Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilArtikelarkivpilNyheder 2012pilDecember 2012pilRegion Syddanmark vil undersøge muligheden for at få placeret et testcenter for ubemandede fly i Odense

Region Syddanmark undersøger muligheden for at få placeret et testcenter for ubemandede fly i Odense

05-12-2012 | Af Mira Borggreen

Danmark skal have et nationalt testcenter for ubemandede fly. Drone-testcentret er en del af forsvarsforliget, der blev vedtaget i sidste uge. Og nu går Region Syddanmark i gang med at undersøge, hvad der skal til for at få centret til Odense.

- Region Syddanmark har i forvejen meget stærke kompetencer inden for robot- og sensorteknologi, så det er helt oplagt at placere centret i regionen, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).

Region Syddanmark vil nu sikre, at det bliver undersøgt og afdækket, hvad der skal til for at få testcentret placeret i Odense Lufthavn.

- Lufthavnen i Odense vil være et fint sted at placere centret. Betingelsen er dog, at dronerne skal bruges til formål, som vi kan stå inde for, tilføjer Carl Holst.

Syddansk Universitet har særlige kompetencer på området, og lufthavnen i Odense har den ledige kapacitet, der skal til for et sådant center. 


Siden er sidst opdateret 05-12-2012.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |