Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Lattergas

Lattergas virker afslappende, let berusende og kan være en god smertelindring over en kortere periode. Lattergas kan bruges i den sidste del af fødslen. Kun kvinder, der føder på Odense Universitetshospital, kan få tilbudt lattergas.

Sådan foregår det

Lattergas inhaleres igennem en maske. Din jordemoder vejleder dig i, hvordan du bruger masken. Lattergas virker bedst, hvis du begynder at trække vejret igennem masken, så snart du kan mærke, der er en ve på vej. Under fødslen kan du selv tage masken af og på efter behov, eller din partner kan hjælpe dig.

Sådan virker lattergas

Lattergas fjerner ikke smerterne helt, men det virker afslappende og kan tage toppen af vesmerterne. Nogle har ingen gavn af lattergas, mens andre føler, at det hjælper dem igennem veerne. Lattergas virker hurtigt og er ude af kroppen efter et par minutter. Dit barn vil også få en smule lattergas, men det forsvinder igen ligeså hurtigt som hos dig.

Bivirkninger

  • Lattergas kan give let hovedpine og kvalme
  • Der er ingen bivirkninger hos barnet.

Siden er sidst opdateret 19-02-2013
Sundhed

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring