Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilArtikelarkivpilNyheder 2012pilMarts 2012pilRegionsråd sender klimastrategi i høring

Region Syddanmark sender klimastrategi i høring

26-03-2012 | Af Mira Borggreen

På regionsrådsmødet mandag sendte Region Syddanmark en ambitiøs klimastrategi, der skal mindske CO2-udledningen i regionen med 40 pct. inden 2020 i forhold til 1990, i høring.

Det skal ske ved at støtte både kommuner og erhvervsliv i at nå målet.
På samme tid skal regionens egne institutioner skære 40 pct. af udledningen i forhold til det udledte i 2004.

- Det er helt nødvendigt med en ambitiøs klimastrategi, og jeg er glad for, at Region Syddanmark selv går foran som et godt eksempel, siger udvalgsformand for Regional Udvikling Lasse Krull (K).

Klimastrategien svarer til de nye nationale målsætninger i regeringens netop indgåede energiforlig.

-Det glæder mig, at Region Syddanmark følger det brede forlig. Det viser, at regionen er klar til at tage ansvar og deltage i en national indsats om at nå et fælles mål, siger Lasse Krull. (K)

Noget kunne tyde på, at regionen allerede er godt på vej. Beregninger viser nemlig, at CO2-udledningen er faldet med 11 pct. i Danmark fra 2000 til 2009, mens den er faldet med 15 pct. i Region Syddanmark i samme periode.

I samarbejdet om at nå målsætningen for hele regionen peger alle parter på to områder, hvor de største CO2-besparelser skal hentes. På det ene område skal det ske gennem energibesparelser og effektiviseringer. På det andet område skal det ske gennem en omlægning af energiproduktionen, så en højere andel af energi produceres af vedvarende energikilder.

Et konkret eksempel på et initiativ, der medvirker til at reducere udledningen af CO2, er projekt ”Low Carbon Economy Regions”.  Sammen med fem andre europæiske regioner og lokale partnere finder Region Syddanmark nye veje til at nedsætte CO2 udledningen regionalt og lokalt.

I Syddanmark deltager tre kommuner (Odense, Vejle og Sønderborg) og et grønt netværk som partnere i delprojekter. Målet er at inddrage borgerne i energiplanlægning i landområder, samarbejde med virksomhederne om at reducere energiforbrug, fremme energirigtige indkøb og varer samt engagere borgere og dag- og uddannelsesinstitutioner i klimaarbejdet.

klimastrategien kan hentes her




Fakta

Mål:
At reducere udledningen af CO2 i den geografiske enhed Region Syddanmark med 40 pct. i 2020 i forhold til 1990.
At Region Syddanmark reducerer CO2-udledningen med 40 pct. fra drift af regionens egne aktiviteter og institutioner i 2020 i forhold til 2004.


Siden er sidst opdateret 29-03-2012.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |