Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Fødsels- og forældreforberedelse

Fødsels- og forældreforberedelseFødsels- og forældreforberedelsen er med til at klæde dig og din partner på i forhold til fødslen, rollen som forældre og den første tid med et spædbarn i hjemmet.

En god forberedelse er med til at gøre det mere trygt at komme hjem efter fødslen. Derfor er det vigtig, at du og din partner deltager i fødsels- og forældreforberedelsen.

Forskellige tilbud

Region Syddanmark tilbyder flere forskellige typer fødsels- og forældreforberedelse. Du kan frit vælge, hvilket tilbud der passer dig bedst.

  • Holdtilbud. Her kan du og din partner møde andre kommende forældre og danne jer et netværk, mens I gennemgår de 4 hovedtemaer i fødsels- og forældreforberedelsen. Holdtilbuddet afholdes 5 gange a hver 2 timer.
  • Tematilbud. Til dig, som ikke ønsker hele pakken, og som ikke ønsker holdtilbuddet. Du kan frit vælge, hvilke af de 4 hovedtemaer du ønsker at vide noget om.
  • Åbent hus-tilbud. Fødestederne afholder åbent hus, hvor I har mulighed for at se fødegangen, fødestuen og det udstyr, der bliver brugt under fødslen. I kan frit besøge flere fødesteder, før I vælger, hvor fødslen skal foregå.
  • Tilbud til særlige grupper. Er du overvægtig, venter du mere end et barn, eller er du kommende ung mor, har du mulighed for at vælge en særlig fødsels- og forældreforberedelse, der fokuserer direkte på dine behov. Tal med din jordemoder om dine muligheder og ønsker.

Husk at melde dig til

Du skal selv beslutte, hvilken type fødsels- og forældreforberedelse du har brug for, og du skal selv tilmelde dig. Du kan typisk melde dig til ved din første jordemoderkonsultation, og det er gratis at deltage i tilbuddene. Din jordemoder kan også fortælle dig om de tilbud, der findes i dit lokalområde.

Læs om hovedtemaer i fødsels- og forældreforberedelsen 
eller om tilbud til gravide med særlige behov


Siden er sidst opdateret 06-11-2019.
Kontakt Sundhed

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |