Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilArtikelarkivpilNyheder 2012pilMaj 2012pilIntens oprustning på OUHs intensivafdelinger

Intens oprustning på OUHs intensivafdelinger

Indvielse intensivafsnit OUH

Regionsrådsformand Carl Holst (V) klipper snoren til det nye intensiv og opvågningsafsnit på OUH. I baggrunden følger administrerende sygehusdirektør Jane Kraglund og en masse ansatte fra afdelingerne med i klippet. Fotograf: Kent Bovin.




Intens oprustning på OUHs intensivafdelinger

09-05-2012 | Af Mira Borggreen

9. maj indviede Odense Universitetshospital et nyt intensiv- og opvågningsafsnit. Udvidelsen af det intensive behandlingstilbud sker på baggrund af midler fra regionsrådet. Med den markante forøgelse af sengepladser, er OUH nået et skridt videre mod at skabe et universitetshospital i absolut topklasse.

Der var store smil og glade grin, da ansatte og ledelse på OUH samt regionsformanden Carl Holst (V) 9. maj indviede en række nye opvågningspladser på hospitalets intensivafdelinger.

Indvielsen af det nye intensiv- og opvågningsafsnit er den foreløbige kulmination på Region Syddanmarks intensivoprustning på hospitalet. Lige siden regionens dannelse er der løbende blevet afsat penge til at udvide antallet af intensivpladser på OUH.

Indvielse af historisk udvidelse
Blandt de tilstedeværende ved indvielsen var regionsrådsformand Carl Holst (V) og administrerende sygehusdirektør Jane Kraglund. Ved indvielsen talte de begge for de fremmødte gæster:

- Indvielsen af de nye afsnit på OUH er et væsentligt skridt på vejen mod et universitetshospital i absolut topklasse. Og jeg er rigtig glad for, at medarbejderne får nogle gode fysiske rammer, der kan være med til at løfte kvaliteten, indtil vi flytter ind på Nyt OUH i 2021, sagde regionsrådsformand Carl Holst (V).

På vegne af OUHs ledelse gav den administrerende sygehusdirektør, Jane Kraglund udtryk for sin glæde over de nye faciliteter og udvidelsen, der ifølge hende er historisk stor:

- Vi er meget glade for, at regionen har handlet hurtigt, og at vi nu ved fælles hjælp kan tage et nyt stort skridt og markere en væsentlig styrkelse af intensiv- og opvågningskapaciteten. Der er tale om en historisk stor udvidelse med de i alt ti nye intensivpladser og 12 nye opvågningspladser, som vi tager i brug.

Penge fra regionsrådet
De 57 millioner kroner til at udvide intensiv- og opvågningsafsnittet på OUH blev bevilliget tilbage i september 2011 af regionsrådet.

- Kapaciteten på intensivområdet har fra før regionernes tid været for lille på OUH, og nye udfordringer har betydet, at der i de seneste år er kommet endnu mere tryk på intensivafdelingerne. Vi har i regionsrådet med investeringerne vist, at vi har store ambitioner på OUH’s vegne, og at vi er villige til at investere, hvis der er behov for det, siger Carl Holst.

Samarbejde skaber større behov
Derudover indgik Region Syddanmark i august 2010 en samarbejdsaftale med Region Sjælland om behandling af sjællandske patienter på OUH. Dette kombineret med, at OUH generelt behandler flere patienter, der har behov for højtspecialiseret behandling, en stigning i det samlede antal operationer og det i forvejen begrænsede antal intensivpladser, har betydet, at hospitalet ikke har haft intensivsenge og opvågningspladser nok.
 
Regionsrådet bevilligede derfor allerede tilbage i marts 2011 penge til 3,5 ekstra intensivsenge på OUH for at imødekomme det øgede behov, som en samarbejdsaftale med Region Sjælland ville generere. De ekstra pladser er allerede i brug, og nu kommer der flere til.


Siden er sidst opdateret 09-05-2012.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |