Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilArtikelarkivpilNyheder 2012pilMaj 2012pilRegion Syddanmark forbedrer patienttilfredsheden igen
Patienttilfredshed




Region Syddanmark forbedrer patienttilfredsheden igen

03-05-2012 | Af Kristoffer Voigt Rasmussen

Flere patienter end tidligere er tilfredse, når de skal vurdere deres besøg på sygehuset.

Spørgsmål på spørgsmål skal gøre de danske sygehuse bedre. Hvordan oplever patienterne ventetiden på sygehusene? Får patienterne den information, de har brug for? Og hvordan er det samlede indtryk af opholdet på sygehuset? Er oplevelsen meget positiv, positiv, negativ eller meget negativ?

Hvert år får danske patienter nemlig stillet spørgsmål om kvaliteten af sygehusene i Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, og når man spørger patienterne i Syddanmark, så forbedrer sygehusene endnu engang kvaliteten.

Mere end ni ud af ti patienter er positive

Således svarer 94 procent af de indlagte patienter i Region Syddanmark, at de har et godt samlet indtryk af deres indlæggelse, mens 97 procent af de ambulante patienter i Region Syddanmark har et godt samlet indtryk af deres besøg i ambulatoriet.

For patienter, der har været indlagt, er niveauet fastholdt siden 2010, mens Region Syddanmark for ambulante patienter har formået at forbedre patienttilfredsheden siden 2010.

- Det er glædeligt, at vi stadigvæk forbedrer vores patienttilfredshed, men vi skal gøre det endnu bedre. Vi vil ikke nøjes med at være gode i Region Syddanmark – vi vil være førsteklasses. Det kræver hårdt arbejde på sygehusene og en grundig gennemgang af de nye tal, så vi får strammet op og forbedret os, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).

Udfordringen er nu, at forøge den andel af de positive patienter, der er meget tilfredse. Region Syddanmark gennemgår nu undersøgelsens delpunkter, og kan allerede nu konkludere, at personalet blandt andet skal blive bedre til at informere om årsagerne til eventuel ventetid.

Over 35.000 patienter har svaret

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser er i Region Syddanmark baseret på svar fra patienter indlagt i ugerne 33-44 i 2011, og fra patienter med besøg i ambulatorium i ugerne 35-40 i 2011.

I alt har 9.413 indlagte patienter svaret på spørgsmålene i undersøgelsen, mens 25.652 ambulante patienter medvirker i undersøgelsen.

Svarene fra de mange patienter skal nu analyseres og bruges i arbejdet fremover, så de enkelte afdelinger kan forbedre sig der, hvor patienterne har vist sig at være mindre positive.

Tabel over svar fra ambulante patienter
Figur med svar fra ambulante patienter
Tabel over svar fra indlagte patienter
Figur med svar fra indlagte patienter


Siden er sidst opdateret 03-05-2012.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |