Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilArtikelarkivpilNyheder 2011pilOktober 2011pilThava-patienter vil blive undersøgt andet sted
Skyer




Thava-patienter vil blive undersøgt andet sted

13-10-2011 | Af Carsten Bruun

Privathospitalet Thava har lukket for aktiviteterne i Region Syddanmark. Region Syddanmark har haft en aftale med Thava om at udføre mammografiundersøgelser på Thava Middelfart og MR-scanninger på både Thava Middelfart og Thava Aabenraa. Ligeledes har patienter fra regionen haft mulighed for at blive henvist via det udvidede frie sygehusvalg til undersøgelser på Thava Middelfart. 

Henvend dig hvis du er i tvivl

Alle borgere i Region Syddanmark, der har været henvist til undersøgelse på Thavas klinikker i regionen, vil få tilbud om undersøgelse et andet sted. Patienter, der har fået aflyst deres tid på Thava, eller som er kommet i tvivl om hvordan de skal forholde sig i den nuværende situation, kan kontakte Regional Visitation i Region Syddanmark og få afklaret deres videre undersøgelsesforløb.

Thava Middelfart har gennemført omkring 150-200 mammografiundersøgelser om måneden for Region Syddanmark. Typisk har undersøgelserne været en del af et opfølgende undersøgelsesforløb og ikke undersøgelser af hastende karakter. Ligeledes har Thava undersøgt i gennemsnit godt 1100 patienter med MR-scanninger om måneden på de to klinikker tilsammen. Scanningerne er typisk en del af et udredningsforløb i forbindelse med eksempelvis knæ- og ryglidelser.

Region Syddanmarks visitationskontor træffes via telefonisk henvendelse på 76 63 14 75.

Patienter har også mulighed for at kontakte patientkontoret, hvis man ønsker mere generel rådgivning på telefon 7663 1490.


Siden er sidst opdateret 14-10-2011.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |