Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Sundhedskoordinationsudv. - referat 11-11-2010


Luk alle punkter Dagsorden


1. Forskning-praksis samarbejde
2. Procedure for bevilling af høreapparater
3. Strategi for Region Syddanmarks rådgivning til kommunerne på forebyggelsesområdet
4. Forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
5. Drøftelse af udkast til ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen
6. Medicingennemgang
7. Sundheds og Akuthuse
8. Mødeplan
9. Eventuelt


Sagsnr. 10/493
1. Forskning-praksis samarbejde           
fold dette punkt ind Resume

Orientering om forskning-praksis samarbejde eksemplificeret ved forskningsprojektet ”Space – rum til fysisk aktivitet”.

fold dette punkt ind Sagsfremstilling

På mødet vil samarbejdet mellem forskere og praktikere i ovennævnte forskningsprojekt blive belyst af direktør Arne Nikolajsen fra Esbjerg Kommune, skoleleder Bjarne Frederiksen fra Gørding Skole og projektkoordinator Brian Linke fra Region Syddanmark.

Esbjerg, Nordfyns, Sønderborg, Varde og Vejle kommuner indgår i forskningsprojektet, som er forankret i TrygFondens Forebyggelsescenter ved Syddansk Universitet.

1.350 elever i alderen 11-15 år, på 14 skoler i de fem kommuner, testes i 2010 og igen i 2012. I den mellemliggende periode er der på syv af skolerne sket en række indsatser, som skal gøre det mere attraktivt at være fysisk aktiv.

Region Syddanmark har ansat en projektkoordinator til at facilitere samarbejdet mellem skoler, kommuner og forskere.

fold dette punkt ind Indstilling

Orientering.

fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedskoordinationsudvalget 2010 den 11-11-2010

Taget til orientering.

Udvalget vil gerne orienteres senere i sammenhæng med andre projekter af lignende karakter.


Sagsnr. 10/7348
2. Procedure for bevilling af høreapparater           
fold dette punkt ind Resume
fold dette punkt ind Sagsfremstilling

På møde i Det Administrative Kontaktforum den 27. oktober 2010, blev sagsbehandlingsproceduren i forbindelse med bevillingen af høreapparater fra offentlige høreklinikker i Region Syddanmark drøftet. På mødet blev det besluttet at indstille til Sundhedskoordinationsudvalget, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der kan sikre en fælles bevillingsgang til offentlige høreklinikker.

I vedlagte notat samles op på afklaring af de juridiske problemstillinger, ligesom der gives mulige løsningsforslag til en ensartet procedure for bevilling af høreapparater.

fold dette punkt ind Indstilling

Forelægges til drøftelse og godkendelse af arbejdsgruppe.

fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedskoordinationsudvalget 2010 den 11-11-2010

Der udarbejdes forslag til et kommissorium og sammensætning af arbejdsgruppe til godkendelse.

fold dette punkt ind Bilag

Sagsnr. 07/7923
3. Strategi for Region Syddanmarks rådgivning til kommunerne på forebyggelsesområdet           
fold dette punkt ind Resume
fold dette punkt ind Sagsfremstilling

Region Syddanmark tilbyder kommunerne i regionen rådgivning om deres forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats inden for de rammer, der gives af Sundhedslovens § 119, stk. 3 samt Sundhedsstyrelsens vejledning ”Regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til Sundhedslovens § 119, stk. 3”.

Rådgivningen vedrører hele den kommunale forebyggelsesindsats, det vil sige både kommunens rammetiltag for sund levevis og de forebyggende tilbud til borgere og patienter.

Region Syddanmark har i samarbejde med Fælleskommunalt Sundhedssekretariat udarbejdet et udkast til strategi for rådgivningen for perioden 2011-2014. Udkastet er godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 26. august 2010.

fold dette punkt ind Indstilling

Forelægges til drøftelse og godkendelse.

fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedskoordinationsudvalget 2010 den 11-11-2010

Godkendt.

Der ønskes formidling af gode eksempler en gang om året sammen med udvalgsformændene.

fold dette punkt ind Bilag

Sagsnr. 07/20844
4. Forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende            
fold dette punkt ind Resume

Der forelægges forslag til samarbejdsaftale om det tværsektorielle samarbejde om alvorligt syge og døende i Region Syddanmark. Forslaget har været i høring i 2009 og er derefter viderebearbejdet. Samarbejdsaftalen skal indgå i sundhedsaftalerne for 2011-2014.

fold dette punkt ind Sagsfremstilling

På grundlag af sundhedsaftalerne 2008 blev der nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe om det palliative område. Arbejdsgruppen udarbejdede et udkast til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende. Samarbejdsaftalen har til formål at skabe ensartede retningslinjer i regionen for samarbejdet mellem almen praksis, kommuner, sygehuse og hospice om varetagelsen af alvorligt syge og døende patienter, hvad enten dette sker i hjemmet, på sygehus eller på hospice. Endvidere skal aftalen sikre, at samarbejdet følger den generelle samarbejdsaftale SAM:BO.

Et udkast til samarbejdsaftale blev administrativt udsendt i høring medio 2009. På baggrund af høringssvarene er udarbejdet et revideret forslag til samarbejdsaftale. Forslaget vedlægges sammen med et notat, der sammenfatter de væsentligste ændringer i forhold til høringsudkastet.

Det reviderede forslag er gennemgået af en tværsektoriel ad hoc-gruppe, som har søgt at vurdere den fremtidige udgifts- og ressourceudvikling inden for de aktivitetsområder, der indgår i samarbejdsaftalen. Det har ikke på det foreliggende grundlag været muligt at kvantificere denne udvikling, men det er søgt vurderet i hvilket omfang eventuelle udgiftsstigninger kan tilskrives samarbejdsaftalens bestemmelser. Ad hoc-gruppens kommentarer og konklusioner er samlet i vedlagte notat.

Samarbejdsaftalen skal erstatte de hidtidige amtslige aftaler på området. Samarbejdsaftalen er forankret i sundhedsaftalerne og indgår i grundaftalens afsnit om indlæggelses- og udskrivningsforløb.

Forslaget til samarbejdsaftale anbefales af Det Administrative Kontaktforum.

fold dette punkt ind Indstilling

Det indstilles:

  • at Sundhedskoordinationsudvalget godkender samarbejdsaftalen "Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark" som del af grundaftalen for sundhedsaftalerne 2011-2014, således at aftalen indgår i grundaftalens bilag
  • at samarbejdsaftalen anbefales til parternes godkendelse i forbindelse med godkendelsen af sundhedsaftalerne i kommunalbestyrelser og regionsråd.
fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedskoordinationsudvalget 2010 den 11-11-2010

Indstillingen godkendt.

fold dette punkt ind Bilag

Sagsnr. 10/16452
5. Drøftelse af udkast til ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen           
fold dette punkt ind Resume
fold dette punkt ind Sagsfremstilling

Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen.

 

Som led i processen med at udarbejde den nye vision er der udarbejdet et diskussionsoplæg, som visionsudvalget har sendt til relevante parter med henblik på debat, inden den endelige vision udformes i foråret 2011.

Diskussionsoplægget er endvidere at finde på Region Syddanmarks hjemmeside, hvor der frem til 1. december 2010 vil være mulighed for at afgive input og bemærkninger.

På baggrund af de indkomne bemærkninger vil der blive udarbejdet et udkast til en ny vision, som sendes i høring i forsommeren 2011 med forventning om, at regionsrådet kan behandle visionen i efteråret 2011.

fold dette punkt ind Indstilling

Til drøftelse med henblik på bemærkninger og inputs til det videre visionsarbejde.

fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedskoordinationsudvalget 2010 den 11-11-2010

Input:

  • Indlæggelse i hjemmet
  • Velfærdsteknologi
  • Videooptagelser til patienterne af de alvorlige samtaler (f.eks. cancer)

Mangler lidt med hensyn til sammenhæng u i primærsektoren. 

fold dette punkt ind Bilag

Sagsnr. 10/6497
6. Medicingennemgang           
fold dette punkt ind Resume
fold dette punkt ind Sagsfremstilling

Sundhedskoordinationsudvalget har ønsket at drøfte emnet medicingennemgang.

I 2009 blev der i tre kommuner i Region Syddanmark gennemført et projekt om medicingennemgang for ældre patienter, der anvender mange lægemidler samtidig (polyfarmaci).

Projekter om medicingennemgang for ældre patienter der anvender mange lægemidler samtidig (polyfarmaci) viser, at der er et betydeligt behov for at kvalitetssikre ældres lægemiddelanvendelse. Medicingennemgang er et af flere redskaber til at sikre kvaliteten af lægemiddelanvendelse.

Regionsrådets Praksis- og Kommuneudvalg samt Samarbejdsudvalget for almen praksis har besluttet, at der skal være en opfølgning på projektet. Praksisafdelingens lægemiddelteam har udarbejdet forslag til en række indsatser med henblik på at understøtte almen praksis i rollen som tovholder for patientens samlede medicinering. Forslagene er beskrevet i bilaget. Forslagene vil blive videreudviklet i samarbejde med øvrige konsulentteams, der arbejder med kvalitetsudvikling i almen praksis.

Sundhedskoordinationsudvalget orienteres på mødet om arbejdet med medicingennemgang – og mere generelt om arbejdet med kvalitetssikring af lægemiddelbehandlingen.

fold dette punkt ind Indstilling

Til drøftelse.

fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedskoordinationsudvalget 2010 den 11-11-2010

Indsatsen er forankret i Samarbejdsudvalget.

Sundhedskoordinationsudvalget vil gerne følge projektet løbende.

Drøftedes.

fold dette punkt ind Bilag

Sagsnr. 10/13609
7. Sundheds og Akuthuse           
fold dette punkt ind Resume

fold dette punkt ind Sagsfremstilling

Regeringen og Dansk Folkeparti har lavet aftale om at bruge 600 millioner kroner på nære sundhedstilbud med fuldt udbyggede sundheds- og akuthuse, større lægehuse med akutfaciliteter og kommunale tilbud i yderområder, helikopterordning samt målrettet kompetenceløft af personale, der fremover skal kunne varetage flere funktioner. Af de 600 millioner kr. skal de 300 millioner kr.  bruges til at oprette lægehuse, sundheds- og akuthuse i udkantsområder, bl.a. i samarbejde med involverede kommuner.

I Region Syddanmark er der påbegyndt arbejde med at lægge strategi for, hvordan disse midler kan bruges i regionen. Der vil på mødet komme en kort orientering om regionens overvejelser.

De kommunale repræsentanter bedes på mødet ligeledes orientere om eventuelle overvejelser.

Der vedlægges brev til kommunerne vedr. sundheds og akuthuse, samt indkaldelse af ansøgninger om midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til etablering af lægehuse og sundheds- og akuthuse i udkantsområder.

fold dette punkt ind Indstilling

Det indstilles,

  • at Sundhedskoordinationsudvalget drøfter den videre proces.
fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedskoordinationsudvalget 2010 den 11-11-2010

Indtil nu er der drøftelser med Langeland, Tønder, Nordfyns og Sønderborg Kommuner om projekter.

Bilaterale drøftelser mellem region og de enkelte regioner samt områdets læger.

Drøftedes.

fold dette punkt ind Bilag

Sagsnr.
8. Mødeplan           
fold dette punkt ind Resume

På udvalgets møde den 8. september 2010 blev følgende mødeplan godkendt:

10. februar 2011 - mødelokale 4 i regionshuset

12. april 2011 - mødelokale 4 i regionshuset

25. august 2011 - mødelokale 4 i regionshuset 

 4. oktober 2011 - fællesmøde med Sundhedsbrugerrådet - regionsrådssalen

22. november 2011 - mødelokale 5 i regionshuset

Alle møderne starter kl. 14.00

fold dette punkt ind Sagsfremstilling

Det indstilles,

  • at næste møde afholdes den 10. februar 2011 kl. 14.00 i mødelokale 4 i regionshuset.
fold dette punkt ind Indstilling
fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedskoordinationsudvalget 2010 den 11-11-2010

Næste møde afholdes den 9. december 2010.


Sagsnr.
9. Eventuelt           
fold dette punkt ind Resume
fold dette punkt ind Sagsfremstilling
fold dette punkt ind Indstilling
fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedskoordinationsudvalget 2010 den 11-11-2010

Bo Libergren orienterede om fødeplanen.

Jane Jegind tilkendegav at der er behov for afklarende information ud til det kommunale system om det reelle indhold i fødeplanen.

Bo Libergren var enig i dette.


Siden er sidst opdateret 26-01-2011.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |