Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilPolitikpilDagsordner og referaterpilReferater 2011pilUdvalget for Regional UdviklingpilUdvalget for Regional Udvikling - Tillægsdagsorden - referat - 20. juni 2011

Udvalget for Regional Udvikling - Tillægsdagsorden - referat - 20. juni 2011

Mødedato
20-06-2011 kl. 15:30

Mødested
Fynbus

Deltagere
  • Lasse Krull, C
  • Preben Jensen, V
  • Carsten Abild, V
  • Preben Friis-Hauge, V
  • Hans Philip Tietje, V
  • Karsten Uno Petersen, A
  • William Jensen, A
  • Margot Torp, A
  • Frede Skaaning, A
  • Kristian Grønbæk Andersen, B
  • Torben W. Smith, F

  • Afbud
  • Preben Jensen, V
  • Karsten Uno Petersen, A
  • Frede Skaaning, A

  • Luk alle punkter Tillægsdagsorden - referat


    1. Region Syddanmark pris for CSR - Corporate Social Responsibility Award


    Sagsnr. 10/8027
    1. Region Syddanmark pris for CSR - Corporate Social Responsibility Award
    fold dette punkt ind Resume

    Region Syddanmark er inviteret til at deltage i konferencen om Corporate Social Responsibility (CSR) – CSR Awards på Alsion den 29. september 2011. Ved konferencen uddeles et antal priser om CSR, sponsoreret af forskellige fonde og virksomheder. Det er foreslået, at Region Syddanmark står for pris og prisoverrækkelse til f.eks. det bedste offentligt-private samarbejde om CSR.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Baggrund

    Corporate Social Responsibility (CSR) vedrører virksomhedernes sociale ansvar. Region Syddanmark er inviteret til at deltage i konferencen om Corporate Social Responsibility (CSR) – CSR Awards på Alsion den 29. september 2011.

    Initiativtager til konferencen er Axel Boisen fra Hellerup, der er direktør for CSR fonden. Fonden er en sammenslutning af flere forskellige initiativer og priser vedr. CSR, bl.a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar, der i øvrigt er sekretariat for fonden. Det er hensigten at lade et nationalt road-show ende ved Alsion. En landsdækkende TV-kanal vil dække hele konferencen fra kl. 12-22. Der produceres forud 3-5 korte film om virksomhedernes arbejde med ”bundlinjedrevet” CSR.

    Hovedtaler ved konferencen bliver den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore. Kongehuset er inviteret, ligesom Brian Mikkelsen og repræsentanter fra Grundfos, Danfoss og andre store virksomheder, der arbejder med CSR.

    CSR Fonden har kontaktet Sønderborg Kommune og Project Zero, som nu er ved at mobilisere de lokale virksomheder til at finansiere arrangementet. Flere større virksomheder i området er rede til at sponsorere 1 mio. kr. hver, på betingelse af, at også større virksomheder i øvrige landsdele vil deltage. Det er desuden en betingelse, at fremtidige CSR Award arrangementer også finder sted i Sønderborg.

    Fakta om CSR – Corporate Social Responsibility:

    CSR handler om at arbejde strategisk med samfundsansvar i form af miljømæssig, menneskelig og økonomisk bæredygtighed. I Danmark er det blandt andet Novo Nordisk, Grundfos og Danfoss, som har arbejdet strategisk med CSR og opnået forretningsmæssige fordele i form af bl.a. bedre branding, reducerede omkostninger, flere innovative løsninger og mere motiverede medarbejdere.

    Det er frivilligt for danske virksomheder, om de ønsker at arbejde med samfundsansvar. Fra 2009 er det dog et lovkrav, at de største virksomheder i Danmark forholder sig til samfundsansvar i deres årsrapport.

    Administrationen vurderer, at prisen kan være med til at øge synligheden af Region Syddanmarks arbejde med klima og bæredygtighed. Det foreslås derfor, at Region Syddanmark involveres i udvælgelsen af kandidater og overrækker prisen ved arrangementet, f.eks. til det bedste offentligt-private samarbejde om CSR.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles,

    at udvalget anbefaler regionsrådet,

    at Region Syddanmark bidrager til arrangementet med 250.000 kr. fra kontoen til bæredygtig udvikling i 2011. Forudsætningen for bidraget er, at Region Syddanmark involveres i udvælgelsen af kandidater og overrækker prisen ved arrangementet, f.eks. til det bedste offentligt-private samarbejde om CSR.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 20-06-2011

    Indstillingen anbefales overfor regionsrådet, idet det er en forudsætning, at der efter afholdelsen af arrangementet, tages stilling til Region Syddanmarks eventuelle deltagelse i tilsvarende arrangementer.

    fold dette punkt ind Bilag

    Siden er sidst opdateret 09-08-2011.
    Kontakt Region Syddanmark

    Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap