Gå til indhold
Forsiden | Ledige job | Kontakt | Nyhedsbreve | Presse | For ansatte | Web-TV | English |

Region SyddanmarkTil forsiden

Valg af jordemoder

Valg af jordemoderVed den første graviditetsundersøgelse hos din egen læge skal du vælge, hvilken jordemoderkonsultation du ønsker at benytte.

Region Syddanmark har jordemoderkonsultationer fordelt over hele regionen, og du kan frit vælge imellem dem alle. Det mest praktiske kan være, at du vælger den, der ligger tættest på din bopæl eller måske på dit arbejde. Når du har valgt, hvor du vil gå til jordemoder, sender din læge din vandrejournal og din svangerskabsjournal til den valgte jordemoder, og hun vil derefter sende dig et brev med indkaldelse til første konsultation.
 

Jordemoderens rolle

Din jordemoder følger dig som regel igennem hele din graviditet og fødsel. Når jordemoderen har modtaget dine papirer fra lægen, indkalder hun dig til den første konsultation, der finder sted i 13.-15. uge af din graviditet. Herefter kan du vælge, om du fortsat vil have konsultationer alene med jordemoderen, eller om du hellere vil være i en gruppe med andre gravide. Hos jordemoderen taler I om emner som:

  • Din fysiske, psykiske og sociale situation. For eksempel kost, motion, alkohol, levevis, økonomi og netværk
  • Eventuelle gener i din graviditet
  • Dine forestillinger om graviditet, fødsel, amning og det nyfødte barn.

Hos jordemoderen vil du også løbende få lavet helbredsundersøgelser. Du er meget velkommen til at tage din partner eller en anden nærtstående pårørende med.


Find din jordemoder

Du har frit valg imellem alle jordemoderkonsultationer i Region Syddanmark. 

Jordemoderkonsultationer på Fyn

Jordemoderkonsultationer i Sygehus Lillebælt-området

Jordemoderkonsultationer i Sydvestjysk Sygehus-området

Jordemoderkonsultationer i Sønderjylland


Siden er sidst opdateret 25-03-2014.
Kontakt Sundhed

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap