6a stk. 1 i råstofloven (foroffentlighedsfase). Herefter kan regionsrådet tage stilling til, om der skal udarbejdes et tillæg bl.a. på baggrund af en samlet miljøvurdering af det ansøgte.

Forretningsudvalgets indstilling

Forretningsudvalget indstiller, at ansøgningen om råstofindvinding i Håre Bjerge, Middelfart Kommune, henvises til den samlede revision af råstofplanen, hvor foroffentlighedsfasen med indkaldelse af idéer og forslag netop er igangsat med frist til 17. december 2010.

 

Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 02-11-2010

Udvalget anbefaler regionsrådet, at ansøgningen om råstofindvinding i Håre Bjerge, Middelfart Kommune, henvises til den samlede revision af råstofplanen, hvor foroffentlighedsfasen med indkaldelse af idéer og forslag netop er igangsat med frist til 17. december 2010.

 

Regionsrådets beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Se beslutningen på video:
17. Ansøgning om tillæg til Råstofplan 2008 for et graveområde ved Håre Bjerge, Middelfart Kommune

Bilag:

 

 

 

18.    Aftale om Kolding Kommunes overtagelse af den sociale institution Trindvold

Sagsnr:

10/6814

 

Resumé

Kolding Kommune overtager pr. 1. januar 2011 den sociale institution Trindvold fra Region Syddanmark. I den forbindelse er der udarbejdet et aftaleudkast. Dette forelægges med henblik på regionsrådets godkendelse.

Sagsfremstilling

Kolding Kommune har den 9. august 2010 vedtaget at overtage Trindvold fra Region Syddanmark.

I overensstemmelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om en sådan overtagelse, har Region Syddanmark udarbejdet vedlagte aftaleudkast, som der er opnået enighed om ved administrative forhandlinger mellem repræsentanter fra Region Syddanmark og Kolding Kommune.

Kolding Kommune overtager institutionen med i alt 63 månedslønnede medarbejdere, heraf 1 stilling fra regionshuset. Der overtages endvidere værdiansatte aktiver for 54 mio. kr. og værdiansatte passiver for 43 mio. kr. Kolding Kommune skal derfor kompensere Region Syddanmark med i alt 11 mio. kr. Kompensationen skal erlægges i form af overtagelse af langfristet gæld.

Indstilling

Det indstilles:

  • At vedlagte aftaleudkast godkendes.

 

Beslutning i Forretningsudvalget den 10-11-2010

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådets beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Se beslutningen på video:
18. Aftale om Kolding Kommunes overtagelse af den sociale institution Trindvold

Bilag:

 

 

 

 

19.    Efterregulering af aftale om Svendborg Kommunes overtagelse af den sociale institution Skovsbovej

Sagsnr:

09/14030

 

Resumé

I forbindelse med Svendborg Kommunes overtagelse af den sociale institution Kollegiet Skovsbovej fra Region Syddanmark, skal der ske en efterregulering af aftalen. Dette skyldes, at aktiver og passiver blev værdiansat pr. 31. december 2008, mens overdragelsen først skete pr. 1. januar 2010. 

Sagsfremstilling

Svendborg Kommune overtog pr. 1. januar 2010 den sociale institution Kollegiet Skovsbovej fra Region Syddanmark. I den forbindelse blev der udarbejdet et aftaleudkast, som blev godkendt af regionsrådet den 23. november 2009. I aftaleudkastet var aktiver og passiver værdiansat til værdierne pr. 31. december 2008. Da det faktiske overdragelsestidspunkt var 1. januar 2010, skal der udarbejdes en efterreguleringsoversigt, hvor der foretages en efterregulering for ændringerne i værdierne frem til 31. december 2009.

Der er derfor blevet udarbejdet vedlagte efterreguleringsoversigt, som der er opnået enighed om ved administrative forhandlinger mellem repræsentanter fra Region Syddanmark og Svendborg Kommune. I efterreguleringsoversigten er der foretaget en efterregulering for ændringerne i værdierne frem til 31. december 2009.  

I henhold til efterreguleringsoversigten overtages værdiansatte aktiver for 19 mio. kr. og værdiansatte passiver for 3 mio. kr. Svendborg Kommune skal derfor kompensere Region Syddanmark med i alt 16 mio. kr. Kompensationen skal erlægges i form af overtagelse af langfristet gæld.

Indstilling

Det indstilles:

  • At vedlagte efterreguleringsaftale godkendes.

Beslutning i Forretningsudvalget den 10-11-2010

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådets beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Se beslutningen på video:
19. Efterregulering af aftale om Svendborg Kommunes overtagelse af den sociale institution Skovsbovej

Bilag:

 

 

 

20.    Udpegning af nye medlemmer til Sundhedsbrugerrådet

Sagsnr:

10/1099

 

Resumé

Da 3 medlemmer af Sundhedsbrugerrådet i Region Syddanmark er udtrådt, skal regionsrådet udpege nye medlemmer.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede i januar 2010 at nedsætte Sundhedsbrugerrådet i Region Syddanmark og udpegede følgende regionsrådsmedlemmer til rådet:

John Lohff
Jørgen Pless
Kristian Grønbæk Andersen
Thies Mathiasen
Thyge Nielsen
Bente Gertz
Ole Finnerup Larsen
John Hyrup Jensen

På regionsrådet møde den 31. maj 2010 blev følgende 9 medlemmer ( 5 mænd og 4 kvinder) udpeget efter indstilling fra Danske Patienter:

Iben Kromann Madsen
Peder Larsen, Odense (Kræftens Bekæmpelse)
Flemming Bay-Jensen, Esbjerg (Hjerteforeningen)
Erik Arrild, Vejle (Scleroseforeningen)
Marie Rotvig, Ansager (Gigtforeningen)
Jim Kierans, Odense (Diabetesforeningen)
Mariette Rytter Larsen, Kolding (Sjældne Diagnoser)
Mette Thyssen, Vejle (Danmarks Lungeforening)
Hanne Grønborg, Augustenborg (Parkinssonforeningen)

I august måned modtog Region Syddanmark beklageligvis besked om, at Jim Kierans var afgået ved døden. Endvidere er der indgået besked om, at Lars Christensen og Peder Larsen pga. sygdom ikke længere ønsker at være medlemmer.

Udpegninger er som udgangspunkt gældende for hele valgperioden, men regionsrådet kan efter begæring fritage medlemmerne fra hvervet. Regionsrådet skal herefter udpege nye medlemmer på baggrund af indstilling fra Danske Patienter.

Danske Patienter er anmodet om at indstille 3 nye medlemmer til sundhedsbrugerrådet.

Udgangspunktet er ifølge ligestillingslovens § 10a, at der skal indstilles lige mange mænd og kvinder. I dette tilfælde fraviges udgangspunktet om indstillingen, jf. fortolkning af vejledning af oktober 2000 om ligestillingslovens bestemmelser om kønssammensætningen i offentlige udvalg mv., for at sikre, at lovens formål om ligestilling opfyldes, således at rådet efter nyudpegningen er sammensat af hhv. 4 af det ene køn og 5 af det andet køn. 

Danske Patienter har indhentet kandidater blandt deres medlemsforeninger og indstiller således:

Lars Christensen, Toftlund (Nyreforeningen)
John Arne Sørensen, Kolding (Diabetesforeningen)
Rita Bruun, Vejle (Nyreforeningen)

Udpeges disse 3 personer kommer Danske Patienters repræsentation i Sundhedsbrugerrådet til at bestå af 4 mænd og 5 kvinder.

 

Alex Knudsen, Søndersø (Kræftens Bekæmpelse)

Indstilling

Det indstilles:

  • At regionsrådet fritager Lars Christensen og Peder Larsen for hvervet som medlem af sundhedsbrugerrådet.
  • At regionsrådet udpeger John Arne Sørensen, Rita Bruun og Alex Knudsen som nye medlemmer af Sundhedsbrugerrådet.

Regionsrådets beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Se beslutningen på video:
20. Udpegning af nye medlemmer til Sundhedsbrugerrådet

 

 

 

 

 

21. Etablering af 10 sikrede pladser

 

 

Resumé

Sænkning af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år forventes at øge efterspørgslen af sikrede pladser til unge under 18 år. Danske Regioner har koordineret etableringen af nye pladser og anmodet Region Syddanmark om at etablere 10 vedvarende sikrede pladser.

Der er nu udarbejdet byggeprogram om sagen, og der søges anlægsbevilling til at gennemføre etableringen.

Sagsfremstilling

På baggrund af henvendelse fra Danske Regioner har Region Syddanmark undersøgt mulighederne for etablering af 10 sikrede pladser i den vestlige del af regionen og efter henvendelse til Esbjerg Kommune fået anvist en velegnet placering.

Grunden er på ca. 37.000 m2, hvoraf ca. 7.000 m2 planlægges anvendt til de sikrede pladser, mens ca. 30.000 m2 anvendes til erstatningsbyggeri for Bøge Allé (en stor del af udenomsarealet tænkes anvendt som en del af beskæftigelsestilbuddet i form af plads til boldspil, dyrehold, en lille have o.lign. samt til intern stikvej til de to byggerier). Grunden er en parcel af matr. nr. 2a, Veldbæk. Den samlede pris vil andrage ca. 6,2 mio. kr. Grunden er ikke byggemodnet, men kommunen har oplyst, at den vil bekoste anlæg af intern stikvej. Endvidere bekoster kommunen supplerende jordopfyldning af fordybning i terræn i den nordlige del af grunden samt udgifter til arkæologiske undersøgelser. Overtagelsesdag vil blive aftalt til et tidspunkt i 2011. Købesummen vil skulle betales kontant på overtagelsesdagen. Der er ved at blive udarbejdet lokalplan for området. Handelen er betinget af lokalplanens endelige godkendelse. 

En nedsat arbejdsgruppe bl.a. med repræsentanter fra Egely og Bøge Allé har nu udarbejdet byggeprogram, som anbefaler etablering af 10 sikrede pladser på de 7000 m2 af grunden. Ifølge rumprogram i byggeprogrammet vil der være behov for opførelse af ca. 1925 m2 til de 10 pladser inkl. fælleslokaler, undervisnings- og værkstedsbygning administrationsafsnit samt gymnastiksal. Gymnastiksalen opføres lige udenfor de 7000 m2, således at den både vil kunne bruges af Bøge Allé og de sikrede pladser.

Det er i byggeprogrammet kalkuleret, at de samlede anlægsudgifter vil andrage 48,000 mio. kr. (incl. grundkøb, tilslutningsafgifter, håndværkerudgifter, omkostninger, inventaranskaffelser, kunst og beløb til uforudseelige udgifter). Beløbet svarer til det, der er afsat på investeringsbudget 2011. Beløbet vil blive tilbagebetalt via taksten, idet der indregnes en lineær afskrivning over 30 år.

Indstilling

Det indstilles:

At der indgås handel med Esbjerg Kommune om køb af grund på de anførte vilkår.

At resumé af byggeprogram godkendes.

At der meddeles anlægsbevilling på 48,000 mio. kr. (indeks 123,9) til etablering af 10 sikrede pladser, incl. grundkøb.

At udgiften finansieres af de på investeringsbudgettet for 2011 afsatte rådighedsbeløb på 36,000 mio. kr. i 2011 og 12,000 mio. kr. i 2012, og at beløbene frigives.

At der meddeles anlægsbevilling på 5,500 mio. kr. (indeks 123,9) til køb af grund til erstatningsbyggeri for institutionen Bøge Allé.

At udgiften finansieres af det på investeringsbudgettet for 2011 afsatte beløb til Bøge Allé på 5,000 mio. kr. i 2011 samt fremrykning til 2011 af 0,500 mio. kr. fra det afsatte rådighedsbeløb i 2012 og at beløbet frigives.

At økonomidirektøren bemyndiges til at godkende licitationsresultatet.

 

 

Beslutning i Forretningsudvalget den 10-11-2010

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

 

Beslutning i Regionsrådet den 22-11-2010

Indstillingen tiltrådt. Freddie H. Madsen, Lars Aarup og Thies Mathiasen stemte imod indstillingen med den begrundelse, at de er for etableringen af de 10 sikrede pladser men imod den planlagte placering.

 

   

 

 

 

 

 

 

 


Siden er sidst opdateret 19-06-2012.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |