Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilArtikelarkivpilNyheder 2013pilJanuar 2013pilBorgeren er centrum for velfærdsteknologi i Region Syddanmark
Velfærdens innovationsdag i Øksnehallen

Region Syddanmark var medvært ved Velfærdens Innovationsdag i Øksnehallen.




Borgeren er centrum for velfærdsteknologi i Region Syddanmark

28-01-2013 | Af Kim Jensen

Digitale løsninger sætter borgeren i centrum i Region Syddanmark. Sådan lød budskabet, da Carl Holst deltog i en paneldebat om dilemmaer på vej mod fremtidens velfærd.

Torsdag 24. januar 2013 var velfærdssamfundets centrale aktører samlet til Danmarks største konference om velfærdsteknologi, Velfærdens Innovationsdag 2013.

Regionsrådsformand Carl Holst (V) deltog i en paneldebat om dilemmaer på vej mod fremtidens velfærd. Et dilemma er, hvorvidt borgerne selv kan bestemme, om de vil benytte sig af velfærdsteknologiske tilbud i deres behandlingsforløb.

Svaret er ikke helt sort-hvidt, hvis man spørger regionsrådsformanden.

- På den ene side kan det være svært at give borgerne ejerskab over løsninger, hvis de bliver trukket ned over hovedet på dem. Men omvendt viser al erfaring, at når borgerne prøver løsningerne, så tager de dem til sig og vil nødig undvære dem igen, lød det.

- Når de nye teknologier tilpasses den enkelte borger, er det med til at nedbryde de barrierer, der måtte være overfor nye teknologier.

Brugerinvolvering er central, når man laver OPI, hvilket netop karakteriserer regionens tilgang til innovation.

- Vi sætter borgeren i centrum og sikrer, at løsningerne er til gavn for borgerne ved at tage udgangspunkt i den enkeltes behov. På samme tid er det til gavn for regionen som arbejdsplads og for medarbejderne, der bliver mere effektive og får et bedre arbejdsmiljø. Og så er der erhvervspotentiale i sundhedsinnovation.

Et andet dilemma, der ofte opstår i forbindelse med velfærdsinnovation, er, hvorvidt vi har tid til at lave innovation og sikre udviklingen.

I Region Syddanmark har man samlet kompetencerne i den nye stabsfunktion Syddansk Sundhedsinnovation for at styrke udviklingen indenfor velfærdsinnovation i et tæt samarbejde med driften på sygehusene.

- Særligt samarbejdet mellem det offentlige og private om velfærdsinnovation er centralt for Syddansk Sundhedsinnovation. Derfor har vi etableret Living Lab Denmark, som vi vil bruge som en national platform til at skabe nye løsninger i offentlig og privat innovationssamarbejde(OPI), forklarede Carl Holst.


Siden er sidst opdateret 28-01-2013.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |