Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


Kronisk syg i eget hjem

09-01-2013 | Af Miriam Matlok

Projektet Patient@home sætter fokus på at gøre hverdagen lettere for kronisk syge i eget hjem.

Målet med Projektet Patient@home er at skabe mindst 40 konkrete produkter og services inden 2018. De konkrete produkter m.v. skal gøre livet lettere for kronikere i eget hjem.

Din erfaring med kronisk sygdom er afgørende for at vi kan udvikle nye løsninger, der ikke bare er smarte, men også brugbare i den virkelige verden.

Projektet Patient@home er et samarbejde mellem internationale forskere, erhvervsvirksomheder og offentlige sundhedsinstitutioner, herunder Syddansk Sundhedsinnovation i Region Syddanmark.

Læs mere om projektet

Bidrag med egne erfaringer og ideer

Måske er du selv kronisk syg, pårørende eller arbejder til dagligt med kroniske patienter. Uanset baggrund, vil vi gerne høre om dine erfaringer, problemstillinger og ønsker.

Det kan også være du allerede nu har en idé til, hvordan en problemstilling kan løses. Det vil vi også meget gerne høre om.

Hvordan gør du?

www.INVIA.nu kan du nemt og hurtigt oprette et input eller en idé. Et input kan være et behov, en oplevelse, tanke eller inspiration, mens en idé er et mere konkret forslag til en løsning.

Har du ikke selv et input eller en idé kan du stadig bidrage til temaet ved at kommentere eller afgive stemmer (hjerter) til dine favoritter.

Du kan også vælge at følge temaet - så modtager du en mail, når et nyt input eller en idé uploades indenfor temaet.

Hvad sker der med dine idéer?

Syddansk Sundhedsinnovation laver uddybende feltstudier blandt udvalgte kronikergrupper, ligesom Teknologisk Institut har en række aktiviteter.

Den samlede masse af inputs og idéer vil blive behandlet og evalueret af Syddansk Sundhedsinnovation og Teknologisk Institut. De bedste bidrag vil efterfølgende fungere som fundament for idégenerering og idéudvikling i samarbejde med flere af landets førende virksomheder og universiteter.

Så måske dit input eller idé kan skabe grobund for fremtidens produkter eller services indenfor velfærdssektoren!

Mere information

For yderligere information om projektet patient@home kontakt: Malene Tofveson Nibe fra Teknologisk Institut på tlf. 72201171 eller på mtni@dti.dk.

For yderligere information om www.invia.nu eller Syddansk Sundheds-innovation, kontakt: Lise Wraae Silberling fra Syddansk Sundhedsinnovation på tlf. 29796521 eller på lws@regionssydanmark.dk.


Siden er sidst opdateret 09-01-2013.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |