Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Åbent hus på Sønderborg Specialsygehus

Fyldt med forventningsfulde gæster i vandrehallen på Sønderborg Sygehus til Åbent hus arrangement 18. oktober. Foto Henrik Houman.




Sønderjyderne så specialsygehuset

19-10-2012 | Af Dorte Haugaard og Mira Borggreen

Sønderborgs døgnåbne skadestuefunktion var sammen med sminkørernes blodigt anlagte sår på arme og ansigter store trækplastre, da Sygehus Sønderjylland 18. oktober slog dørene op til åbent specialsygehus.

Omkring 500 små og store sønderjyder besøgte Sønderborg Sygehus i de tre timer sygehuset holdt åbent hus i går. Og de kunne ved selvsyn opleve at der sker meget forskelligt og mange spændende ting på sygehuset i Sønderborg.

Sygehusdirektør Ditte Thinggaard og regionsrådsformand Carl Holst (V) bød gæsterne velkomne og opfordrede dem til at gå på opdagelse i alle de spændende funktioner og behandlinger, som sygehuset kan tilbyde patienterne.

- Sønderborg Sygehus er et navn der er omgivet af respekt i hele sundhedsvæsenet – og i sundhedsvæsenet kommer respekt af resultater. Resultater som medarbejderne har skabt, og som jeg er overbevist om, at I vil blive ved med at skabe, sagde regionsrådsformand Carl Holst i sin åbningstale og tilføjede:

- I mine øjne har Sønderborg Sygehus et helt unikt fundament for at udvikle sig til et specialsygehus, der kan være inspirationskilde for andre.

Specialsygehuset Sønderborg

At sygehuset for fremtiden skal være specialsygehus med fokus på dagkirurgiske indgreb og store livsstilssygdomme som diabetes og KOL betyder på ingen måde, at udviklingen og aktiviteterne på sygehuset går i stå.

Tværtimod, fristes man til at sige, efter at have set, hvad her arbejdes med inden for f.eks. ernæring, genoptræning og håndkirurgi og set den nye øjenafdeling, eller hvordan patienter medinddrages i forbindelse med hofte- og knæoperationer.

Samtidig kunne alsinger og andre sønderjyder forsikre sig om, at der også fortsat vil være et beredskab og ambulancer, hvis der skulle opstå et akut behov for indlæggelse her og nu.

For først og fremmest er Sønderborg Sygehus et sted, hvor patienter og pårørende ved, at man får behandling og pleje af højeste kvalitet. Og hvor sygehusets medarbejdere hver dag yder en kompetent og engageret indsats. Sådan er det nu, og sådan vil det være på fremtidens specialsygehus.
 


Siden er sidst opdateret 19-10-2012.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |