
Lægevagten træder til, når du bliver syg uden for din egen læges åbningstid, og du ikke kan vente med behandling, til din egen læge igen har åbent. Du skal kontakte din egen læge, hvis du skal have fornyet en recept.
Du kan kontakte lægevagten i tidsrummet 16.00-08.00 samt i weekenden og på helligdage.
Lægevagten vil gerne hjælpe, når du er blevet pludseligt syg, din sygdom er forværret, eller du er kommet til skade.
Overvej, om du kan vente til egen læge har tid, inden du kontakter lægevagten.
Du kan ikke møde op hos lægevagten uden at have en aftale i forvejen. Når du ringer, vil det være en læge, du kommer til at tale med.
Ud fra din beskrivelse af sygdommen og symptomerne vil lægen vurdere, om du skal undersøges af lægevagten, vente til din egen læge åbner igen, eller om en telefonkonsultation er nok.
Lægen kan også vurdere, at konsultationen skal foregå hjemme hos dig.
Hav dit cpr-nummer eller cpr-nummeret på den, der er syg, klar, når du ringer til lægevagten.
Du vil blive bedt om at indtaste cpr-nummeret i ventetiden. På den måde er navn og adresse allerede fundet frem, når du kommer til at tale med lægen.
Du skal i øvrigt være opmærksom på, at alle telefonsamtaler i lægevagten bliver optaget og gemt.
Region Syddanmark har opstillet nogle servicemål for lægevagten. Servicemålene er en rettesnor for, hvor hurtigt du kan forvente at få hjælp fra lægevagten.
Skal du have fornyet en recept på fast medicin, skal du kontakte egen læge.
Har du brug for en recept på medicin mod en sygdom, du har haft et stykke tid, skal du også ringe til egen læge.
Siden er sidst opdateret 01-02-2021
Sundhed
Får du en akut tandskade i forbindelse med en ulykke uden for din egen tandlæges åbningstid, kan du få hjælp til at få skaden behandlet. Ring 70 11 07 07.
Læs om Tandskadevagten.
Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring