Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilArtikelarkivpilNyheder 2012pilDecember 2012pilSyddanmark vil samarbejde med Kina om velfærdsteknologi
Kinatur med de tre formænd

Regionrådsformand Carl Holst (t.h.) sammen med 1. næstformand Poul-Erik Svendsen og 2. næstformand Freddie Madsen på besøg på Sun Yat-Sen University Cancer Center.




Syddanmark vil samarbejde med Kina om velfærdsteknologi

11-12-2012 | Af Jens Kurt Jørgensen

Fra kinesisk side er der stor interesse for at vide, hvordan vi designer fremtidens sygehuse.

Region Syddanmark har under et besøg i Guangzhou i Kina haft et særligt fokus på de kinesiske bestræbelser på at bruge velfærdsteknologiske løsninger på plejehjem og hospitaler.

- I Region Syddanmark er vi dygtige til velfærdsteknologi, og vi havde gode drøftelser med kineserne om nogle af de løsninger, vi har udviklet på netop det felt, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).

Derfor var der også i delegationen repræsentanter fra Odense Universitetshospital, Welfare Tech, Syddansk Sundhedsinnovation og Væksthus Syddanmark.

Etårige udvekslingsophold

Et konkret resultat af turen er en samarbejdsaftale mellem Odense Universitetshospital og Guangdong General Hospital. Aftalen indeholder blandt andet oprettelsen af et nyt ph.d. program og etårige udvekslingsophold for de to hospitalers læger.

- Hidtil har de to hospitalers læger været i praktik hos hinanden i tre måneder. Med den nye aftale bliver der mulighed for, at en læge fra Odense Universitetshospital kan opholde sig i Kina i et helt år – eller omvendt. Det øger selvfølgelig mængden af ny viden, der kan tages med hjem, betragtelig, siger 1. næstformand i regionsrådet Poul-Erik Svendsen (S).

Rådgivning om hospitalsbyggeri

Der var også stor interesse fra kinesisk side for at lære mere om, hvordan man i Danmark designer fremtidens hospitaler, så patienternes behov tilgodeses bedre.

Centerchef for Syddansk Sundhedsinnovation Diana Arsovic Hareskov Nielsen fortalte på en konference for ledere på det kinesiske cancerhospital Sun Yat-Sen University Cancer Center, der er det største cancercenter i det sydlige Kina og modtager titusinder af patienter fra nabolande i det sydøstlige Asien, hvordan man inddrager patienter, pårørende, personale, forskere og arkitekter i hospitalsbyggerierne.

Diana Arsovic Hareskov Nielsen er også dybt involveret i byggeriet af Det Nye Odense Universitetshospital, og hun understregede, at det er vigtigt at inddrage viden om velfærdsteknologiske løsninger fra både erhvervslivet og andre offentlige institutioner.

- Vi sætter mennesket i fokus for vores visioner, når vi bygger nye sundhedsinstitutioner, og det er vigtigt at få inddraget patienternes erfaringer allerede i designprocessen, understregede centerchefen for Syddansk Sundhedsinnovation.

Region Syddanmarks besøg er en udløber af den venskabsaftale, som regionen har med Guangdong provinsen i det sydlige Kina.


Siden er sidst opdateret 11-12-2012.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |